Når krigen slutter

Titel: Når krigen slutter

*Anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof

Forfatter: Bent Haller

Udgivet: 2018

____________________________________

Edith har netop fået en tjenesteplads hos mejeristen i Bangsbostrand, da 2. Verdenskrig bryder ud. Det lille samfund vågner op til en ny virkelighed, hvor alle må sno sig for at tilpasse sig besættelsesmagtens lune. Frederikshavn bliver et knudepunkt i krigen, hvor tyskerne kan transportere deres tropper videre nordpå. Edith forsøger at forsætte livet på bedste vis, hun tager ud og danser og forelsker sig. Som altid går kærligheden sine egne veje. Edith forelsker sig i den østrigske soldat Helmut, hvilket får store konsekvenser for resten af hendes liv. For en dag slutter krigen, men slutter den også for Edith?

Jeg er bibliotekar i Frederikshavn og blev derfor nysgerrig efter, at læse en som foregår oppe i Frederikshavn. Udover at bogen foregår i Frederikshavn syntes jeg også, at emnet var rigtig interessant. Jeg blev også hurtig fanget at bogens univers og Ediths historie. Historien begynder kort tid før 2. Verdenskrig, hvor man følger en helt almindelig pige i en almindelig familie.

Jeg kunne godt lide, at følge en helt almindelig pige i provinsen. Jeg synes ofte bøger omhandlende 2. Verdenskrig omhandler København og modstandsbevægelsen eller jødeforfølgelsen. I Når krigen slutter møder man krigens udfordringer i en mindre by, hvor det er vareknapheden som fylder mest. Når jeg har læst om Tyskertøsser har jeg ofte synes  det var ret uforståeligt, hvordan de kunne forelske sig i fjenden, men jeg synes denne bog giver et glimrende indblik i hvad der skete og hvordan omverdens fordomme kom til, at påvirke dem resten af livet.

Jeg vil klart anbefale bogen til folk som godt kan lide og læse om Anden Verdenskrig ud fra almindelig menneskers synspunkt. Derudover er det sikkert ekstra interessant, hvis man har en eller anden tilknytning til Frederikshavn.

Endnu engang tak til forlaget for anmeldereksemplar.

Den røde adressebog

Det er ved at være et stykke tid siden i sidst har hørt fra, men jeg har nemlig været på ferie, men i morgen begynder arbejdet igen. Inden jeg tog på ferie nåede jeg at læse Den røde adressebog, som er en rigtig god bog. Læs i min anmeldelse hvorfor.

Forfatter: Sofia Lundborg

Sideantal: 326

Forlag: People’s Press

Handling: Doris har haft sin adressebog siden 1928. I den lille bog bærer hun minderne om alle de mennesker, hun har mødt gennem livet. Nu er hun 98 og bor alene i en lejlighed i Stockholm. De fleste af navnene i adressebogen er efterhånden streget over, døde, og hendes eneste kontakt til omverdenen er hjemmehjælperens besøg og samtalerne med niecen Jenny, som bor på den anden side af Atlanten.

En dag begynder Doris at skrive sine erindringer ned til Jenny ud fra navnene i adressebogen, og en fascinerende fortælling om et langt og farverigt liv tager form – en fortælling om familie og venskaber, eventyr, glæder og sorger, og om den store kærlighed, hun aldrig har glemt.

Personer: Hovedpersonen er Doris, og det er en spændende historie om et helt liv, om hvordan det ændrede sig og hvordan de forskellige perioder i verdenshistorien ændrede Doris. Derudover følger man også Doris’ grandniece Jenny, og det er også en spændende historie, og man kommer virkelig til, at forstå hvorfor Doris betyder så meget for hende.

Skrivestil: Hvis man som jeg er til historiskefiktive romaner vil man kunne lide forfatterens skrivestil. Hun skriver på en spændende måde så man ikke får alt pakket ud på første side, men man igennem hele historien får ny viden, og det kunne jeg godt lide.

Miljø: Det er et meget skiftende miljø som Doris befinder sig i, ligefra fattige kvartere i Sverige og i USA til glamourøse miljøer i 30’ernes Paris.

Bedømmelse: Jeg nød at læse bogen, samtidig med at den var hyggelig at læse var den til tider også ret trist. Jeg kunne godt lide, at man ikke fik alt at vide fra start, men der hele tiden var noget man ikke vidste.

Anbefales til: Læsere der kan lide at læse historiske bøger ala Pigen uden navn.

Tak til Peoples Press for anmeldereksemplar

De bortførte piger

De bortførte piger var en barsk historie, hvor man måske kan spørge sig selvom, hvorfor man skal læse noget som man egentlig får det helt dårligt af at læse. Når det gælder historier bygget/inspireret af virkelige hændelser så er det vigtigt, at nogen lærer om fortiden og man så kan håbe at historien ikke gentager sig – selvom den desværre gør ofte.

Denne bog foregår i Korea med udgangspunkt i Anden Verdenskrig og de konflikter som var dengang. Jeg interesser mig rigtig meget for historie, men må tilstå at denne del af verden er en meget ukendt del. Det var interessant og få lidt mere at vide, hvad der skete før Korea krigen – og egentlig også forstå bare lidt mere af hvad der er på spil i det evig aktuelle Korea.

Men hvad synes jeg så om selve historien? Den er uden tvivl noget af det mest barske jeg nogensinde har læst. Det beskrives meget detaljeret i begyndelsen, og det var for mig lidt en kamp at læse videre – for ville det igennem hele bogen være voldtægt på voldtægt. Heldigvis bliver bogen mere appetitlig selvom den stadigvæk er barsk.

Samtidig med at man følger Hana, følger man også hendes lillesøsters kamp for at finde frem til Hana. Denne historie foregår i 2011, det vil sige mere end 70 år efter. Mange historiske romaner har denne opbygning, hvor man følger en person i fortiden og en i nutiden. På en måde er jeg ved at være træt af denne form for opbygning, da jeg ofte synes at nutids historien er kedelig og bare virker som fylde, men i denne bog virkede den egentlig rar, fordi det lige var et afbræk fra de rædsler som Hana var udsat for. Nu er det ved, at være nogle uger siden jeg læste bogen, og jeg må konstatere, at det klart er Hanas historie som står fast i min erindring. 

Umiddelbart kan man måske tænke, at Korea er langt væk, og det er også en helt ukendt verden for mig som bliver præsenteret. Det er bare en historie som stadigvæk gentager sig i forskellige former, forskellige steder i verden, hvor nogen tror de har magt over et andet menneskes krop.

Så hvis du er til historiske romaner, og gerne vil læse en rigtig barsk roman så læs bogen. Den er virkelig hård at begynde på, men helt klart værd at læse.

Tak til Gads Forlag som har tilsendt dette anmeldereksemplar.

 

Pas på hvad du ønsker dig (Clifton Krøniken nr. 4)

Harry Clifton og hans hustru Emma styrter til hospitalet, hvor deres søn Sebastian er blevet indlagt efter en alvorlig bilulykke. Imens finder et snedigt udtænkt magtspil sted i Barrington Shipping Company, hvor Don Pedro Martinez forsøger at forhindre, at Emma indtræder som formand og uden varsel tager den ukendte Cedric Hardcastle plads i Barringtons bestyrelse. Denne uforudsete omvæltning kommer til at ændre livet for alle i familierne Clifton og Barrington.

I sidste uge udkom fjerde del af Jeffrey Archers Clifton serie. Jeg havde glædet mig meget til at læse videre i serien, da bog tre endte på et utrolig spændende tidspunkt. Siden jeg læste bog 3; En velbevaret hemmelighed har jeg haft æren af at møde den noget speciele forfatter til bogen Sir Jeffrey Archer, og derved også få lidt baggrundsviden om bogen.

Jeg er ret begejstret for Jeffrey Archers skrivestil, hvor der hele tiden er et vist drive i historien, og hver gang at man tænker at nu kan man ånde lettet op sker der noget som sætter historien i gang igen. Dette er også tilfældet i denne verden, hvor man for alvor følger bestyrrelsesdramaet i familiens redderi; Barrington. Det kunne tid tider blive lidt tungt, men havde jeg lyst til at følge med i, hvad det næste træk blev i magtkampen.

Overordnet kunne jeg godt lide Pas på hvad du ønsker dig, men alligevel blev jeg skuffet i forhold til de første par bøger i serien, hvor den personlige historie var meget mere interessant end jeg synes historien om et redderi er. Dog har bogen historier om personerne som er interessante og sørgelig og det er der jeg virkelig synes historien har sin styrke. Desuden må jeg heller ikke glemme at fortælle, at hele historien omhandler hævn af personlige årsager – og det er vigtigt i forståelsen af hvorfor personerne gør som de gør.

Ligesom i de andre bøger i serien følger man historien fra forskellige vinkler og det fungere virkelig godt. Vi som læser ved derved mere end personerne i historien gør, da vi både kender “De onde” og “heltenes” tanker og planer. Med andre ord vi har mulighed for at vide, hvad der skal ske før det faktisk sker i bogen.

I denne bog er det blevet mere og mere tydeligt, at Jeffrey Archer er spændingsforfatter, hvor der hele tiden skal ske noget for at få historien til at flyde.

Overordnet var jeg vild med historien og den blev også hurtig læst. Jeg vil anbefale at folk lige læser de tre første bøger ellers giver denne bog ingen mening. Desuden skal du kunne lide historie og spænding for at kunne lide bogen – og ikke blive skræmt væk af Jeffrey Archer til Bogforum 2017.

Tak til Lindhardt & Ringhof for anmeldereksemplar. Ord og holdninger er som altid mine egne.

Jeg har desuden anmeldt de første tre bøger i serien. Du kan læse mine anmeldelser ved at trykke på titlerne nedenfor.

Hvor der er vilje

Faderens synder er desværre ikke anmeldt, men givet 5 stjerner på Goodreads.

En velbevaret hemmelighed

Jeffrey Archer til Bloggerevent ved Bogforum 2017

 

Fortidens Skygger

Inara Erickson er single og bor og arbejder i Seattle, hvor hun netop har sikret sig en stor stilling. Hendes tilværelse forandrer sig imidlertid brat, da hendes elskede tante Dahlia dør og efterlader hende sin ejendom, Rothesay, på en lille ø, hvor Inara tilbragte alle sin barndoms somre.

Da Inara gennemgår huset, falder hun over et usædvanligt smukt silkebroderet ærme fra en kimono. Hun sætter sig for at undersøge historien bag det fortryllende broderi og afdækker dermed en grusom historie, som viser sig at være flettet sammen med hendes eget liv. Ærmet er broderet af Mei Lien, som for et århundrede siden blev tvunget bort fra sit hjem og sendt ud på en rejse, der beseglede hendes og hendes slægts skæbne, og som ikke alene ryster Inara i sin grundvold men også tvinger hende til at træffe et umuligt valg.

Hvor ville jeg bare ønske, at jeg var rigtig vild med denne bog, men den ender alligevel med en lidt flad fornemmelse.

Selve historien som forgår omkring 1900-tallet og omhandler Mei Lien er rigtig god og spændende, og jeg ville ønske bogen kun omhandlede hende, for den anden historie synes jeg desværre ikke var interessant, og bare virker som fyldstof som nu skal være i den klassiske opstilling af bøger ala denne genre. Jeg ville så gerne have vidst mere om Mei Lien, om hvordan hendes liv var i alle de år man ikke hører om, og hvad der egentlig sker med hende. Men desværre bliver der brugt en masse sider på, at vi skal høre om Inaras kærlighedsliv, og hendes opbygning af et hotel osv.

Bogen er skrevet i et troværdig sprog til genren og hvis man kan lide Lucinda Rileys skrivestil vil denne bog også falde i god jord, jeg synes bare ikke at denne bog helt hænger sammen og sammenhængen mellem de to historier virker for kunstig. Jesper Wung-Sung har lige vundet De Gyldne Laurbær for En anden gren, som omhandler kineser i Danmark, og jeg tænker der måske er lidt lighedspunkter om hvor nedsættende man så kineser – ihvertfald kunne denne Fortidens Skygger være god læsning, hvis man interesser sig for den undertrykkelse som fandt sted for 100 år siden.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Gads Forlag.

De voksnes rækker

I denne nye roman, der foregår i 1964, kan du møde de to veninder igen. De er begge godt gift, men det betyder bestemt ikke, at tilværelsen er uden problemer: den ene er ufrivilligt barnløs, den anden lige så ufrivilligt gravid – en situation, der ikke ligefrem bringer harmoni i forholdet mellem de to kvinder, der i forvejen slås med hver sin vrisne ægtemand samt henholdsvis en opsætsig teenagedatter og en solid omgang husmor-kedsomhed. Hverken Vittoria eller Conny finder det nemt at acceptere, at ungdomsdrømmene er slut, og at de nu skal være voksne – resten af livet. 

For et par år siden læste jeg Italiensvej af Anna Grue, og blev grebet af den 50’er hygge som bogen emmede af. Så da Anna Grue i efteråret 2017 udkom med en 2’er i serien ville jeg selvfølgelig gerne læse bogen.

I denne bog er der gået seks år siden Vittoria og Ejner er blevet gift og børnene er nu blevet væsentlig ældre. Den store pige Helle skal konfirmeres og er blevet en rigtig teenager som elsker The Beatles og hader sin far.

Jeg elsker 60’erne, jeg har altid synes det var et spændende årti, hvor forbrugsfesten var i gang, og en ukuelig optimisme på at det nok skulle gå florrede i samfundet. Ungdommen fik pludselig en stemme og der blev sat spørgsmålstegn ved det bestående. Det synes jeg virkelig denne bog formår at beskrive på en måde så jeg virkelig følte mig til stede i 1964 – og det var lige meget om det var til Helles konfirmation, hvor der blevet røget og drak eller om det var til The Beatles koncert i KB-hallerne eller det var Vittorias tur til 60’ernes Rom. Ja, jeg havde lyst til at få en grammofonafspiller og lytte til Beatles, men i virkeligheden blev det kun til The Beatles på Spotify. Og ja, jeg fik også en uværgelig lyst til en tur til Rom og italiensk mad.

Som det måske fremgår er denne historie smækfuld med sanseindtryk og det er virkelig historiens styrke, at jeg følte, at jeg var til stede i bogen. Helle er en fantastisk karakter som heldigvis fylder meget, og selvom ungdomsoprøret ikke er begyndt fornemmer man en fremtidig oprør, og så er hun bare en spændende person med mange sider – for på den ene siden er hun den dygtige og pligtopfyldende pige, men oprørsk når hun ikke bliver taget alvorlig af hendes kedelig gamle far. Vittoria er måske lidt kedelig, men jeg kunne ikke lade være med at elske hende, hun er en utrolig omsorgsfuld og tilgivende person. Hendes veninde Conny er hendes diametrale modsætning, men heldigvis udvikler hun sig meget igennem bogen, og er et tydeligt bevis på dagtidens manglende viden om graviditet og rygning og druk.

Alt i alt var jeg rigtig glad for at læse bogen, den er utrolig hyggelig, men den er også meget stille og rolig, så hvis man forventer action skal man ikke læse denne bog for så falder man i søvn. Den foregår i et stille og roligt tempo, og jeg tænker folk som selv har oplevet 60’erne vil kunne nikke genklang til meget i bogen, for jeg synes den er meget tro mod 60’ernes ånd og hvordan vil opfatter 60’erne i 2017-18.

Denne bog er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag, men holdningerne er som altid 100% mine egne.

På kanten af evigheden

Sjældent har jeg været så stolt af at have læst en bog. På kanten af evigheden er tredje bog i serien omhandlende det 20. århundred. I den første bog “Giganternes Fald” følger man en række familie før under og efter 1. Verdenskrig. I bog to “Verdens Vinter” følger man personerne fra første bogs børn som nu skal drage i krig. Denne gang omhandler det 2. Verdenskrig. I den sidste bog omhandler  Den Kolde Krig. Historien begynder i 1961, og det er nu næste generation man følger.

Bogen er på 1100 sider, og jeg har læst den i 2 dele en del i efteråret 2016 og nu her i april 2017. At det har taget så langttid skyldes ikke at bogen er kedelig nærmest tværtimod, den er rigtig spændende og når man først er igang er det svært at slippe bogen, men bogen er meget lang, og det kan være utrolig trist at skrive på Goodreads, hvor langt man er nået, og man faktisk har læst rigtig meget, men så har man egentlig kun læst 5%.

Den nye generation er ligesom i de andre bøger placeret der hvor der sker noget, og ja det virker ret usandsynlig, men det er jo fiktion. Personerne er rigtig spændende og troværdige – man tror faktisk på at de har været der. Alle personer er selvfølgelig ikke lige interessante, og jeg kunne heller ikke altid holde koncentrationen når jeg skulle stave mig igennem russiske navne eller når sexscenerne fyldte for meget.

Der er ingen tvivl om at sex fyldte meget i 60’erne og det gør det også i denne bog, og det synes jeg ikke klæder historien, når bogen i forvejen er så tyk kunne man nok godt havde skåret et par eller 10 sexscener over.

En rigtig stor del af historien foregår i de første år af 60’erne og så er det ligesom det går hurtigt med at beskrive Sovjetunionensfald. Og alle i bogen er stærke modstander af jerntæppet – kunne det ikke havde været interessant med personer som faktisk var store tilhænger af at dele Europa op i to.

Bogen er meget grundig og jeg er ikke itvivl om at meget er med, men jeg undrede mig over hvorfor Tjernobøl ulykken ikke beskrives med et eneste ord, da jeg altid har opfattet det som en vigtig del af den europæiske historie og en af grundene til murens fald.

Det er sådan med historiske romaner, at man godt ved, hvad den ender med – ihvertfald hvis man kan bare lidt historie. Bogen ender med at Muren falder – et øjeblik som jeg blev dybt rørt af, hvorfor må I læse i bogen.

Jeg er født i december 1986, og jeg tænker nogle gange på, hvor meget der er sket på de 30 år. Det kan virke mærkeligt, at da jeg blev født kendte man ikke rigtig til det bag jerntæppet – og de var isoleret fra omverden. Når jeg er i Berlin er jeg ofte ovre hos Check Point Charlie – en af grænseovergangene i Berlin som nu er blevet et stort turiststed, det kan virke mærkeligt at der hvor man går frem og tilbage i dag som en helt naturlig ting for mindre end 30 år siden var et sted hvor man kunne risikere at blive skudt for at passere.

Så ja, hvis du elsker historie, og elsker nyere historie vil jeg klart anbefale at du også læser denne bog, men jeg vil helt klart anbefale dig at læse de to forrige bøger i serien.

Giganternes Fald

Verdens Vinter

Andre historiske romaner som jeg vil anbefale:

To Brødre

Hvor der er vilje

Verdens vinter (nummer 2 i serien)

Stoner

Pigen uden navn

Belgravia

 

Jordmoderen fra Hope River

Titel: Jordmoderen fra Hope River (org. The midwife of Hope River)

En god bog, billedet stammer fra saxo.com

Forfatter: Patricia Harman

Sidetal: 366

Udgivet: 2. udg. 2014

Forlag: Cicero

Handling: Bogen handler om jordmoderen Patience liv efter krakket i 1929. Patience er en ensom kvinde, og alle de mennesker kun elskede er døde. Hun erhverver sig som jordmoder i området omkring Hope. Patience er en hjertevarm kvinde som ikke opgiver livet, og altid er venlig overfor sine medmennesker. Patience får den unge sorte pige Bitsy under sine vinger. Det at en hvid og sort kvinde lever sammen er ikke velset og skaber straks problemer. Udover Patience dagligdag med at få økonomien til at hænge sammen følger vi også en række af de fødsler hun bliver kaldt ud til, både de sjove, men også de sørgelige.

Bedømmelse: Lad mig sige det med det samme jeg elsker denne bog, det er en hjertevarm bog som på en rigtig smuk måde viser når livet livet er hårdt, men også når det er fantastisk. Bogen rummer begge dele og formår at balancer imellem dette på en god måde. Bogens handling foregår stille og roligt og det er først til sidst der kommer lidt aktion for alvor. Jeg havde frygtet, at bogen kun ville handle om fødsler, men det gjorde den heldigvis ikke.

RRRRR

To brødre

Selvom jeg elsker at læse chick-lit har jeg også en stor forkærlighed for historiske fiktions romaner.Som tidligere uddannet folkeskolelærer med linjefag i historie er jeg måske også lidt forud indfattet, men det jeg godt kan lide ved historiske fiktions romaner er deres evne til, at gøre historien levende igennem fiktive personer. To brødre giver denne mulighed ved at fortælle jødernes og nazimens historie fra 1920 til 1945, med en overbevisning om, at det de to brødre gennemgik kunne være sket.

For en måneds tid siden fik jeg læst Ben Eltons bog:”To Brødre”. færdig. Jeg havde tidligere begyndt på bogen, men det var først nu jeg besluttede mig for at blive færdig. Bogen følger de to brødre Otto og Paulus som bliver født samme dag som nazipartiet bliver dannet i Tyskland. Den ene bror er adopteret fra ariske forældre hvorimod den anden er jøde. De vokser op med den stigende uro i Tyskland, men på et tidspunkt bliver deres baggrund livsvigtig for deres eksistens. De er begge forelsket i den samme pige, som de lover evig trosskab. Men trods deres biologiske forskel og forelskelsen i den samme pige er de hinandens bedste venner, dette kan nazimen ikke gøre noget ved.
Bogen er hård at læse og det har også taget mig langttid at læse bogen, fordi jeg vidste at det blev mere og mere slemt. På et tidspunkt er der nogle jøder som diskutere på om det kan blive meget værre end det er, men dette er før Holocaust. Selvom det er en fiktionsbog er den uhyggelig virkelig at læse, fiktionen og virkeligheden går ofte hånd i hånd i denne stor bog. Jeg vil anbefale den til alle der kan lide at læse historiske romaner, for det fortæller en trist historie på en rigtig troværdig måde, hvor man ville ønske det aldrig var sket. Den er opbygget på en rigtig god måde, hvor man følger familien Stengen fra 20’erne fremtil 1945, nazimensfødsel og den ene tvilling i 1956.
Jeg vil helt klart anbefale bogen til trods for at den er hård at læse.

RRRR