Britt-Marie var her

Da jeg var i USA læste jeg Fredrik Backmans meget omtalte bog “En mand der hedder Ove” som virkelig var en kæmpe oplevelse. Om denne bog kunne matche denne oplevelse vil du finde ud af senere i indlægget..

Beskrivelse..

Britt-Marie er i begyndelsen af 60’erne og har i mange år været trygt gift med entreprenøren Kent. Men en dag forlader Britt-Marie Kent og tager til den lille by Borg, hvor hun skal være pedel i det lokale nedlagte fritidshus. Britt-Marie har hele sit liv ofret alt for andre uden nogen egentlig har lagt mærke til at hun var til stede. Men dette ændre sig i Borg, hvor Britt-Maries personlighed passer ind blandt skæve eksistenser og børn som har brug for den kærlighed som Britt-Marie kan give dem.

Bedømmelse…

Da jeg begyndte, at læse bogen var jeg hurtigt dødtræt af Britt-Marie. Jeg blev utrolig træt af hendes passiv-aggressive fason og hendes evindelig rengøring og hendes faste kontrol med at gøre alt som hun altid har gjordt. Men i løbet af bogen fik jeg mere og mere sympativ for Britt-Marie, for i Backmans bøger er der altid en grund til at folk agere som de gør. Britt-Marie er en menneskelig hovedperson med alt det, det indbefatter. Sammenlignet med “En mand der hedder Ove” er bogen overhovedet ikke ligeså god. Jeg får ikke så meget sympativ for Britt-Marie, som for Ove, hvor jeg sad i J.F. Kennedy Airport og fællede en tåre, hvilket også er yderst sjældent at jeg får. Men derfor kan jeg sagten anbefale denne bog for den er hyggelig, og den er endnu en god oplevelse som Fredrik Backman giver.

Og Britt-Marie bliver ikke lige glemt med det samme.

Endnu en ting, jeg elsker forsiderne på Fredrik Backmans bøger, de er anderledes og rigtig flotte på deres måde, hvor der både er illustration af hovedpersonen og vigtige ting fra bogen, som f.eks. en rotte og et pizzastykke på “Britt-Marie var her”‘s forside.

3/5

Advertisement

En mand der hedder Ove

Det var måske ikke lige kærlighed ved første blik, men kærligheden kom utrolig hurtig..en mand der hedder ove

Beskrivelse..

Ove er 59 år. Han kører Saab. Folk kalder ham ”bitter” og ”en nabos værste mareridt”. Men Ove er for helvede ikke bitter, bare fordi han undlader at smile smørret konstant!Der er heller ikke meget at grine af, når Ove hver morgen går sin inspektionsrunde i kvarteret. Flytter cykler, rusker i låste døre, sparker ulåste porte op og kvalitetstjekker naboernes affaldssortering i skralderummet til trods for, at det er flere år siden, han blev afsat som formand for grundejerforeningen. En begivenhed Ove benævner som ”statskuppet”.

Men under huden på den rigide regelrytter, findes en historie og en sorg. Så den novemberdag, hvor en temperamentsfuld udenlandsk kvinde og hendes milde mand flytter ind overfor og uheldigvis baglænsparallelparkerer deres bil oven i Oves postkasse, bliver begyndelsen på en morsom og rørende fortælling. Om værdien af kvalitetsværktøj og uventet venskab, om herreløse katte og gammel kærlighed, sprogproblemer, selvmordsforsøg og kunsten at bakke med anhænger. Og historien kommer til at forandre en mand og en boligforening helt fra grunden.

Bedømmelse..

Jeg var lidt skeptisk overfor denne bog, jeg havde hørt den var god, men synes faktisk den lød lidt kedelig på bagsiden. Jeg begyndte at læse den, men blev hurtigt overbevidst om at det var en fuldstændig fantastisk bog, som var svær at ligge væk igen. Jeg læste den stortset imens jeg ventede i diverse lufthavne i USA.. Bogen gjorde ikke ventetiden lang, for det var en utrolig velskrevet historie, som evnede både at være sjov og sørgelig. Jeg elskede Oves tanker og hans stædighed, jeg elskede hans store kærlighed til sin kone. Jeg græder normalt aldrig når jeg læser bøger, men midt i J.F. Kennedy lufthavnen kunne jeg ikke lade være med at få tårer i øjnene, da Ove beskriver, hvordan hans kone kom til skade og mistede deres barn. Jeg var også vild med det forløb som Ove gennemgår og til slut finder en mening med livet trods tabet af sin kone, som det er tydeligt var hans mening med livet.

Kort sagt jeg elskede denne bog, og kan ikke andet end anbefale den til alle der gerne vil læse noget godt litteratur.

RRRRR

Nye bøger i november

Alle mine skønne bøger fra november

Alle mine skønne bøger fra november

November er den første måned, hvor jeg for alvor har været bogblogger, og som jeg tidligere har skrevet har det været fuldstændig fantastisk. Tak for alle de positive kommentarer til mine indlæg. Jeg køber normalt aldrig bøger, men kan godt mærke efter jeg er blevet bogblogger, at det trækker lidt mere i mig, at have bøgerne derhjemme, men hovedparten af mine bøger jeg læser bliver lånt på biblioteket.

I begyndelsen af december vil jeg lave et indlæg, hvor jeg gør status over alle de bøger jeg har læst i november, men i dag handler indlægget om de nye bøger jeg har anskaffet mig i november.

Jojo Moyes bog Honeymoon i Paris har jeg anmeldt her. Det var en rigtig god lille fin oplevelse, hvor jeg virkelig glæder mig til forsættelsen udkommer i februar.

Let it snow og Hvad du ønsker er til min december læsning, og da Let it snow bl.a. er skrevet af John Green som jeg i denne måned har læst tre bøger af glæder jeg mig ekstra meget.

En mand der hedder Ove købte jeg i Føtex, da den var på tilbud og jeg havde hørt en masse positivt om den. Hvornår jeg får tid til at læse den ved jeg ikke.

Den sidste bog er Året rundt som er et anmeldereksemplar fra forlaget Mellemgaard. Det er en bog som virkelig er en kamp for mig at komme igennem. Jeg er nået lidt over halvvejs, men er mange gange ved at blive virkelig irreriteret over bogen. Jeg håber dog snart jeg bliver færdig.

I december har jeg forventning om flere bøger til dels pga. jeg får to anmeldereksemplarer fra Politikens Forlag og så er der både fødselsdag og jul.