I denne nye roman, der foregår i 1964, kan du møde de to veninder igen. De er begge godt gift, men det betyder bestemt ikke, at tilværelsen er uden problemer: den ene er ufrivilligt barnløs, den anden lige så ufrivilligt gravid – en situation, der ikke ligefrem bringer harmoni i forholdet mellem de to kvinder, der i forvejen slås med hver sin vrisne ægtemand samt henholdsvis en opsætsig teenagedatter og en solid omgang husmor-kedsomhed. Hverken Vittoria eller Conny finder det nemt at acceptere, at
For et par år siden læste jeg Italiensvej af Anna Grue, og blev grebet af den 50’er hygge som bogen emmede af. Så da Anna Grue i efteråret 2017 udkom med en 2’er i serien ville jeg selvfølgelig gerne læse bogen.
I denne bog er der gået seks år siden Vittoria og Ejner er blevet gift og børnene er nu blevet væsentlig ældre. Den store pige Helle skal konfirmeres og er blevet en rigtig teenager som elsker The Beatles og hader sin far.
Jeg elsker 60’erne, jeg har altid synes det var et spændende årti, hvor forbrugsfesten var i gang, og en ukuelig optimisme på at det nok skulle gå florrede i samfundet. Ungdommen fik pludselig en stemme og der blev sat spørgsmålstegn ved det bestående. Det synes jeg virkelig denne bog formår at beskrive på en måde så jeg virkelig følte mig til stede i 1964 – og det var lige meget om det var til Helles konfirmation, hvor der blevet røget og drak eller om det var til The Beatles koncert i KB-hallerne eller det var Vittorias tur til 60’ernes Rom. Ja, jeg havde lyst til at få en grammofonafspiller og lytte til Beatles, men i virkeligheden blev det kun til The Beatles på Spotify. Og ja, jeg fik også en uværgelig lyst til en tur til Rom og italiensk mad.
Som det måske fremgår er denne historie smækfuld med sanseindtryk og det er virkelig historiens styrke, at jeg følte, at jeg var til stede i bogen. Helle er en fantastisk karakter som heldigvis fylder meget, og selvom ungdomsoprøret ikke er begyndt fornemmer man en fremtidig oprør, og så er hun bare en spændende person med mange sider – for på den ene siden er hun den dygtige og pligtopfyldende pige, men oprørsk når hun ikke bliver taget alvorlig af hendes kedelig gamle far. Vittoria er måske lidt kedelig, men jeg kunne ikke lade være med at elske hende, hun er en utrolig omsorgsfuld og tilgivende person. Hendes veninde Conny er hendes diametrale modsætning, men heldigvis udvikler hun sig meget igennem bogen, og er et tydeligt bevis på dagtidens manglende viden om graviditet og rygning og druk.
Alt i alt var jeg rigtig glad for at læse bogen, den er utrolig hyggelig, men den er også meget stille og rolig, så hvis man forventer action skal man ikke læse denne bog for så falder man i søvn. Den foregår i et stille og roligt tempo, og jeg tænker folk som selv har oplevet 60’erne vil kunne nikke genklang til meget i bogen, for jeg synes den er meget tro mod 60’ernes ånd og hvordan vil opfatter 60’erne i 2017-18.
Denne bog er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag, men holdningerne er som altid 100% mine egne.
Ruskjærs bøger 