Pigen uden navn

Denne bog var en fuldstændig fantastisk oplevelse, så er det sagt, bogen rørte mig så meget, og jeg havde lyst til at læse i den hele tiden.

Denne bog var på mange måder rigtig fantastisk for mig. Det er en rigtig rørende historie om, hvordan forældreløse blev udnyttet i Mellemkrigstiden og sendt fra sted til sted i USA. Det var ikke noget jeg overhovedet havde kendskab til før, jeg læste bogen. Det er tydeligt, at børnene bliver behandlet som gratis arbejdskraft som bliver groft udnyttet. Jeg havde dyb medlidenhed med hovedpersonen som må igennem rigtig meget, det rørte mig meget, da en af hendes plejefædre forsøger at voldtage hende som 10 årig, men også alt den fattigdom og had som hun bliver udsat for. Heldigvis oplever hovedpersonen også gode mennesker, ikke mindst hendes lærerinde som hjælper hende til, at komme til en ny familie, hvor hun får en tryg opvækst.

Parallelt med denne historie følger man også en pige fra nutiden, Molly som også er i pleje og bliver kastet fra sted til sted, selvom hun ikke bliver udsat for samme voldsomme ting som i 30’erne oplever hun også det ikke at høre til nogen steder, og plejefamilier som ikke viser den kærlighed hun så stærkt har behov for. Vivian (pigen fra 30’erne der nu er blevet gammel) og Molly oplever en fantastisk samhørighed og gensidig behov for at hjælpe hinanden som har betydning for deres liv.

Jeg elsker Mellemkrigstiden (1918-1940) og jeg elsker at læse bøger som foregår i denne periode, en periode mellem to krige, som ændrede meget. Bøger omhandlende denne periode synes jeg har en helt speciel stil som jeg elsker.

Denne bog mindede mig meget om Stoner og Historien om A.J. Fikrys liv ikke i handlingen, men i hele stemningen, og det at følge en person igennem et liv – noget jeg elsker, så hvis du også gør det vil du også elske Pigen uden navn.

Det eneste der er et kæmpe minus er, at bogen ikke er længere, for hvor elskede jeg at læse hver en side i denne bog.

Tak til Gads Forlag for bogen..

5/5

Beskrivelse fra forlaget..

Plejebarnet Molly bliver efter et tyveri fra det lokale bibliotek idømt samfundstjeneste, hvor hun skal hjælpe den velhavende 91-årige enke Vivian med at rydde op på hendes loft. Loftet er proppet med kasser fra Vivians lange liv, og efterhånden som lågene kommer af, afdækkes sandheden om Vivians fortid. En sandhed, hun selv har forsøgt at fortrænge hele sit liv. Vivian var nemlig togbarn.

Mellem 1854 og 1929 blev mere end 200.000 forældreløse og gadebørn i USA sat på tog, der kørte tværs gennem Midtvesten til en uvis fremtid. På hver perron stod familier klar til at tage et barn for en skilling – en stærk dreng til marken, en nuttet lille baby… eller en pige, man kunne bruge, som man ville. De fleste af børnene var mellem 2 og 14 år gamle. For børnene i toget kunne næste stop betyde håb, lykke og familie – eller ensomhed, overgreb og et ødelagt liv.

Vivian var et af disse børn. Og mens loftets kasser pakkes ud, fletter Vivians fortid sig sammen med Mollys nutidshistorie i en gribende beretning om længslen efter et hjem, hvor man kan være, høre til – og måske blive elsket.