Mellem os

Mellem os er en ny novellesamling omhandlende familien i alle sine afskygninger. Det er forskellige aktuelle forfattere som normalt skriver til børn og unge.

Familierne som bliver beskrevet i novellesamlingen er ikke helt almindelige, det er familier med problemer.

Forlagets beskrivelse.. Hvordan er det at blive forelsket i en fætter? Kan man flygte fra sin egen familie? Hvad gør man, når ens skilsmisseramte far er gået i hundene? Det er ikke altid nemt at være en del af en familie, og der kan ske hvad som helst mellem familiemedlemmer.

Jeg læser normalt ikke novellesamlinger, selvom jeg egentlig gerne vil, måske forbinder jeg det for meget med Folkeskolen, hvor jeg læste mange noveller i de større klasser af bla. Tove Ditlevsen og Herman Bang. Jeg har heller ikke indtrykket af at noveller er IN netop nu. Det er egentlig ærgerligt, at noveller mest er noget man forbinder med skolen og pligtlæsning for det er jo egentlig et godt format, hvor den typiske novelle ikke er særlig lang, men man formår alligevel at få en færdig historie.

Mellem os er som tidligere nævnt en samling af noveller skrevet af danske forfattere om familien. Jeg kunne godt lide historierne, men jeg kan godt tvivle på om unge vil blive fanget af historier, måske ville de synes nogen af dem er for mærkelige, måske vil de forbinde novelleformen som pligtlæsning. Bogen har mange nutidige forfattere som de unge måske kender fra andre bøger. Jeg tror og håber, at mange dansklærer vil kaste sig frådende over denne novellesamling, så de unge ihvertfald får kendskab til de gode historier som fortælles i samlingen – bare prøv ikke at ødelægge historierne for eleverne – okay.

Tak til CarlsenPuls for anmeldereksemplar.

Reklamer

Historien om Saga Studio – Saga Film A/S

IMG_1864.JPG

Filmplakaten er fra Hendes Store Aften. Denne bog beskriver ikke denne film, da bogen først omhandler film med premiere efter 1961. Hendes Store Aften havde premiere i 1954, men du læse om bogen i den forrige bog.

Folk der kender mig ved, at jeg elsker gamle danske film, og jeg ved ekstrem meget om den. Denne serie af to bøger er derfor lige noget for mig.

Saga film er nok nogen af de gamle danske film som jeg har set mest. Da jeg var barn var vi medlem af en filmklub, hvor vi fik tilsendt to Saga film om måneden, og dengang havde vi ikke det store udvalg, og jeg elskede bare at se de gamle film, så hver måned blev disse film set igennem mange gange. Specielt husker jeg da vi modtog Frøken Nitouche som en af de første og jeg i en længere periode så den hver dag – ja så nørdet var jeg.

I denne bog får man viden om Saga Film A/S og hver film som blev lavet i perioden 1961-1976 beskrives i denne over 600 sider tykke bog. Som rigtig Gamle Danske Film nørd er denne bog et overflødighedshorn af god viden. Ved de enkelte filmbeskrivelser får man beskrivelser af film, om filmproduktionen, citater fra diverse avisartikler samt viden om modtagelsen af filmen.

Denne bog er en nørde bog, hvis man ikke interesser sig for Gamle Danske Film, og hvis man ikke har lyst til virkelig at fordybe sig i Saga Films historie så er denne bog ikke noget for dig. Den er derimod noget for de mange Gamle Film elskere som mig, som elsker, at nørde om gamle film, og som bruger oceaner af tid på at se danske film, tjekke viden om danske film på danskefilm.dk – og som bliver helt starstuck over at se en af de gamle danske skuespiller og går til særforestillinger af gamle danske film.

Billedet af bogen fortæller måske også lidt om min nørderi inden for genren. Jeg ejer to originale filmplakater. Den anden er Tre Piger fra Jylland. Hendes Store Aften har jeg ledt efter i mange år indtil en privat sælger solgte den på Facebook og så måtte jeg have den – og jeg elsker de to plakater. Når jeg engang flytter i noget større vil jeg gerne have flere originale filmplakater, men indtil da må jeg “nøjes” med de to jeg allerede har.

Tak til Mellemgaard for anmeldereksemplar.

P.S du kan læse min anmeldelse af første bog i serien her.

Danske legender Kaj Munk

IMG_1861

Kaj Munk var en person som jeg ikke kendte meget til. Jeg kendte til ham, da jeg for år tilbage boede i Silkeborg og enkelte gange kørte forbi mindestenen for det sted for han blev dræbt i 1944. Derudover kender de fleste sikkert sangen Den blå anemone som er skrevet af Kaj Munk. Derudover vidste jeg, at han før han blev modstander af nazismen sympatisede med nazismen.

I denne bog fik jeg meget mere viden om denne specielle mand, som i eftertidskrigen blev et symbol på den danske modstand mod nazismen, men at personen selv var så glødende tilhænger af flere af de tanker som nazismen og fascismen bygger på overraskede mig. Det kan jo undre i dag, at man kan være så stor modstander af demokrati som Kaj Munk faktisk gav udtryk for – og han fik lov til det. Bogen giver et udmærket indblik i hvordan man tænkte dengang kontra nu. Dengang vidste man ikke hvor forfærdelig Hitler og nazismen var. Man anså ikke nødvendigvis Hitlers ideologi som forkert, nej man satte faktisk spørgsmål ved demokratiet, hvilket vil være fuldstændig utænkelig for normale mennesker. Jeg synes det var rigtig spændende at læse om de holdninger som fyldte dengang. Kaj Munk omvendte sig heldigvis, om det var for sent kan stadigvæk diskuteres, men et er sikkert han blev et symbol på den modstand som Danmark ytreret og som gjorde, at Danmark i dag kan betegnes som en allieret nation.

Hvis du interessere dig for Mellemkrigstiden, og ideologiernes kamp i 30’erne vil jeg helt klart anbefale denne bog. Du får et fint indblik i mennesket Kaj Munk, men helt sikkert også i perioden.

Tak til Lindhardt og Ringhof for anmeldereksemplar.

Danske legender – Tove Ditlevsen

IMG_1862 (1).JPGJeg synes Tove Ditlevsen var en utrolig interessant person med et meget trist liv. Jeg har altid været lidt fasineret af Tove Ditlevsen, og jeg har rigtig mange af hendes bøger selvom jeg ikke har læst så mange af dem.

Lindhardt og Ringhof/Story House har udgivet foreløbig tre små biografier om danske legender. Den første jeg vil anmelde er bogen om Tove Ditlevsen.

Tove Ditlevsens liv kendte jeg i store træk i forvejen, men denne bog kunne alligevel give nogle nye oplysninger om hendes mange mænd, hendes stofmisbrug og hendes selvmord.

Jeg synes det er en rigtig god ide med disse mindre bøger på ca. 100 sider. Man når at få det væsentlig at vide om personerne uden alt mulig spild. Jeg nød ithvertfald at læse bøgerne, og jeg fik meget ny viden om Tove Ditlevsen.

Jeg vil helt klart anbefale bogen til folk der gerne vil vide noget om Tove Ditlevsen, men ikke orker store biografier. Du får meget viden på 100 sider.

Tak til Lindhardt og Ringhof for anmeldereksemplar.

Der ingen ende på Paris

sdr

Jeg har været i Paris, hvilket også er ret tydelige via billedet – og til dem der ikke lige ved det så er det Eiffeltårnet i baggrunden. En seværdighed som havde en helt dragende effekt på mig, og det var virkelig en smuk seværdighed. Nå, men inden jeg dragede mod Paris fik jeg anbefalet Der er ingen ende på Paris af Ernest Hemingway. Jeg havde ikke det store bekendtskab til Hemingway før – selvfølgelig vidste jeg hvem han var, men jeg havde aldrig læst noget af ham.

Forfatter: Ernest Hemingway

Sideantal: 280 sider

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Original titel: A moveable feast, oprindelig udgivet 1964, denne udgave 2016

Handling: Samtidig med at bogen er et portræt af Hemingways liv, så er den også et portræt af mellemkrigstidens Paris i alt sin sprudlende overdådighed. Desuden er bogen befolket af store kunstnere som Ezra Pound, James Joyce, Gertrud Stein og F. Scott Fitzgerald.

Personer: Da det er en form for biografi og hovedpersonen er en jeg person må man antage at det Hemingways egne erindringer selvom jeg til tider kunne have min tvivl om det hele var sandt. Den af bipersoner som jeg lagde mest mærke til i min læsning var F. Scott Fitzgerald som er forfatteren til Den store Gatsby. Det var et ret interessant portræt af ham.

Skrivestil: Hemingway skriver i Jeg-person og det er ret interessant at læse en bog der er skrevet på denne måde. Jeg skulle vende mig meget til Hemingway skrivestil, og jeg fandt ud af, at bogen bedst egner sig til, at man virkelig kan koncentrere sig – og det er jeg nok ikke så god til.

Bedømmelse: Bogen var lidt en kamp, at komme igennem i starten. Jeg synes Hemingway gentager sig selv konstant på en ret trættende måde. Nogen gange havde jeg det faktisk som om jeg havde læst det jeg læste før. De afsnit der omhandler Fitzgerald er helt klart de mest interessante. Derudover nyder jeg Hemingways tanker over hvorfor det gik galt med hans daværende kone og hans glæde ved at hun har fundet en bedre mand. Det er en bog, hvor jeg opdagede, at de afsnit, hvor jeg sad på hotellet og slappede fuldstændig af, var de afsnit jeg nød mest, hvor dem som jeg læste på vej til noget ikke var den samme positive oplevelse.

Når alt det er sagt, synes jeg det er svært at anmelde klassikere, for der er ingen tvivl om, at de har noget ekstra godt – når de nu har kunne overleve i så mange år, men det er bare ikke altid at de derfor siger en noget. Og med Der er ingen ende på Paris er jeg nok lidt midtimellem. Dog var bogen ikke dårligere end jeg er blevet lidt nysgerrig på at læse lidt mere af Hemingway.

Derudover var det ret sjovt, at læse om stederne som Hemingway var når man nu selv var i byen. F.eks. om Louvre og den vandring som stadigvæk er mod Mona Lisa.

Andet: Hvis man gerne vil læse noget mere om en bogs tilblivelse vil jeg helt klart anbefale denne bog, der er virkelig en interessant historie om denne bog.

3stjerner

 

Mus og Mænd

IMG_1860

Et af mine evige læsemål er, at læse flere klassikere, men jeg får aldrig rigtig læst nogen for de er ofte for kedelige eller for lange – og så kommer der bare så mange nye bøger jeg lige skal have læst. I august har dog fået læst hele to klassikere og i gang med Lykke-Per, og det må da være rekord. En af de to bøger er Mus og Mænd af John Steinbeck som var en genlæsning, og et dejligt gensyn.

Forfatter: John Steinbeck
Sideantal: 142
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Original titel: Of Mice and Men
Handling: Californien, under depressionen i 1930’erne: To venner og daglejere vandrer fra ranch til ranch i håb om at finde arbejde. George er lille og kvik, Lennie er stor og stærk, men retarderet. George har brug for Lennies kræfter, Lennie for den beskyttelse, George kan give ham. Deres håb er en dag at få fod under eget bord og dyrke deres eget stykke jord. Men Lennie forstår ikke, hvor stærk han faktisk er, og det fører en tragedie med sig.
Personer: Man følger George og Lennie som er venner, hvor de kender hinanden fra kunne jeg ikke helt finde ud af, men de har i hvert fald en fælles bekendt i Lennies tante. I begyndelsen af bogen undrede jeg mig over, hvorfor de egentlig er så afhængige af hinanden, hvor George egentlig ikke opgiver Lennie. Men George har jo også brug for Lennie, og de har et helt speciel forhold, hvilket tydeliggøres i slutningen af bogen. Jeg synes det er ret interesant med den modsætning som er i mellem George og Lennie. George og Lennie drømmer om deres egen gård, men inderst inde ved George godt, at det aldrig bliver til noget.
Skrivestil: Jeg er vild med John Steinbecks skrivestil. Han skriver meget levende, og han formår at beskrive et miljø så jeg som læser fuldstænding kunne se lokaliteterne i bogen.
Miljø: Hovedparten af historien foregår på en ranch/gård i USA. George og Lennie er det som man engang kaldte daglejere, og bor i et køjehus sammen med de andre arbejdere. Det er et fattigt miljø, hvor pengene er få, men drømmene er store. Der er en trist stemningen, hvor det er tydeligt, at livet ikke er let.
Bedømmelse: Det er anden gang jeg læser denne bog, og det siger måske lidt om, at jeg er meget begejstret for denne bog, for jeg synes den er ret interessant. Steinbeck er en mester i miljøbeskrivelse, og det at skrive en stor fortælling på få sider lykkedes virkelig i denne bog. Derudover er jeg glad for at dialekten er forsvundet i denne bog.
Anbefales til: Hvis man gerne vil i gang med at læse klassikere synes jeg bestemt Mus og Mænd er en god start. Bogen er kort, og den er i et let forståeligt sprog. Derudover vil jeg anbefale den til folk som interesser sig for det amerikansk samfund i starten af forrige århundred.
Andet: Filmen blev i 1992 filmatiseret. Du kan se filmen via Filmstriben hvis du er oprettet på dit lokale bibliotek – og hvis dit bibliotek er tilmeldt tjenesten.

Tak til Lindhardt og Ringhof for anmeldereksemplar

Den røde adressebog

davDet er ved at være et stykke tid siden i sidst har hørt fra, men jeg har nemlig været på ferie, men i morgen begynder arbejdet igen. Inden jeg tog på ferie nåede jeg at læse Den røde adressebog, som er en rigtig god bog. Læs i min anmeldelse hvorfor.

Forfatter: Sofia Lundborg

Sideantal: 326

Forlag: People’s Press

Handling: Doris har haft sin adressebog siden 1928. I den lille bog bærer hun minderne om alle de mennesker, hun har mødt gennem livet. Nu er hun 98 og bor alene i en lejlighed i Stockholm. De fleste af navnene i adressebogen er efterhånden streget over, døde, og hendes eneste kontakt til omverdenen er hjemmehjælperens besøg og samtalerne med niecen Jenny, som bor på den anden side af Atlanten.

En dag begynder Doris at skrive sine erindringer ned til Jenny ud fra navnene i adressebogen, og en fascinerende fortælling om et langt og farverigt liv tager form – en fortælling om familie og venskaber, eventyr, glæder og sorger, og om den store kærlighed, hun aldrig har glemt.

Personer: Hovedpersonen er Doris, og det er en spændende historie om et helt liv, om hvordan det ændrede sig og hvordan de forskellige perioder i verdenshistorien ændrede Doris. Derudover følger man også Doris’ grandniece Jenny, og det er også en spændende historie, og man kommer virkelig til, at forstå hvorfor Doris betyder så meget for hende.

Skrivestil: Hvis man som jeg er til historiskefiktive romaner vil man kunne lide forfatterens skrivestil. Hun skriver på en spændende måde så man ikke får alt pakket ud på første side, men man igennem hele historien får ny viden, og det kunne jeg godt lide.

Miljø: Det er et meget skiftende miljø som Doris befinder sig i, ligefra fattige kvartere i Sverige og i USA til glamourøse miljøer i 30’ernes Paris.

Bedømmelse: Jeg nød at læse bogen, samtidig med at den var hyggelig at læse var den til tider også ret trist. Jeg kunne godt lide, at man ikke fik alt at vide fra start, men der hele tiden var noget man ikke vidste.

Anbefales til: Læsere der kan lide at læse historiske bøger ala Pigen uden navn.

Tak til Peoples Press for anmeldereksemplar