Outlander – Den rejsende

dav

Forfatter: Diana Gabaldon
Originaltitel: Outlander – Voyager
Dansk udgivelse: 22. september 2017
Sidetal: 1009

_________________________________________

I “Den rejsende” viser det sig, at Jamie Fraser – på trods af sine anstrengelser for det modsatte – ikke døde på slagmarken ved Culloden. For Claire, der nu er tilbage i det tyvende århundrede, er det et chok, at Jamie overlevede slaget. Modsat Jamie selv, er hun ekstremt glad for at han lever.

Jeg er endelig blevet færdig, efter jeg begyndte i foråret. Jeg har holdt en meget lang pause og så besluttede jeg mig for i oktober, at nu skulle jeg være færdig med mursten.

Jeg kunne rigtig godt lide historien, og jeg kendte jo historien fra tv-serien. Jeg synes bogen er rigtig god, men jeg synes godt nok også den er lang steder, hvor den egentlig ikke burde være så langtrukken. Diana Galbaldon er meget beskrivende i sit sprog, så man ikke er i tvivl om, hvordan alting ser ud og hvordan alle personer er, og det kapper måske lidt over.

Men når jeg ser tilbage på forløbet i bogen, synes jeg også at jeg havde været igennem rigtig meget. Bogens forløb foregår jo egentlig over 20 år, men der er mest fokus på ganske få måneder.

I forhold til personkarakteristikken er forfatteren igen rigtig stærk. Hun formår, at fortælle Jamie og Claires historie på en rigtig god måde, og jeg føler virkelig jeg kender dem. Når man som jeg har set serien kan jeg heller ikke lade være med at se personerne som de ser ud i serien.

I den første bog forelskede jeg mig i det skotske miljø som præger bogen, men desværre er det begrænser, hvor meget af handlingen der foregår i Skotland, selvom der er mere Skotland i denne bog end i toeren.

Hvordan er sammenhængen i mellem bog og tv-serie?

Bogen er mere detaljemættet en tv-serien, men jeg synes tv-serien fungerer rigtig godt, og de ting den har lavet om virker troværdige. Da jeg har læst bogen over en så lang periode var jeg itvivl om noget skete i bogen eller i serien. I den mellemliggende tid har jeg set sæson 3, som bygger over denne bog.

Det der for alvor er anerledes i denne bog i forhold til de andre er, at man også følger Claire og Jamie når de er adskilt. Det er derfor ikke alt der foregår fra Claires perspektiv, og det er ret interessant. Vi ved altså noget som før Claire ved det.

Hvem vil jeg så anbefale bogen til?

Jo, jeg vil anbefale at du lige går i gang med de to forrige mursten i serien. Men for at læse serien skal du have lyst til at læse tykke bøger, tykke bøger som er meget detaljepræget. Derudover skal du kunne lide, at læse bøger omhandlende den store kærlighed med mange sexscener.

Vil jeg læse videre i serien? Ja, helt sikkert, men jeg tror først det bliver i det nye år.

 

 

Reklamer

Tre hurtige

Da jeg ofte ender med ikke at få anmeldt bøger som jeg ikke har så meget at skrive om, vil jeg prøve noget nyt, hvor jeg anmelder tre bøger i et indlæg.

voksenlivet

Voksenlivet er en myte

Jeg læser normalt ikke tegneserier, og det er heller ikke noget der interesser mig voldsomt meget, men jeg havde anbefale Voksenlivet er en myte fra flere kanter og tænke at den kunne jeg da godt prøve, at læse. Jeg læste den på vej hjem fra arbejde i bussen, og det var en sjov oplevelse. Flere gange tænkte jeg – Jamen det handler jo om mit liv. Det er små striber (som man vist kalder det), hvor man møder en voksen person som står i forskellige situationer som vi udmærket kender. Jeg vil derfor klart anbefale tegneserien til at alle voksne kvinder imellem de 25-40 år. 5/5

 

pigen som ville rede bøgerne

Pigen som ville rede bøgerne

Endnu en genre som jeg ikke læser meget er Billedbøger, men jeg blev alligevel interesseret i at læse bogen. Den tager sit udgangspunkt i at en lille pige læser alle bøgerne på biblioteket. Bibliotekaren fortæller så om at der er en masse bøger som skal kasseres, da de ikke bliver udlånt. Det kan den lille pige ikke lide, så hun låner alle bøgerne og læser dem, selvom hun er ved at være ret træt af at læse bøger. Bibliotekaren finder dog en bog som virkelig falder i den lille piges interesse, men der mangler en slutning..

Jeg synes bogen var sød, og utrolig flot illustreret. Det er altid sjovt, at læse i bøger om bibliotekarer, og jeg kan måske synes at bibliotekaren i denne bog er lige rigeligt stereotyp selvom jeg sagtens kan genkende lidt både fra mig selv og mine kollegaer – og det med kassation af bøger på biblioteker er en ”sjov” sag i biblioteksverden – for man smider da ikke bøger ud? Jeg synes den sidste del som omhandler Den lille piges søgen efter slutningen på en bestemt bog er lidt kedelig og jeg kan på en måde heller ikke helt forstå, hvorfor den er med. 4/5

 

da julen kom

Da julen kom til Mumidalen

Der er jo ikke langttid til jul og en af de julehistorier som er blevet genudgivet i år er Da julen kom til Mumidalen som er en af Tove Janssons historier om Mumitroldene. Det er en ret sød historie som er pænt illustreret. Historien omhandler at Mumitroldene bliver vækket af der vintersøvn og skal lige pludselig holde jul, men de forstår ikke hvad det ”Jul” er for noget. Det tror det er en person som alle er lidt bange for. Jeg synes det er en god og sød måde at fortælle en julehistorie på, hvor det ikke bliver alt for pussenusset, men fortælles på en sød måde. Man kan godt se at illustrationerne ikke er Tove Janssons originale, men jeg synes alligevel de passer godt til fortællingen. 5/5

Bogforum, dag 3

IMG_1883

Dette interview var sikkert det sjoveste af alle interview jeg hørte

Søndag var den sidste dag med Bogforum og jeg havde ikke så mange planer for dagen, men alligevel blev den godt fyldt ud. Jeg begyndte med at høre det meste af et interview med Uffe Ellemann Jensen og Mogens Lykketoft omhandlende bla. Brixit. Det var ret interessant og mange mennesker var inde at lytte til det.

Lidt over middag stilte jeg mig i kø ind til Auditoriet for at se og lytte til Grevinde Alexandra. Jeg stod kø i et godt stykke tid, men fik også en god plads lige bagved Prins Felix – nok det tætteske jeg har været på en kongelig. Efter dette interview havde jeg god tid, og var måske også ved at være lidt træt af Bogforum så jeg overvejede at tage hjem til hotellet. Heldigvis tog jeg ikke hjem, men dragede i mod Lindhardt og Ringhofs stand, hvor Merete Pryds Helle var ved at blive interviewet og jeg blev ret interesseret i hendes historie, og fik ihvertfald endnu mere lyst til at læse hende. Efterfølgende var der interview af Sofie Linde, intervieweren var hendes mand Joachim Ingversen og det var et ret komisk interview. Interviewet omhandlede Sofie Lindes nye bog, omhandlende hendes graviditet og selvom det ikke var noget jeg kunne relatere til var det nu meget sjovt – og noget jeg har hørt fra andre der har været gravide. Afslutningsvis var jeg til et indslag med Peter Lund Madsen og Ghita Nørby, hvor Ghita Nørby læste et par eventyr op. Jeg havde hørt hende i Aalborg i foråret, men at høre hende igen var nu godt – og jeg er ret vild med Ghita Nørby, så at se hende igen er stort for mig.

Dermed sluttede årets Bogforum igen. Det var tre skønne dage, hvor det var helt okay, at elske bøger, og hvor det var tydeligt at bogen ikke er død endnu.

 

Det var tre skønne dage, men selvfølgelig var der også udfordringer. Den største udfordring er, at der er så ekstrem mange mennesker specielt om lørdagen, det er svært at komme frem og tilbage ved de store forlag. Men det som irriterede mig mest, og som også har været et problem de andre år er de manglende toiletter. Jeg fandt toiletter, hvor der er knap så mange mennesker henne ved børneområdet, men det fandt folk også ud af. Hovedparten af gæsterne til Bogforum er kvinder, men der er lige mange toiletter, hvilket er et problem når kvinder generalt bruger længere tid på toilettet end mænd – nå nok om de manglende toiletter. Det var en dejlig oplevelse, og selvfølgelig skal jeg der over igen, om det bliver næste år ved jeg ikke, da det også afhænger af hvor jeg er jobmæssigt. Hvis jeg er i job er Bogforum populært i bibliotekarverden.

IMG_1887

Ghita Nørby læser eventyr op – hvorfor Peter Lund Madsen er med ved jeg egentlig ikke

IMG_1888

Hun læser fantastisk op – og så er hun bare en festlig og flot dame – bare man så sådan ud når man var over 80!

IMG_1880

At se og høre Grevinde Alexandra var et stort tilløbsstykke, men det var også ret interessant.

sdr

Som ny Lykke-Per var denne udstilling lidt af en våd drøm, og jeg fik helt lyst til at læse bogen igen – og til nogle flere eksemplarer. 

Bogforum, dag 2

IMG_1867Lørdag er altid den dag, hvor der kommer flest til Bogforum, og i år var heller ingen undtagelse. Jeg kom et par minutter over 10 og blev mødt af store køer i forhallen, heldigvis havde jeg pressekort, og kunne derfor springe køen over.

Første kiggede jeg lidt rundt, og lyttede til et par interview bla. Allan Olsen. Det var meningen, at jeg ville have været inde og høre et foredrag med Svend Brinkmann, men der var stopfyldt og det orkede jeg ikke. Jeg besluttede mig for at holde en pause ved Bibliotekernes stand for at sidde i kø og vente på Leonora Christina Skov og selvom jeg havde set og lyttet til hende i Frederikshavn var det nu godt at se hende igen. Der var rigtig mange så Bibliotekernes stand blev meget fyldt op. Efterfølgende skyndte jeg mig hen til Gyldendals kæmpe stand for at høre Simona Ahrenstedt. Det var lidt svært fordi jeg ikke er så god til svensk, men hovedmålet var egentlig også at få en signering af hende. Senere på dagen var jeg til interview af Karen M. McManus som har skrevet en af mine favorit bøger for i år – nemlig En af os lyver. Derudover så jeg også Gayle Forman som har skrevet bla. If I stay (Hvis jeg bliver).

Om aften var jeg til Bogbloggermiddagshygge på Dalle Valle, hvilket jeg også var sidste år. Det var rigtig hyggeligt, at mødes med andre bloggere som man egentlig kun kender via deres blog eller Instagram, og hvor jeg egentlig heller ikke vidste hvad de hed i det virkelig liv. Vi bogblogger er jo nogen lidt sjove typer som bare elsker bøger, og det er sjovt at tale med ligesindede som også synes at Bogforum bare er fantastisk.

IMG_1873

IMG_1866

Når man som jeg elsker håndbold skulle jeg da lige høre lidt og se lidt Nøddesbo. Her bliver han interviewet af Morten Ankerdahl.

Bogforum 2018, Dag 1

IMG_1878.JPGSom I sikkert har opdaget på rigtig mange bogblogs har der været Bogforum. Bogelskers svar på Roskilde Festival. Jeg var så heldig endnu engang at have muligheden for at være til Bogforum. Denne gang var jeg der fra fredag middag til søndag sen eftermiddag. Det var tre skønne dage, og nu er jeg ved at vende mig til tiden efter Bogforum.

Jeg vil i dag fortælle om min første dag på Bogforum, hvor det blev til en del signeringer.

Fredag kl. 06.35 tog jeg bussen fra min bopæl i Aalborg Øst for at tage den lange togtur fra Aalborg til København, jeg havde forberedt mig godt med læsestof, mad og drikkelse bestående af blandt andet the.

Lidt over kl. 12 ankom jeg endelig til København, men ville lige checke ind på mit hotel i Ørestad inden jeg gik over til Bogforum. Da jeg endelig kom til København kunne jeg bare mærke, hvor meget jeg glædede mig til, at komme til Bogforum.

I år kunne jeg godt mærke at jeg var ved at være en garvet Bogforums gæst, hvor jeg de andre år har brugt den første dag på at finde de forskellige stande, og finde ud af systemet gik det meget lettere i år. Jeg stormede i mod Lindhardt og Ringhofs stand for at se om en bog jeg missede sidste år var der i år. Jeg havde forsøgt at købe bogen via Saxo, men der var den udsolgt, så havde jeg prøvet at købe den privat, men sælgeren fortrød købet. Heldigvis havde de bogen, og jeg skyndte mig, at købe den – sammen med nogle andre bøger.

Efter mit bogindkøb stod det på mit første forfatterforedrag. Det var af Thomas Korsgaard som har skrevet bla. Hvis der skulle komme et menneske forbi, som jeg var ret vild med. Det var et ret sjovt og interessant interview. Efterfølgende fik jeg signeret mit eksemplar af Hvis der skulle komme et menneske forbi, og jeg var simpelthen så nervøs, da jeg mødte Thomas Korsgaard – lidt komisk. Men det er også ret vildt, at møde den forfatter som har skrevet noget som man har haft stor glæde af i flere timer.

Senere på dagen var jeg henne til interview af Malene Sølvsten som blev interviewet af Nanna Foss. Jeg fik efterfølgende signeret 3’eren i Ravnenes Hvisken samt signeret et bogmærke for en kollega som er ret vild med Malene Sølvsten.

Efterfølgende stormede jeg mod Arnold Buscks stand for at få en længeventet signerering fra Leonora Christina Skov. Jeg havde glemt bogen, da hun var i Frederikshavn. Jeg stillede mig i kø, så jeg var den første, men Leonora var forsinket så jeg kom nok til at vente 40 minutter, men signeringen kom i hus.

I mellem alle signeringen var jeg også rundt og se på de forskellige stande, og høre lidt af nogle interview.

Mit knap så perfekte liv

mit-knap-saa-perfekte-liv_405829

Anmeldereksemplar fra Flamingo Books (da jeg desværre ikke har direkte adgang til siden kan jeg ikke linke til den.)

Forfatter: Sophie Kinsella

Sideantal: 408

Forlag: Flamingo Forlag (Gyldendal)

Original titel: My not so perfect life

Handling:  Græsset er altid grønnere – med det rette filter! Katie Brenner har det perfekte liv: en lejlighed i London, et glamourøst job og et supercool Instagram-feed. Ok, så sandheden er, at hun lejer et lillebitte kosteskab af et værelse, har en rædselsfuld pendlertur hver morgen for at møde på arbejde, hvor hun har et intetsigende, administrativt job, og det liv hun deler på Instagram er egentlig ikke hendes. Da Katie møder firmaets nye direktør, Alex, som er sjov og charmerende og interesseret i hendes ideer, fornemmer hun at hendes held er på nippet til at vende – indtil hun opdager, at han har en affære hendes Katies supersuccesfulde chef, Demeter. Og Katies knap så perfekte liv braser helt sammen, da Demeter fyrer hende, og Katie slukøret og jobløs må flytte hjem til sin far, der er ved at etablere en luksuscampingplads langt ude på landet. Da Demeter og hendes familie ved et tilfælde booker en ferie der, ser Katie en chance åbne op. Men skulle hun prøve at få hævn over den kvinde, der knuste hendes drømme? Eller prøve at få sit job tilbage? Måske har de mere til fælles end det ser ud til, måske har hun taget fejl af Alex, og måske har Demeter – kvinden, der tilsyneladende har alt – i virkeligheden ikke så idyllisk et liv. Og hvad er der egentlig galt med ikke at være helt perfekt?

Personer: Hovedpersonen er Katie og hun er en typisk hovedperson i en chick-lit bog, hun er sød, uheldig og hjertens god. Hun er forelsket i sin chef Alex, som på mange måder også er en typisk chick-lit fyr. Demeter er Katies chef og på mange måder virker hun som chefen i Djævlen wears Prada, hvor chefen er chefen fra helvedet, men Demeter viser sig, at have en anden side – heldigvis

Skrivestil: Skrivestilen er den samme som i Kinsellas andre romaner, og jeg synes det fungerer rigtig godt – ja, jeg havde i hvert fald lyst til at læse videre.  

Bedømmelse: Da jeg var yngre læste jeg rigtig meget af Sophie Kinsella, men de seneste år har det været stærkt begrænset, da jeg ikke er så vild med Shopaholic serien som hun nok er mest kendt for. Denne bog mindede mig dog om, hvorfor jeg er så vild med denne genre, og med hendes forfatterskab, der er en hvis form for sødme som jeg virkelig godt kan lide.

5stjerner

Den lille butik med de lykkelige slutninger

den lille

Anmeldereksemplar fra Rosinante & Co

Forfatter: Jenny Colgan

Sideantal: 338

Forlag: Cicero

Original titel: The little shop of happy ever after

Handling: “Den lille butik med de lykkelige slutninger” af Jenny Colgan er historien om den store bogelsker Nina Redmond, der med sit skønne biblioteksjob føler at hun har fundet den rette hylde her i livet. Da biblioteket bliver lukket for at gøre plads til nogle nye luksuslejligheder, står Nina derfor tilbage med ingenting.

Snarere end at lade sig knække af omstændighederne, vælger Nina i stedet at udleve sin drøm om at åbne sin egen boghandel. Det vil kræve alt hvad hun ejer og har, hvis hun skal have en chance for at finde succes. Men Nina ved fra sine bøger, at det er muligt at få en lykkelig slutning.

Personer: Bibliotekaren og bogelskeren Nina er hovedpersonsen. Hun er en meget typisk hovedperson for Jenny Colgans romaner, hun er en single som kommer fra en storby og flytter til udkanten af det britiske rige; nemlig det nordlige Skotland. Her finder hun hurtigt ”hjem” og kommer til at betyde meget for andre – og mon ikke hun også finder kærligheden. Jeg kunne godt lide Nina og på mange måder minder hun rigtig meget om mig selv. I en jobsamtale til bibliotekar bliver hun spurgt om hvad hun vil tilbyde bibliotekets ”ikke-lånere” et begreb som hun er ret uforstående overfor, og som han give en hver bibliotekar grå hår. Derudover er det et samfund med mange mænd så der burde være en til Nina.

Skrivestil:  Selvom jeg nok synes Colgans bøger er noget ensformige i det, så kan jeg alligevel godt lide dem. Jeg havde lige læst Lykke-Per og så var det bare dejligt at læse noget helt simpelt, hvor jeg ikke skulle koncentrere mig om, at læse en masse som ikke stod der.

 Bedømmelse: Jeg kunne rigtig godt lide bogen, som jeg synes havde en fin handling, og jeg nød bare at læse. Som bibliotekar og stor bogelsker var det sjovt, at læse om en anden bibliotekar som mindede så meget om en selv. Jeg har dog aldrig haft en drøm om, at få min egen butik med bøger. Jeg kan godt synes det går lidt for hurtigt og for let for Nina at blive accepteret i lokalsamfundet, og det synes jeg virker utroværdigt.

5stjerner