Den kinesiske forlovelse

denkinesiske.jpg

Forfatter: Kevin Kwan

Sideantal: 450

Forlag: Politikens Forlag

Resume: Rachel Chu burde være lykkelig lige nu. Hendes bryllup med Nick Young er forestående, og han har opgivet hele sin families accept og medfølgende formue for deres ægteskab. Men Rachel mangler en vigtig brik i hendes liv – hendes ukendte far. Hun opdager tilfældigvis hendes fars sande identitet, og pludselig befinder hun sig blandt samfundets allerrigeste, hvor pengene aldrig vil slippe op.Personer: Persongalleriet i denne roman er yderst interessant, og det er en spændende verden man bliver lukket ind i, for det virker helt utrolig, at nogen kan være så sindssyg rige som Nicholas Youngs familie og omgangskreds, og man kan godt forstå at Rachel bliver noget overrasket da hun ankommer til Singapore, for hun har ingen anelse om at hendes svigerfamilie er så rige.

Skrivestil: Skrivestilen minder meget om forrige bog i serien.

Bedømmelse: Jeg var meget begejstret for første bog i serien, og havde derfor store forventninger til denne bog, men jeg kunne ikke lade være med at være en kende skuffet, for historien fungerer ikke rigtig. Nu er det ved at være nogle uger siden jeg læste bogen, og jeg kan ikke rigtig sige hvad jeg fik ud af historien eller hvad den egentlig handlede om. Det meste af tiden blev jeg faktisk træt af Rachel som jeg i første bog synes var skøn og som havde en rar personlighed, men i denne bog virker hun alt for begejstreret for al den rigdom hun møder, og jeg tænkte at hun faktisk var blevet lidt af en golddiger. Bogen er på 450 sider, hvilket jeg synes er lige i overkanten til en bog, hvor der ikke sker det store. Heldigvis hen mod slutningen af bogen bliver historien bedre. Bogen er rimelig let at læse, og dog for man møder rigtig mange mennesker, og det var til tider svært, at forstå hvorfor jeg skulle introduceres til dem. Derudover irrieretere det min læsning, at skulle læse så mange fodnoter, selvom nogen af dem var relevante, og andre gange hvor jeg godt kunne bruge en fodnote var den der ikke.

Anbefales til: Hvis man er lidt fasinereret af rigdommen som kommer til udtryk i serier som ”Gossip Girl” vil jeg helt klart anbefale serien.

 

Tak til Politikens Forlag for anmeldereksemplar

 

Advertisement

Millionæren fra Singapore

singapore.jpg

Forfatter: Kevin Kwan

Sideantal: 472

Forlag: Politikens Forlag

Resume: Da Rachel Chu og Nicholas Young falder for hinanden i New York, ved hun ikke, at han er en af Singapores mest eftertragtede unge mænd. Men da han inviterer hende med til sin hjemby for at deltage i et bryllup, går det langsomt op for Rachel, at Nicholas muligvis er mere end bare almindeligt velhavende. Faktisk er han stinkende, stenhamrende rig, som man kun kan være det i Singapore.

Under besøget møder Rachel Astrid, it-pige extraordinaire, Eddie, hvis fami lie nærmest bor på siderne af Hong Kongs sladderblade, og Eleanor, Nicks indflydelsesrige mor, som har meget stærke meninger om, hvem hendes søn bør, og absolut ikke bør, gifte sig med.

Personer: Persongalleriet i denne roman er yderst interessant, og det er en spændende verden man bliver lukket ind i, for det virker helt utrolig, at nogen kan være så sindssyg rige som Nicholas Youngs familie og omgangskreds, og man kan godt forstå at Rachel bliver noget overrasket da hun ankommer til Singapore, for hun har ingen anelse om at hendes svigerfamilie er så rige.

Skrivestil: Det er en sjov og let måde som bogen er skrevet på, og det kunne jeg godt lide.

Bedømmelse: Jeg var meget begejstret for bogen, og jeg glæder mig meget til at læse de to næste bøger i serien, som allerede står på min bogreol klar til at blive læst. Den har en god humor uden dog at være lårklaskende morsom. Jeg kunne til tider være lidt træt af alle de fodnoter, hvor jeg nogen gange tænkte at man ligeså godt kunne oversætte udtryk i stedet for at bibeholde dem.

Anbefales til: Hvis man er lidt fasinereret af rigdommen som kommer til udtryk i serier som ”Gossip Girl”, men også hvis man bare er til sjove og hyggelige bøger.

Andet: Denne bog er filmatiseret under den amerikanske titel: ”Crazy rich asians”.

Tak til Politikens Forlag for anmeldereksemplar