Kampen om sommersværdet (Magnus Chase og de nordiske guder)

sdr

Fra bagsiden

Magnus Chase har ikke haft det let. Siden sin mors mystiske død har han levet i skjul på gaden. Men da en ildjætte truer hele byens befolkning, må sandheden frem: Magnus er søn af en nordisk gud. Vikingernes myter er sande, og Asgårds guder gør klar til krig.

For at forhindre Ragnarok må Magnus finde et våben, som har været forsvundet i tusindvis af år. Men det er ikke engang det værste. For først må han dø. Og når den lille detalje er klaret, får han brug for alle sine talenter, en håndfuld gode venner og måske lidt held for at finde sn fars sværd og redde verden fra undergang.

Jeg er ikke den store fantasy nørd, og jeg er generelt ret skeptisk over for genren, da jeg normalt er mere til mere realistiske romaner, hvor der ikke sker noget magisk. Der hvor jeg godt kan lide fantasy er når historien virker så troværdig, at jeg faktisk vil tro på, at selvfølgelig eksistere der sådan et parallelt samfund som vi bliver præsenteret for i romanen. Det oplevede jeg med denne bog – jeg troede på hvad der skete, selvom det selvfølgelig også er ret langtude meget af det der foregår i den nordiske mytologi. Udover at selve historien er ret spændende med en del action lærer man også en del om Nordisk mytologi, og ligesom jeg argumenterede for i min anmeldelse af Ravnenes Hvisken er det en del af vores kulturarv – også selvom lokationen i denne bog er flyttet til Boston.

Jeg har aldrig tidligere læst noget af Rick Riordan, men jeg synes han har en rigtig sjov måde at skrive på, hvor man virkelig tror på at det er en 16-årig knægt som har de tanker og oplevelser som Rick Riordan beskriver.

Jeg har altid synes Nordisk Mytologi er spændende, og har en masse gode historier, men jeg havde egentlig aldrig tænkt på før jeg læste Ravnenes Hvisken at de ville fungere så godt i fantasy-genren som de gør.

Bogen er en del af en serie på tre, og jeg har i hvert fald fået smag på at læse resten af serien.

Reklamer

Endnu en Katherine

I dag udkommer er alle John Greens bøger udkommet på dansk, og “Endnu en Katherine” er en sikker John Green bog.

Handling..

Colin Singleton er det man vil kalde et vidunderbarn, altså han er vanvittig klog, og ved en masse om mange ting, men har tydeligvis en form for socialfobi. Han elsker anagrammer, og tænker alt i anagrammer. Han begynder at lave en teori om, at mennsekeheden kan opdeles i droppere og droppede efter han for nittende gang er blevet droppet af en pige der hedder Katherine. Katherine’er er hans store kærlighed, men hvorfor dropper de ham alle sammen.

Colin tager med sin bedste ven Hussein på Road trip og havner i en lille by, hvor de bl.a. møder Lindsey, en rigtig sød pige, men hun er ingen Katherine.

Bedømmelse..

Lad mig sige det allerede nu: Jeg er kæmpe fan af John Green, og synes han skriver utrolig velformuleret, og kommisk. Denne bog er den sidste som manglede at blive oversat til dansk, og jeg har siden jeg læste “Will Grayson, Will Grayson” glædet mig som et lille barn til at læse denne bog. Desværre levede bogen overhovedet ikke op til mine tårnhøje forventninger. Jeg manglede det kommiske øjeblik som jeg har fået i alle andre af John Greens bøger, jeg savnede, at føle sympati med hovedpersonen. Jeg kom aldrig rigtig til at kunne lide Colin, og synes han var lige mærkelig nok til mig. Jeg kan rigtig godt lide John Greens Road trip og havde forventet, at denne bog ville være ligeså kommisk som det f.eks. er i “Paper Town”, men før jeg fik set mig om var Colin og Hussein i den lille by, med det komiske navn Gunshot og turen var forbi. Hvilket jeg på mange måder også synes historien var. Der sker en udvikling med Colin, men ikke en udvikling som fangede mig specielt. Til tider blev jeg træt af Colins evindelige udregninger over hvordan en graf kunne bevise at han var blevet droppet.

Men jeg må desværre tilstå at denne John Green bog ikke var min favorit, selvom jeg ikke er itvivl om at bogen nok skal appelere til nogen – bare ikke mig.

Tak til Bogrummet for anmeldereksemplaret.

2/5

Endnu en Katherine

Skyggeporten

Så blev det søndag aften, og endnu en weekend er slut. For mit vedkommende har det stået på arbejde, en tur til storcentret i Skalborg og så noget læsning. I løbet af denne uge blev jeg færdig med Skyggeporten af Lene Kaaberbøl som var et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda.

Handling..

For syv år siden forsvandt Annas mor, og lever nu alene med hendes far. En dag hører Anna hendes mor kalde og råbe om hjælp. Dette bliver begyndelsen på et vildt eventyr ned i mørket, hvor Anna møder en masse mærkelige skabninger og knytter nye bånd, bl.a. til drengen Aian, drengen Hero der kan læse hendes tanker, hvilket er en kæmpe fordel, da hun er stum. Men der er onde krafter tilstede i det underjordiske rige, som Anna møder, og hun må se mange fare i øjnene for måske igen at blive genforenet med hendes mor.

Bedømmelse..

Kender I det, at der er en genre som man virkelig gerne vil kunne lide, men at det bare ikke lykkedes? Sådan har jeg det med fantasy, og specielt dansk fantasy. Jeg er vild med Harry Potter, men ellers er jeg ikke særlig vild med fantasygenren. Jeg havde forventning om, at jeg kunne lide denne bog, men det kunne jeg ikke. Jeg havde meget svært ved at koncentre mig om handlingen, og jeg kom ofte på tankeflugt, så jeg gik glip af noget af historien og derfor ikke kunne forstå hvad der egentlig skete. På en måde tror jeg også jeg er for “gammel” til denne bog eller så var det bare fordi den ikke var min kop te, og det er alle bøger jo ikke, så det er vel okay. Jeg vil til sidst dog sige, at trods min kamp for at komme igennem bogen, synes jeg Lene Kaaberbøl skriver rigtig godt, og jeg kan sagtens forstå hvorfor hun er så populær.

Jeg har ofte forvekslet Fantasy og Science Fiction med hinanden, men har nu læst lidt fra begge sidder og må nok konstatere at jeg mest er til Science Fiction bøgerne.

Fortsat god søndag..

2/5

Anna og det franske kys

Hvis man har fulgt Lovebooks på enten Facebook eller Instagram har man ikke kunne undgået at høre om “Anna og det franske kys”. Derfor var jeg spændt på om bogen kunne leve op til alt hypen omkring den.

Handling..
Anna bliver mod sin vilje sendt på en Amerikansk kostskole i Paris. Hun forlader hendes bedste veninde og en fyr hun er ret vild med hjemme i Atlanta. Anna kommer hurtigt ind i en gruppe, hvor også den lækre St. Clair er. Hun bliver hurtigt tiltrukket af ham i verdens mest romantiske by, men han er allerede optaget.
Året i Paris bliver et år Anna aldrig kommer til at glemme, et år med kærlighed, venskaber og ikke mindst en dannelse fra barn til voksen.

Bedømmelse..
Første gang jeg stiftede bekendtskab med bogen var da Lovebooks var i Go’ morgen Danmark i vinter og fortælle om bogen. Jeg synes allerede der at den lød til at være spændende. Lovebooks har siden da, virkelig forstået at hype bogen, så da bogen endelig udkom var jeg spændt på om bogen kunne leve op til alle forventningerne. Det kunne den i høj grad, det var virkelig en fantastisk bog, hvor jeg var hele tiden havde lyst til at læse endnu et kapitel. Det er ikke en høj dramatisk bog, men den har bare en hygge som gør at jeg vente side efter side. Ved andre bogelsker har jeg læst, at de blev vildt forelsket i St. Clair, det har jeg egentlig lidt svært ved at forstå, selvom jeg må tilstå, at han er lidt romantisk med flere ting. Samtidig med synes jeg det er dejligt, at bogens personer har flere lag, og der sker en udvikling med dem i løbet af bogen.
Jeg har altid haft meget lyst til, at komme til Paris, og det er bestemt ikke blevet mindre efter at have læst bogen. Jeg tror, jeg vil være ligeså forvirret som Anna, da jeg ligesom hende ikke kan et ord fransk, bortset fra “Merci”..
Jeg kan ikke andet end anbefale denne bog til alle der elsker romantiske young-adult romaner..

5/5
IMG_0089 (1)

Ikke den slags pige

De fleste af jer har nok hørt om serien “Girls” med denne bog har du nu mulighed for at lære pigen bag serien lidt bedre at kende.

Handling..
Bogen handler om Lena Dunhams belyser hun de ting som hun har gjort for at komme frem i livet, hun lukker også os ind i de ting, som hun har erfaret ikke var den bedste vej at gå. Vi følger Lena Dunhams erfaringer med sex, med familien og med karierens op og nedture.Altid med et humøristisk glimt i øjet, og en masse komiske illustrationer til at belyse fortællingen.

Bedømmelse..
Hvor ville jeg gerne sige, at denne bog fangede mig, at jeg sad og grinte konstant og følte mig godt underholdt. Det gjorde jeg bare ikke. Bogen fangede mig overhovedet ikke og jeg havde svært ved at forstå humoren, og hvorfor denne bog overhovedet var blevet udgivet. Lena Dunham skriver udmærket, men bogen fangede slet ikke mig. Jeg blev træt af at høre om hendes kiksede forsøg med sex og hendes neurotiske tilgang til alt. Det var tydeligt, at Lena Dunham allerede i en tidlig alder led af hypokondri, men det blev lidt trættende. Jeg havde forventet en langt mere oprørende og provokerende bog end det var ud fra, hvad jeg havde læst i medierne.
Nå det var meget negativt, men bogen skal også have lidt positivt med på vejen.. Trods jeg ikke synes det Lena Dunham skrev om var interessant, synes jeg hun skriver godt, og jeg tror, hvis jeg havde set lidt mere af “Girls” bedre kunne forstå hendes humor. Desuden er alle tegningerne i bogen en komisk indslag i bogen (og en god måde at fylde bogen ud på).

Tak til C&K forlag for dette anmeldereksemplar

2/5

ikke den slags

Vinterens løfter #Wallflower 3

Så blev det tredje del af Wall-flower serien, hvor jeg virkelig elskede de to forrige romaner. Se om også denne bog faldt i min smag.

Handling..

Evie er den tredje Wall-flower og den mest generte af de tre. Hun bliver underkuet af hendes mors familie, og hende eneste måde til at undslippe dem er at gifte sig. De har allerede fundet en til hende, men hun stikker af og gifter sig med skørtejægeren St. Vincent som man allerede stiftet et dårligt bekendtskab med i “Efterårets luner” Han har brug for de penge som Evie har udsigt til.

Evie mærker snart at der bag St. Vincents snobbet ydre er en kærlig og omsorgsfuld mand. Han drages mod sin egen forventning mod Evies smukke sind, og må indse at han er blevet ramt af Amors pil, og vil gøre alt for hende. Evie er en viljestærk kvinde som ikke lader sig forføre af Vincents normale tricks, og han må tage nye midler i brug for at vinde Evies hjerte,

Bedømmelse..

Allerede da jeg læste den første bog i serien var jeg solgt, den fortæller en historie på en spændende og fangende måde. Selvom de tre (indtilvidere) bankevarmer egentlig har samme udgangspunkt formår forfatteren at gøre fortællingerne meget forskellige og spændende.

“Vinterens løfter” har indtil videre været min favorit. Personskildringen af Evie og St. Vincent synes jeg var fantastisk, hvor jeg i den forrige bog så St. Vincent som en skurk blev han pludselig en dyb sympatisk person og Evie viste en styrke og selvstændighed som jeg ikke havde set komme. I denne bog fokuseres der meget på det man ikke lige ser ved første øjekast. St. Vincent havde aldrig set hvor vidunderlig Evie var, da han ligesom andre dømte hende ud fra at hun stammede.

De andre Wall-flowers har ikke voldsom meget betydning, men dukker op hist og her, og som rigtig gode veninder.

Bogen giver et fint tidsbillede af 1800-tallets Over- og underklasse. Hvor man i de forrige mest har beskæftiget sig med Overklassen er der også blevet plads til underklassen, og de sygdomme, leveregler og fordomme som hersede i denne klasse.

Endnu engang har det lykkedes Lisa Kleypas at lave en historisk erotisk romantisk roman med noget på hjertet, og jeg er endnu en gang hensunket i den nydelse det er at læse serien.

5/5

Mine 100 ting

Så er påskeferien ved at være slut, og skolen kalder igen. Jeg har i min ferie været på besøg hos min mor, hvor jeg har fået læst lidt bøger. En af disse bøger er den længe ventede bog “Mine 100 ting” af Lucy Dillon.

Handling..

Gina er i begyndelsen af 30’erne og er netop blevet skilt fra Stuart som havde en erfære med en yngre kvinde. Gina er en kvinde som allerede har været igennem en masse, da hun var ung mistede hun hendes stor kærlighed efter en ulykke, hvor han blev handikappet og hun overlevede ulykken uden men. Samtidig med dette mistede hun sin elskede stedfar. Gina møder senere Stuart som hun egentlig ikke helt kan finde ud af om hun elsker. Hun får kort efter hans frieri konstateret brystkræft og de skynder sig at blive gift. 5 år efter den sidste behandling flyttter Gina i en lille lejlighed med hvide vægge, og får ved et tilfælde ansvaret for en Grayhound, samtidig med at hun har fået ansvaret for renoveringen af hendes drømmehus, hvor hun møder den lækre Nick. I bogen møder man også Rachel som var hovedperson i Lucy Dillons forrige roman “Ensomme hjerter og herreløse hunde”.

Bedømmelse…

Ligesom Lucy Dillons forrige roman er dette også en feelgood roman, men ikke med samme plads til hunde som i den anden. Bogen er hyggelig og har virkelig noget på hjertet. Bogen skifter imellem før og nu. Hvor hvert afsnit begynder med noget fra før og som giver mening i  forhold til nutiden. Jeg har i bogen “Kærlighed for fanden” også stødt på denne teknik. Der synes jeg det var irrierterende, men i denne bog virkede det meget naturligt. Jeg kunne godt lide bogen, men synes den med sine næsten 500 sider var alt for langt, for historien var langtfra spændende nok til at fylde 500 sider. Den vader meget rundt i det samme, om Ginas ungdomskærlighed, hendes mislykkede forhold til Stuart osv. Det er bare ikke nok til at holde spændingen på 500 sider.

Når det er sagt er bogen velskrevet og en god oplevelse.

4/5