Simon vs Verdens forventninger

simon vs

Hvorfor er bogen filmet sammen med Draco Melfoy og Harry Potter – jo det finder du af når du læser bogen eller hvis du kender lidt til alle fanteorierne om de to som der også referes til i bogen. 

Forfatter: Becky Albertalli

Sideantal: 249

Forlag: Høst og Søn

Resume: Simon lever et helt almindeligt liv, med lektier, venner, skolens dramahold og velmenende, men irriterende forældre, indtil han ved et tilfælde kommer i kontakt med Blue, en dreng, han bliver vildt forelsket i – over e-mail.

Personer: Simon er homoseksuel og skal til at springe ud. Han er ligesom high school elever, som oplever forskellige ting i løbet af et hisgh school år. I bogen møder man bla. hans veninde Leah som er hovedpersonen i den næste bog i serien Leah på Offbeat.

Skrivestil: Jeg synes det er ret interessant at følge en helt almindelig drengs udfordringer med at springe ud, og det at være stjerneforelsket, men egentlig ikke vide hvem det er. Becky Albertalli skriver om emnet på en spændende og sjov måde.

Miljø: Man er jo ikke i tvivl om på noget tidspunkt, at dette er en rigtig high school bog, hvor alt foregår i forhold til det at gå på high school.

Bedømmelse: Jeg kunne godt lide, at læse bogen. Jeg synes den omhandler et vigtigt emne i forhold til homoseksuelle. Bogen er en rigtig Young Adult og den fungere også rigtig godt. Jeg kan godt lide, at bogen både er alvorlig og sjov.

Anbefales til: Elsker du Young Adult vil jeg helt klart anbefale bogen.

Ikke helt tilfældig citat: ”Det er helt sikkert anstrengende, at hetero (og hvid for den sags skyld) er standardindstillingen, og at de eneste der er nødt til at tænke over deres identitet, er dem der ikke passer ind i den skabelon.” s. 119.

Andet: Bogen er desuden blevet filmatiseret under navnet Love, Simon. Jeg har endnu ikke set filmen, og den er vist ved at være færdig med at køre i biografen, men jeg regner med at se den når den udkommer på dvd.

Reklamer

En dag vil vi grine af det

en dag vil vi

Jeg havde i de seneste anmeldelser brugt en engelsk anmeldelsesstil som jeg havde fundet på Instagram, men jeg var ikke helt vild med den, så jeg forsøger mig med en som jeg selv mere forstår.

Forfatter: Thomas Korsgaard

Sideantal: 312

Forlag: Lindhard og Ringhof

Resume: Tues mor har fået en stor erstatning for en arbejdsskade, og nu skal alt blive godt. Men er penge det, der skal til, for at komme fri af den følelse af rod og opløsning, der hidtil har præget dagligdagen? Og hvad sker der, når Tue ikke længere er et barn – men en ung voksen, som opdager, at der er en verden uden for hjemmet for enden af grusvejen?

Personer: Personerne som man følger er ligesom i Hvis der skulle komme et menneske forbi Tues familie. Man kender dem derfor, og ved hvordan de er. Moren er kommet til penge via en erstatning, og derved kan man også mærke hendes personlighedsændring. Tues person er fokuseret meget på spørgsmålet om han er bøsse eller ej, og det at komme væk fra hjemmet. Vreden og skænderierne er ikke blevet mindre i det lille hjem, nærmest tværtimod.

Skrivestil: Thomas Korsgaard har en evne til at skrive så man bliver opslugt af historien og bare nyder læsningen. Det er ikke en historie fuldt med dramatiske højdepunkter, men jeg kunne alligevel ikke lade være med at læse videre.

Miljø: Det er udkants Danmark, hvor der er langt til det glammerøse København. Det er et trist barndomshjem uden kærlighed.

Bedømmelse: Jeg var vild med denne bog ligesom den forrige bog. Jeg var vild med skrivestilen, men også den triste historie om en trist opvækst. På et tidspunkt var ikke så begejstreret for bogen, det var specielt mod slutningen, hvor det blev lidt for meget af det gode. Dog endte jeg med at blive ret vild med slutningen som jeg faktisk gav rigtig god mening også i forhold til bogens titel.

Anbefales til: Jeg vil anbefale, at du lige læser Hvis der skulle komme et menneske forbi først ellers vil du mangle vigtig information når du læser denne bog. Derudover vil jeg anbefale bogen til folk som godt kunne lide bøger som Kunsten at græde i kor eller Glasslottet. Det er en bog omhandlende ressourcesvage familie og man skal kunne kapere at læse, om en familie som har det svært, hvor ikke alt er idyl.

Tilfældig citat: ”Hold nu op. Jeg elsker da din far”. S. 140 linje 7.

Alt eller intet (Simona Ahrnstedt)

alt eller intet ahrnstedtJeg har tidligere læst bøger af Simona Ahrnstedt, hvor jeg har været ret begestret for hendes bøger Arvingen, Løftet og knap så begejstret for Vovestykket. Derfor ville jeg også gerne læse denne bog, selvom jeg egentlig ikke havde de største forventninger, men bogen endte med virkelig at imponere mig, da det ikke bare er en erotisk kærlighedshistorie.  Bemærk at bogen hedder det samme som Young Adult bogen Alt eller intet – derfor er bogens forfatter også nævnt i indlæggets titel.

Jeg vil anmelde bogen efter samme koncept som Hvis der skulle komme et menneske forbi, hvor jeg brugte Cawpile konceptet.

Karakterer: Lexia og Adam er de absolutte hovedpersoner, og jeg kunne virkelig godt lide dem. Specielt Lexia som jeg faktisk synes er en ret sej person som virkelig arbejder med at gøre opmærksom på fatshaming i samfundet. Desuden minder hendes personlighed lidt om min egen. Adam er jo en pisse lækker fyr, men også sympatisk og menneskelig på en gang.

Atmosfære: Historien foregår i Sverige, og jeg synes altid det er interessant når noget foregår så tæt på, og Danmark bliver nævnt af personer der ikke er dansker. Jeg synes det er rigtig smart at lade historien foregå i  et reklamemiljø når temaet er fatshaming for reklamebranchen har uhyggelig stor magt i forhold til hvordan vi ser på vores krop.

Skrivestil: Jeg synes Ahrnstedt er tro i mod genren uden at gøre det for sukkersødt.

Logik: Det er ved at være nogle uger siden, jeg læste bogen, og umiddelbart er der ikke noget som jeg kan huske der sprang i øjnene som totalt ulogisk.

Bedømmelse: Som alt andet i den genre er det ikke noget som vil blive mindet for eftertiden som stor litteratur, men jeg kunne lide hvad jeg læste. Jeg synes temaet om Fatshaming fungerede rigtig godt. Dog må jeg kritisere forsiden på den danske udgivelse, da jeg synes den modsiger bogens tema – for er hun ikke rimlig tynd – og er det så sådan man ser ud når man er tyg. Jeg synes ihvertfald forsiden modsiger bogens tema. Den var god og derfor får den også 5 stjerner.

Tilfældig citat: “At skabe håb om, at det på en eller anden måde kunne blive til mere mellem dem, at håbe på det selv.” S. 273, linje 19.

Tak til Flamingo Books for anmeldereksemplar.

 

Hvis der skulle komme et menneske forbi

sdrDet er ved, at være et stykke tid siden jeg sidst har blogget, da jeg har valgt at rengøre bloggen lidt. Helt rengjort er den dog ikke. Der er utrolig mange indlæg som jeg gerne vil give nye kategorier og tags, men det må vente, for jeg har lyst til, at skrive om bøger jeg har læst. I dag anmelder jeg en af de meget omtalte bøger i den danske litteratur, nemlig Hvis der skulle komme et menneske forbi af den meget unge forfatter Thomas Korsgaard. Jeg vil i dag forsøge, at anmelde bogen udfra et engelsk/amerikansk koncept som jeg stødte på, på Instagram forleden, og som måske kan gøre anmeldelserne lidt anerledes. Begrebet hedder CAWPILE og er en forkortelse for characters, atmosphere, whiting style, plot, intrigue, logic og enjoyment. Jeg vil i denne sammenhæng bruge danske begreber i min anmeldelse så det istedet bliver KASPILB (ikke så fansy).

Nederst i anmeldelsen er der et tilfældig citat fra bogen. Citatet er udvalgt fuldstændig tilfælgig ved at jeg har slået tilfældig op i bogen.

Handling: Tue vokser op på en gård for enden af en grusvej et stykke uden for Skive. På gårdspladsen løber en flok hunde vildt omkring. Finanskrisen kradser, landbruget er presset, og Tues familie er presset i særdeleshed. Faren prøver desperat at holde sammen på stumperne og gældsætter sig hos sin bror, mens moren drømmer om den store gevinst og forsvinder ind i sin egen verden af forførende internetkasinoer.

Karakterer: Det er ret interessant personer, som virker uhyggelig troværdige.

Atmosfære: Beskrivelsen af atmosfæren er fænomenal, og jeg var på intet tidspunkt i tvivl om hvilken stemning der var i bogen. Alt er forklaret på en måde så jeg bare kunne fornemme lugten i det triste barndomshjem.

Skrivestil: Der er en grund til, at Thomas Korsgaards foreløbig to bøger bliver anbefalet over alt. Han skriver fremragende, og endnu mere imponerende er det, at han kun var 21 år da denne bog blev udgivet. Alt er skrevet med en blanding af tristhed og humor, og med få ord er man inde i den historie som bliver fortalt.

Plot: Jeg synes handlingsforløbet eller plottet fungere rigtig godt. Man følger jo en dreng opvækst fra han er mindre til han skal i gymnasiet. Det er smart af forfatteren at begynde historien, da familien bliver ramt af den sorg at moren fødder et dødfødt barn. Det er der, det for alvor begynder at gå ned af bakke, men man rammes også allerede af familiens elendig i første kapitel 1, da huset er blevet invaderet af rotter. Scenen er sat og man ved som forfatter, hvor man er – genialt.

Intriger: Er nok den af begreberne i denne anmeldelse som jeg synes er sværest at forstå. Derfor så jeg lige klip på Youtube omkring det, og der menes, det som gør, at jeg har lyst til at læse bogen. Jeg var vild med historien, men der er steder i bogen som jeg husker bedre end andre, f.eks. rotterne i huset, morens ludomani, konfirmationen og Tues had ved at gå i skole.

Logik: Her menes, hvordan jeg synes historien hænger sammen rent logisk. Dette kan f.eks. være vigtigt, hvis der bare er noget som ikke virker logisk i forhold til det vi tidligere har fået at vide. Jeg synes historien virker meget logisk. Der er ikke noget som virker utroværdig eller hvor jeg tænker det kunne ikke være sket.

Bedømmelse: Jeg elsker når, jeg finder bøger som bare imponere mig, og hvor jeg bare har lyst til at fortælle alle om, hvor god en oplevelse det var at læse denne bog. Sådan havde jeg det med Hvis der skulle komme et menneske forbi. Jeg var virkelig dybt imponeret, og jeg vidste, at jeg hurtigst mulig skulle have fat i 2’erne En dag ville vi grine af det, det fik jeg heldigvis, da jeg havde vagt på et bibliotek som havde den imellem 14 dags lån. Så helt klart 5 store stjerner.. 

Tilfældig Citat:Er du nu her igen, Tue? Det var godt nok hurtigt.” s.189, linje 12.

 

Kampen om sommersværdet (Magnus Chase og de nordiske guder)

sdr

Fra bagsiden

Magnus Chase har ikke haft det let. Siden sin mors mystiske død har han levet i skjul på gaden. Men da en ildjætte truer hele byens befolkning, må sandheden frem: Magnus er søn af en nordisk gud. Vikingernes myter er sande, og Asgårds guder gør klar til krig.

For at forhindre Ragnarok må Magnus finde et våben, som har været forsvundet i tusindvis af år. Men det er ikke engang det værste. For først må han dø. Og når den lille detalje er klaret, får han brug for alle sine talenter, en håndfuld gode venner og måske lidt held for at finde sn fars sværd og redde verden fra undergang.

Jeg er ikke den store fantasy nørd, og jeg er generelt ret skeptisk over for genren, da jeg normalt er mere til mere realistiske romaner, hvor der ikke sker noget magisk. Der hvor jeg godt kan lide fantasy er når historien virker så troværdig, at jeg faktisk vil tro på, at selvfølgelig eksistere der sådan et parallelt samfund som vi bliver præsenteret for i romanen. Det oplevede jeg med denne bog – jeg troede på hvad der skete, selvom det selvfølgelig også er ret langtude meget af det der foregår i den nordiske mytologi. Udover at selve historien er ret spændende med en del action lærer man også en del om Nordisk mytologi, og ligesom jeg argumenterede for i min anmeldelse af Ravnenes Hvisken er det en del af vores kulturarv – også selvom lokationen i denne bog er flyttet til Boston.

Jeg har aldrig tidligere læst noget af Rick Riordan, men jeg synes han har en rigtig sjov måde at skrive på, hvor man virkelig tror på at det er en 16-årig knægt som har de tanker og oplevelser som Rick Riordan beskriver.

Jeg har altid synes Nordisk Mytologi er spændende, og har en masse gode historier, men jeg havde egentlig aldrig tænkt på før jeg læste Ravnenes Hvisken at de ville fungere så godt i fantasy-genren som de gør.

Bogen er en del af en serie på tre, og jeg har i hvert fald fået smag på at læse resten af serien.

Min mor plejede at sige

sdr

Erika har det hele. Hun er en succesfuld ejendomsmægler i New York og har to smukke døtre. Men hendes liv tager en uventet drejning, da datteren Kristen dør i en togulykke, og hun bliver ramt af dyb skyldfølelse. Erikas overlevende datter, Annie, takler sorgen på sin egen måde: Hun er overbevist om, at der er sket en forveksling, og at Kristen stadig er i live. Erikas skyldfølelse og Annies benægtelse får mor og datter til at glide fra hinanden, isoleret i hver sin elendighed.

En dag modtager Erika en anonym e-mail med et citat fra en af de scrapbøger, hun har givet til sine døtre, fyldt med visdomsord fra hendes egen mor og bedstemor. E-mailen bliver den første i en række, der leder Erikas opmærksomhed mod Mackinac Island, hvor hun tilbragte en ulykkelig barndom. Det får Erika til at indse, at hun må samle mod til at rejse hjem til sin barndomsø og komme overens med sin egen komplicerede fortid – ellers risikerer hun at miste begge sine døtre for altid.

Min mor plejede at sig var en rigtig god oplevelse, og det gjorde at jeg fik lyst til, at læse flere af forfatterens bøger. Jeg synes hun skriver godt og medrivende, med en spændende historie på hjertet, hvor det er tydeligt at der sker en udvikling. Grundideen med at man følger en mor og en datter i den svære sorgperiode efter at have mistet en datter/søster fungerer rigtig godt og faktisk også meget realistisk, for hvor mange som har mistet en pårørende pludselig har ikke stillet sig spørgsmålet: ”Hvis jeg nu havde gjort eller ikke gjort så var det nok gået anerledes. Både Erika og Annie prøver at tilgive sig selv, fordi de mener, de bærer skylden for Kristens død. Derudover må Erika slås med ting fra sin barndom, hvor hun skal forsøge at forstå hvad der egentlig skete, da hendes egen mor døde.

Jeg kunne rigtig godt lide, at læse bogen. Jeg vil betegne bogen lidt som en feel-good bog ala Jojo Moyes m.fl. Jeg har i hvertfald fået mod på at læse mere af forfatteren.

Tak til People’s Press for anmeldereksemplar.

Vejen til dit hjerte