Millionæren fra Singapore

singapore.jpg

Forfatter: Kevin Kwan

Sideantal: 472

Forlag: Politikens Forlag

Resume: Da Rachel Chu og Nicholas Young falder for hinanden i New York, ved hun ikke, at han er en af Singapores mest eftertragtede unge mænd. Men da han inviterer hende med til sin hjemby for at deltage i et bryllup, går det langsomt op for Rachel, at Nicholas muligvis er mere end bare almindeligt velhavende. Faktisk er han stinkende, stenhamrende rig, som man kun kan være det i Singapore.

Under besøget møder Rachel Astrid, it-pige extraordinaire, Eddie, hvis fami lie nærmest bor på siderne af Hong Kongs sladderblade, og Eleanor, Nicks indflydelsesrige mor, som har meget stærke meninger om, hvem hendes søn bør, og absolut ikke bør, gifte sig med.

Personer: Persongalleriet i denne roman er yderst interessant, og det er en spændende verden man bliver lukket ind i, for det virker helt utrolig, at nogen kan være så sindssyg rige som Nicholas Youngs familie og omgangskreds, og man kan godt forstå at Rachel bliver noget overrasket da hun ankommer til Singapore, for hun har ingen anelse om at hendes svigerfamilie er så rige.

Skrivestil: Det er en sjov og let måde som bogen er skrevet på, og det kunne jeg godt lide.

Bedømmelse: Jeg var meget begejstret for bogen, og jeg glæder mig meget til at læse de to næste bøger i serien, som allerede står på min bogreol klar til at blive læst. Den har en god humor uden dog at være lårklaskende morsom. Jeg kunne til tider være lidt træt af alle de fodnoter, hvor jeg nogen gange tænkte at man ligeså godt kunne oversætte udtryk i stedet for at bibeholde dem.

Anbefales til: Hvis man er lidt fasinereret af rigdommen som kommer til udtryk i serier som ”Gossip Girl”, men også hvis man bare er til sjove og hyggelige bøger.

Andet: Denne bog er filmatiseret under den amerikanske titel: ”Crazy rich asians”.

Tak til Politikens Forlag for anmeldereksemplar

Skriv en kommentar