Historien om Saga Studio – Saga Film A/S

IMG_1864.JPG

Filmplakaten er fra Hendes Store Aften. Denne bog beskriver ikke denne film, da bogen først omhandler film med premiere efter 1961. Hendes Store Aften havde premiere i 1954, men du læse om bogen i den forrige bog.

Folk der kender mig ved, at jeg elsker gamle danske film, og jeg ved ekstrem meget om den. Denne serie af to bøger er derfor lige noget for mig.

Saga film er nok nogen af de gamle danske film som jeg har set mest. Da jeg var barn var vi medlem af en filmklub, hvor vi fik tilsendt to Saga film om måneden, og dengang havde vi ikke det store udvalg, og jeg elskede bare at se de gamle film, så hver måned blev disse film set igennem mange gange. Specielt husker jeg da vi modtog Frøken Nitouche som en af de første og jeg i en længere periode så den hver dag – ja så nørdet var jeg.

I denne bog får man viden om Saga Film A/S og hver film som blev lavet i perioden 1961-1976 beskrives i denne over 600 sider tykke bog. Som rigtig Gamle Danske Film nørd er denne bog et overflødighedshorn af god viden. Ved de enkelte filmbeskrivelser får man beskrivelser af film, om filmproduktionen, citater fra diverse avisartikler samt viden om modtagelsen af filmen.

Denne bog er en nørde bog, hvis man ikke interesser sig for Gamle Danske Film, og hvis man ikke har lyst til virkelig at fordybe sig i Saga Films historie så er denne bog ikke noget for dig. Den er derimod noget for de mange Gamle Film elskere som mig, som elsker, at nørde om gamle film, og som bruger oceaner af tid på at se danske film, tjekke viden om danske film på danskefilm.dk – og som bliver helt starstuck over at se en af de gamle danske skuespiller og går til særforestillinger af gamle danske film.

Billedet af bogen fortæller måske også lidt om min nørderi inden for genren. Jeg ejer to originale filmplakater. Den anden er Tre Piger fra Jylland. Hendes Store Aften har jeg ledt efter i mange år indtil en privat sælger solgte den på Facebook og så måtte jeg have den – og jeg elsker de to plakater. Når jeg engang flytter i noget større vil jeg gerne have flere originale filmplakater, men indtil da må jeg “nøjes” med de to jeg allerede har.

Tak til Mellemgaard for anmeldereksemplar.

P.S du kan læse min anmeldelse af første bog i serien her.

Reklamer

Danske legender – Tove Ditlevsen

IMG_1862 (1).JPGJeg synes Tove Ditlevsen var en utrolig interessant person med et meget trist liv. Jeg har altid været lidt fasineret af Tove Ditlevsen, og jeg har rigtig mange af hendes bøger selvom jeg ikke har læst så mange af dem.

Lindhardt og Ringhof/Story House har udgivet foreløbig tre små biografier om danske legender. Den første jeg vil anmelde er bogen om Tove Ditlevsen.

Tove Ditlevsens liv kendte jeg i store træk i forvejen, men denne bog kunne alligevel give nogle nye oplysninger om hendes mange mænd, hendes stofmisbrug og hendes selvmord.

Jeg synes det er en rigtig god ide med disse mindre bøger på ca. 100 sider. Man når at få det væsentlig at vide om personerne uden alt mulig spild. Jeg nød ithvertfald at læse bøgerne, og jeg fik meget ny viden om Tove Ditlevsen.

Jeg vil helt klart anbefale bogen til folk der gerne vil vide noget om Tove Ditlevsen, men ikke orker store biografier. Du får meget viden på 100 sider.

Tak til Lindhardt og Ringhof for anmeldereksemplar.

Mus og Mænd

IMG_1860

Et af mine evige læsemål er, at læse flere klassikere, men jeg får aldrig rigtig læst nogen for de er ofte for kedelige eller for lange – og så kommer der bare så mange nye bøger jeg lige skal have læst. I august har dog fået læst hele to klassikere og i gang med Lykke-Per, og det må da være rekord. En af de to bøger er Mus og Mænd af John Steinbeck som var en genlæsning, og et dejligt gensyn.

Forfatter: John Steinbeck
Sideantal: 142
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Original titel: Of Mice and Men
Handling: Californien, under depressionen i 1930’erne: To venner og daglejere vandrer fra ranch til ranch i håb om at finde arbejde. George er lille og kvik, Lennie er stor og stærk, men retarderet. George har brug for Lennies kræfter, Lennie for den beskyttelse, George kan give ham. Deres håb er en dag at få fod under eget bord og dyrke deres eget stykke jord. Men Lennie forstår ikke, hvor stærk han faktisk er, og det fører en tragedie med sig.
Personer: Man følger George og Lennie som er venner, hvor de kender hinanden fra kunne jeg ikke helt finde ud af, men de har i hvert fald en fælles bekendt i Lennies tante. I begyndelsen af bogen undrede jeg mig over, hvorfor de egentlig er så afhængige af hinanden, hvor George egentlig ikke opgiver Lennie. Men George har jo også brug for Lennie, og de har et helt speciel forhold, hvilket tydeliggøres i slutningen af bogen. Jeg synes det er ret interesant med den modsætning som er i mellem George og Lennie. George og Lennie drømmer om deres egen gård, men inderst inde ved George godt, at det aldrig bliver til noget.
Skrivestil: Jeg er vild med John Steinbecks skrivestil. Han skriver meget levende, og han formår at beskrive et miljø så jeg som læser fuldstænding kunne se lokaliteterne i bogen.
Miljø: Hovedparten af historien foregår på en ranch/gård i USA. George og Lennie er det som man engang kaldte daglejere, og bor i et køjehus sammen med de andre arbejdere. Det er et fattigt miljø, hvor pengene er få, men drømmene er store. Der er en trist stemningen, hvor det er tydeligt, at livet ikke er let.
Bedømmelse: Det er anden gang jeg læser denne bog, og det siger måske lidt om, at jeg er meget begejstret for denne bog, for jeg synes den er ret interessant. Steinbeck er en mester i miljøbeskrivelse, og det at skrive en stor fortælling på få sider lykkedes virkelig i denne bog. Derudover er jeg glad for at dialekten er forsvundet i denne bog.
Anbefales til: Hvis man gerne vil i gang med at læse klassikere synes jeg bestemt Mus og Mænd er en god start. Bogen er kort, og den er i et let forståeligt sprog. Derudover vil jeg anbefale den til folk som interesser sig for det amerikansk samfund i starten af forrige århundred.
Andet: Filmen blev i 1992 filmatiseret. Du kan se filmen via Filmstriben hvis du er oprettet på dit lokale bibliotek – og hvis dit bibliotek er tilmeldt tjenesten.

Tak til Lindhardt og Ringhof for anmeldereksemplar

Den røde adressebog

davDet er ved at være et stykke tid siden i sidst har hørt fra, men jeg har nemlig været på ferie, men i morgen begynder arbejdet igen. Inden jeg tog på ferie nåede jeg at læse Den røde adressebog, som er en rigtig god bog. Læs i min anmeldelse hvorfor.

Forfatter: Sofia Lundborg

Sideantal: 326

Forlag: People’s Press

Handling: Doris har haft sin adressebog siden 1928. I den lille bog bærer hun minderne om alle de mennesker, hun har mødt gennem livet. Nu er hun 98 og bor alene i en lejlighed i Stockholm. De fleste af navnene i adressebogen er efterhånden streget over, døde, og hendes eneste kontakt til omverdenen er hjemmehjælperens besøg og samtalerne med niecen Jenny, som bor på den anden side af Atlanten.

En dag begynder Doris at skrive sine erindringer ned til Jenny ud fra navnene i adressebogen, og en fascinerende fortælling om et langt og farverigt liv tager form – en fortælling om familie og venskaber, eventyr, glæder og sorger, og om den store kærlighed, hun aldrig har glemt.

Personer: Hovedpersonen er Doris, og det er en spændende historie om et helt liv, om hvordan det ændrede sig og hvordan de forskellige perioder i verdenshistorien ændrede Doris. Derudover følger man også Doris’ grandniece Jenny, og det er også en spændende historie, og man kommer virkelig til, at forstå hvorfor Doris betyder så meget for hende.

Skrivestil: Hvis man som jeg er til historiskefiktive romaner vil man kunne lide forfatterens skrivestil. Hun skriver på en spændende måde så man ikke får alt pakket ud på første side, men man igennem hele historien får ny viden, og det kunne jeg godt lide.

Miljø: Det er et meget skiftende miljø som Doris befinder sig i, ligefra fattige kvartere i Sverige og i USA til glamourøse miljøer i 30’ernes Paris.

Bedømmelse: Jeg nød at læse bogen, samtidig med at den var hyggelig at læse var den til tider også ret trist. Jeg kunne godt lide, at man ikke fik alt at vide fra start, men der hele tiden var noget man ikke vidste.

Anbefales til: Læsere der kan lide at læse historiske bøger ala Pigen uden navn.

Tak til Peoples Press for anmeldereksemplar

Alt eller intet (Simona Ahrnstedt)

alt eller intet ahrnstedtJeg har tidligere læst bøger af Simona Ahrnstedt, hvor jeg har været ret begestret for hendes bøger Arvingen, Løftet og knap så begejstret for Vovestykket. Derfor ville jeg også gerne læse denne bog, selvom jeg egentlig ikke havde de største forventninger, men bogen endte med virkelig at imponere mig, da det ikke bare er en erotisk kærlighedshistorie.  Bemærk at bogen hedder det samme som Young Adult bogen Alt eller intet – derfor er bogens forfatter også nævnt i indlæggets titel.

Jeg vil anmelde bogen efter samme koncept som Hvis der skulle komme et menneske forbi, hvor jeg brugte Cawpile konceptet.

Karakterer: Lexia og Adam er de absolutte hovedpersoner, og jeg kunne virkelig godt lide dem. Specielt Lexia som jeg faktisk synes er en ret sej person som virkelig arbejder med at gøre opmærksom på fatshaming i samfundet. Desuden minder hendes personlighed lidt om min egen. Adam er jo en pisse lækker fyr, men også sympatisk og menneskelig på en gang.

Atmosfære: Historien foregår i Sverige, og jeg synes altid det er interessant når noget foregår så tæt på, og Danmark bliver nævnt af personer der ikke er dansker. Jeg synes det er rigtig smart at lade historien foregå i  et reklamemiljø når temaet er fatshaming for reklamebranchen har uhyggelig stor magt i forhold til hvordan vi ser på vores krop.

Skrivestil: Jeg synes Ahrnstedt er tro i mod genren uden at gøre det for sukkersødt.

Logik: Det er ved at være nogle uger siden, jeg læste bogen, og umiddelbart er der ikke noget som jeg kan huske der sprang i øjnene som totalt ulogisk.

Bedømmelse: Som alt andet i den genre er det ikke noget som vil blive mindet for eftertiden som stor litteratur, men jeg kunne lide hvad jeg læste. Jeg synes temaet om Fatshaming fungerede rigtig godt. Dog må jeg kritisere forsiden på den danske udgivelse, da jeg synes den modsiger bogens tema – for er hun ikke rimlig tynd – og er det så sådan man ser ud når man er tyg. Jeg synes ihvertfald forsiden modsiger bogens tema. Den var god og derfor får den også 5 stjerner.

Tilfældig citat: “At skabe håb om, at det på en eller anden måde kunne blive til mere mellem dem, at håbe på det selv.” S. 273, linje 19.

Tak til Flamingo Books for anmeldereksemplar.

 

Min mor plejede at sige

sdr

Erika har det hele. Hun er en succesfuld ejendomsmægler i New York og har to smukke døtre. Men hendes liv tager en uventet drejning, da datteren Kristen dør i en togulykke, og hun bliver ramt af dyb skyldfølelse. Erikas overlevende datter, Annie, takler sorgen på sin egen måde: Hun er overbevist om, at der er sket en forveksling, og at Kristen stadig er i live. Erikas skyldfølelse og Annies benægtelse får mor og datter til at glide fra hinanden, isoleret i hver sin elendighed.

En dag modtager Erika en anonym e-mail med et citat fra en af de scrapbøger, hun har givet til sine døtre, fyldt med visdomsord fra hendes egen mor og bedstemor. E-mailen bliver den første i en række, der leder Erikas opmærksomhed mod Mackinac Island, hvor hun tilbragte en ulykkelig barndom. Det får Erika til at indse, at hun må samle mod til at rejse hjem til sin barndomsø og komme overens med sin egen komplicerede fortid – ellers risikerer hun at miste begge sine døtre for altid.

Min mor plejede at sig var en rigtig god oplevelse, og det gjorde at jeg fik lyst til, at læse flere af forfatterens bøger. Jeg synes hun skriver godt og medrivende, med en spændende historie på hjertet, hvor det er tydeligt at der sker en udvikling. Grundideen med at man følger en mor og en datter i den svære sorgperiode efter at have mistet en datter/søster fungerer rigtig godt og faktisk også meget realistisk, for hvor mange som har mistet en pårørende pludselig har ikke stillet sig spørgsmålet: ”Hvis jeg nu havde gjort eller ikke gjort så var det nok gået anerledes. Både Erika og Annie prøver at tilgive sig selv, fordi de mener, de bærer skylden for Kristens død. Derudover må Erika slås med ting fra sin barndom, hvor hun skal forsøge at forstå hvad der egentlig skete, da hendes egen mor døde.

Jeg kunne rigtig godt lide, at læse bogen. Jeg vil betegne bogen lidt som en feel-good bog ala Jojo Moyes m.fl. Jeg har i hvertfald fået mod på at læse mere af forfatteren.

Tak til People’s Press for anmeldereksemplar.

Vejen til dit hjerte