Alt eller intet (Simona Ahrnstedt)

alt eller intet ahrnstedtJeg har tidligere læst bøger af Simona Ahrnstedt, hvor jeg har været ret begestret for hendes bøger Arvingen, Løftet og knap så begejstret for Vovestykket. Derfor ville jeg også gerne læse denne bog, selvom jeg egentlig ikke havde de største forventninger, men bogen endte med virkelig at imponere mig, da det ikke bare er en erotisk kærlighedshistorie.  Bemærk at bogen hedder det samme som Young Adult bogen Alt eller intet – derfor er bogens forfatter også nævnt i indlæggets titel.

Jeg vil anmelde bogen efter samme koncept som Hvis der skulle komme et menneske forbi, hvor jeg brugte Cawpile konceptet.

Karakterer: Lexia og Adam er de absolutte hovedpersoner, og jeg kunne virkelig godt lide dem. Specielt Lexia som jeg faktisk synes er en ret sej person som virkelig arbejder med at gøre opmærksom på fatshaming i samfundet. Desuden minder hendes personlighed lidt om min egen. Adam er jo en pisse lækker fyr, men også sympatisk og menneskelig på en gang.

Atmosfære: Historien foregår i Sverige, og jeg synes altid det er interessant når noget foregår så tæt på, og Danmark bliver nævnt af personer der ikke er dansker. Jeg synes det er rigtig smart at lade historien foregå i  et reklamemiljø når temaet er fatshaming for reklamebranchen har uhyggelig stor magt i forhold til hvordan vi ser på vores krop.

Skrivestil: Jeg synes Ahrnstedt er tro i mod genren uden at gøre det for sukkersødt.

Logik: Det er ved at være nogle uger siden, jeg læste bogen, og umiddelbart er der ikke noget som jeg kan huske der sprang i øjnene som totalt ulogisk.

Bedømmelse: Som alt andet i den genre er det ikke noget som vil blive mindet for eftertiden som stor litteratur, men jeg kunne lide hvad jeg læste. Jeg synes temaet om Fatshaming fungerede rigtig godt. Dog må jeg kritisere forsiden på den danske udgivelse, da jeg synes den modsiger bogens tema – for er hun ikke rimlig tynd – og er det så sådan man ser ud når man er tyg. Jeg synes ihvertfald forsiden modsiger bogens tema. Den var god og derfor får den også 5 stjerner.

Tilfældig citat: “At skabe håb om, at det på en eller anden måde kunne blive til mere mellem dem, at håbe på det selv.” S. 273, linje 19.

Tak til Flamingo Books for anmeldereksemplar.

 

Reklamer

Min mor plejede at sige

sdr

Erika har det hele. Hun er en succesfuld ejendomsmægler i New York og har to smukke døtre. Men hendes liv tager en uventet drejning, da datteren Kristen dør i en togulykke, og hun bliver ramt af dyb skyldfølelse. Erikas overlevende datter, Annie, takler sorgen på sin egen måde: Hun er overbevist om, at der er sket en forveksling, og at Kristen stadig er i live. Erikas skyldfølelse og Annies benægtelse får mor og datter til at glide fra hinanden, isoleret i hver sin elendighed.

En dag modtager Erika en anonym e-mail med et citat fra en af de scrapbøger, hun har givet til sine døtre, fyldt med visdomsord fra hendes egen mor og bedstemor. E-mailen bliver den første i en række, der leder Erikas opmærksomhed mod Mackinac Island, hvor hun tilbragte en ulykkelig barndom. Det får Erika til at indse, at hun må samle mod til at rejse hjem til sin barndomsø og komme overens med sin egen komplicerede fortid – ellers risikerer hun at miste begge sine døtre for altid.

Min mor plejede at sig var en rigtig god oplevelse, og det gjorde at jeg fik lyst til, at læse flere af forfatterens bøger. Jeg synes hun skriver godt og medrivende, med en spændende historie på hjertet, hvor det er tydeligt at der sker en udvikling. Grundideen med at man følger en mor og en datter i den svære sorgperiode efter at have mistet en datter/søster fungerer rigtig godt og faktisk også meget realistisk, for hvor mange som har mistet en pårørende pludselig har ikke stillet sig spørgsmålet: ”Hvis jeg nu havde gjort eller ikke gjort så var det nok gået anerledes. Både Erika og Annie prøver at tilgive sig selv, fordi de mener, de bærer skylden for Kristens død. Derudover må Erika slås med ting fra sin barndom, hvor hun skal forsøge at forstå hvad der egentlig skete, da hendes egen mor døde.

Jeg kunne rigtig godt lide, at læse bogen. Jeg vil betegne bogen lidt som en feel-good bog ala Jojo Moyes m.fl. Jeg har i hvertfald fået mod på at læse mere af forfatteren.

Tak til People’s Press for anmeldereksemplar.

Vejen til dit hjerte

Ravnenes Hvisken

ravn

Der er sket noget vildt. Jeg har fået læst en fantasy roman, hvilket er ret sjældent at jeg kaster mig over. Denne bog havde jeg hørt om første gang til Bogbloggertræf tilbage i 2016, men havde ikke fået læst bogen selvom jeg synes den var spændende, dette skyldes muligvis at jeg frygtede at jeg ikke kunne lide den, da det jo er en fantasy bog. Men en af mine kollegaer talte meget varmt om bogen, og fik mig overtalt til at begynde at læse bogen, og jeg blev hurtig grebet af historien.

Bogen har rigtig meget jeg godt kan lide, og måden den er fantasy bog på kan jeg rigtig godt lide. Det jeg ofte har haft svært ved med fantasy er, at det simpelthen er for urealistisk, at jeg ikke rigtig kan tro på historien, og det ofte er så pædagogisk korrekt at jeg keder mig ihjel. Men med Ravnenes Hvisken troede jeg på historien, jeg troede faktisk på, at der sagtens kunne finde mennesker som Anne, Luna og Od osv. Det der også fungere godt er, at hovedpersonen selv er skeptisk over for det miljø som hun er havnet i med nordiske guder osv.

Derudover synes jeg det fungere rigtig godt med Nordisk Mytologi som miljø, da det er en del af vores kulturarv, som kan give en interessant ny viden og interesse om de nordiske guder.

Jeg kommer selv fra Nordjylland – dog ikke den del af Nordjylland, hvor denne roman foregår, men jeg synes alligevel at det var meget sjovt, at bogen foregik i Nordjylland.

Nå men hvad synes jeg så om bogen? Egentlig kunne jeg godt lide bogen, men jeg må også tilstå at jeg nogle steder tabte tråden fordi det blev lidt forvirret, og jeg blev præsenteret for rigtig mange mennesker, hvor jeg tænkte hvem er de?

Jeg vil helt klart anbefale folk, at læse bogen, også folk som normalt ikke læser fantasy for den fungere rigtig godt. Jeg glæder mig ihvertfald til at læse videre, og jeg har da fået fat i 2’eren plus novellen Verden Styrter.

Tak for gaven (Carlsen) til Bogbloggertræf 2016

TBR – Anmeldereksemplarer

IMG_1774

I dagens indlæg giver jeg plads til alle de anmeldeksemplarer som forlag har været så søde at sende til mig. Jeg skal nok få dem læst, men pt har jeg bare meget at se til. Jeg håber at der vil være en reduktion i antallet i løbet af sommer, da der ikke udkommer så mange nye bøger.

På billedet glemte jeg Mus og Mænd, da jeg havde brugt bogen til et andet indlæg. Den bog har Lindhardt og Ringhof været så søde at sende, derudover har sendt . Tilbage til Rabbit Hall som jeg har prøvet, at komme igang med, men måtte opgive, da det ikke lige var den bog jeg skulle læse nu. Jeg har også forsøgt, at lytte til den, men oplæseren blev jeg virkelig træt af. Endelig har deres søsterforlag (ved ikke om det hedder det, men det ejes af L&R) sendt mig Vejen til dit hjerte som jeg glæder mig til at læse, men som jeg lige vil vente med, da jeg i en periode har været lidt træt af Young Adult.

Fra Politikens Forlag har jeg modtaget Syng, levende og døde, syng samt min Muse. To bøger som er noget anerledes end det jeg plejer at læse. Jeg har hørt meget godt om begge. Jeg har forsøgt flere gange at læse Syng. levende og døde, syng, men jeg har simpelthen ikke kunne koncentrere mig om historien. Min Muse har jeg endnu ikke forsøgt mig på, da jeg i øjeblikket er nød til at læse noget jeg virkelig elsker for at få læselysten frem igen.

Gads Forlag har sendt Hotel Tusindlys og De efterlod os alt. Jeg har endnu ikke fået læst nogle af bøgerne, men specielt Hotel Tusindlys vil jeg gerne læse her i sommer.

Flamingo som er en del af Gyldendal har sendt Alt eller intet som er skrevet af forfatteren til bl.a. Arvingen og Løftet. Jeg var vild med disse bøger, og glæder mig til også at læse Alt eller intet.

HarperCollins har sendt mig Vejen til London som jeg i øjeblikket læser, jeg mangler under 100 sider, men holder i øjeblikket en pause, da bogen virkelig har skuffet mig og jeg synes den enorm kedelig.

Endelig har People’s Press har sendt mig to bøger Min mor plejede at sige samt Den røde adressebog som begge virker hygge og gode sommerbøger.

Ja, det er en ordentlig stak, men jeg må også erkende, at jeg i øjeblikket ikke har den store energi til, at læse. Derudover er der bare mange andre bøger som jeg også har lyst til, at læse, og jeg tror de bedste anmeldelser kommer af lystlæsning frem for pligtlæsning.

 

Aarhus by Aarhus

 

Selvom jeg i det seneste 5 år har boet i Aalborg og virkelig elsker at bo i det nordjyske, og jeg derudover også er opvokset i Himmerland (Sydnordjylland) har jeg altid haft en helt speciel tilknytning til Smilets By Aarhus. Jeg er født på et hospital i Aarhus og har boet i Aarhus fra jeg var 3-6 år, derudover har jeg af to omgange arbejdet i Aarhus. Men det er egentlig ikke derfor jeg føler en særlig tilknytning til Aarhus. Begge mine søskende har skiftevis boet i byen og min far er flyttet til byen for nogle måneder siden, så byen har på en måde altid været den by der knyttede min familie sammen, og var den by som vi alle havde et forhold til – men jeg føler mig ikke at Aarhus er min by. Jeg har valgt at anmelde denne fotobog fordi det lød som et rigtig spændende projekt og fordi Aarhus nok er den by udover Aalborg jeg kender bedst måske også bedre end Aalborg.

Jeg havde på forhånd intet kendskab til Fotobøger, men tilbudet om at anmelde denne bog var simpelthen for spændende til at lade min manglende erfaring stå i vejen Bogen er et overflødighedshorn af smukke billeder fra alle dele af Aarhus, og det er ekstrem flotte billeder som giver et virkelig nuanceret billede af hele Aarhus. Der var mange aha oplevelser fra steder jeg kendte, og sjovt at se billeder fra steder man kendte bla. Aarhus Ø, hvor min far bor, men også det at se dele af Aarhus man ikke kendte. Jeg blev grebet af nostalgi fordi jeg kender Aarhus, en nostalgi følelse som jeg ikke ville have fået hvis bogen omhandlede byer jeg ikke har et forhold til som f.eks. Odense eller København. Jeg synes det er rigtig spændende at bogens billeder er taget i 2017, hvor Aarhus var Europæisk Kulturhovedstad, og man igennem billederne taget af århusianere kunne se hvordan de havde oplevet kulturhovedstaden. Jeg er dybt imponeret af alle de dygtige amatør fotografer som virkelig har taget nogle smukke og genkendelig billeder af Aarhus.

Bogen henvender sig hovedsageligt til folk der har interesse i Aarhus, men så vil jeg også sige at bogen er en fed oplevelse. En bog man bestemt ikke bliver færdig med på en time.

Tak til Chresten H Ibsen, Chib Forlag & Anders Grønborg for anmeldereksemplar.

Er I blevet mere interesseret i at læse om projektet så se på bogens hjemmeside. Her kan du også finde ud af hvor du kan købe den smukke bog.

Tid til at sige farvel

IMG_1770 (1).JPGHvordan kan du forlade den du elsker allerhøjest? Will Curtis elsker sin datter over alt andet, og vil gøre hvad som helst for hende. Lille Ella på seks år ved at hendes far aldrig vil forlade hende, det har han lovet, da hendes mor døde. Men det vil snart vise sig, at det løfte bliver meget sværere at holde, end Will nogensinde havde forestillet sig. Da han står overfor sin livs vanskeligste beslutning, opdager Will, at det mest åbenlyse valg ikke altid er det rette. Men fremtiden er fuld af overraskelser, og snart må far og datter begive sig ud på deres livs rejse sammen.

Denne bog mindede mig meget om Før du forsvinder og Mig uden dig. Den kredser lidt om de samme emner I denne bog følger man Will efter han er død og blevet en ånd. Han følger sin lille datter som nu er blevet forældreløs. Will skal tage stilling til om han ønsker, at blive hos Ella som ånd eller han vil over på den anden side. Det er en rørende historie, og der sker hele tiden noget dramatisk som til tider måske kan virke til at være lidt for meget af det gode, men det jo bare at Wills valg bliver sværere og sværere.

Bogen er skrevet på en fin måde, og jeg elskede de forholdsvis korte kapitler. Dog var der til tider mange stavefejl som ødelagde læsningen lidt.

Tak til HarperCollins som for snart langtid siden sendte denne bog til mig. Jeg fortryder at jeg ikke læste den før, for den er meget vellykket, og helt klart værd at læse.