Endnu en Katherine

I dag udkommer er alle John Greens bøger udkommet på dansk, og “Endnu en Katherine” er en sikker John Green bog.

Handling..

Colin Singleton er det man vil kalde et vidunderbarn, altså han er vanvittig klog, og ved en masse om mange ting, men har tydeligvis en form for socialfobi. Han elsker anagrammer, og tænker alt i anagrammer. Han begynder at lave en teori om, at mennsekeheden kan opdeles i droppere og droppede efter han for nittende gang er blevet droppet af en pige der hedder Katherine. Katherine’er er hans store kærlighed, men hvorfor dropper de ham alle sammen.

Colin tager med sin bedste ven Hussein på Road trip og havner i en lille by, hvor de bl.a. møder Lindsey, en rigtig sød pige, men hun er ingen Katherine.

Bedømmelse..

Lad mig sige det allerede nu: Jeg er kæmpe fan af John Green, og synes han skriver utrolig velformuleret, og kommisk. Denne bog er den sidste som manglede at blive oversat til dansk, og jeg har siden jeg læste “Will Grayson, Will Grayson” glædet mig som et lille barn til at læse denne bog. Desværre levede bogen overhovedet ikke op til mine tårnhøje forventninger. Jeg manglede det kommiske øjeblik som jeg har fået i alle andre af John Greens bøger, jeg savnede, at føle sympati med hovedpersonen. Jeg kom aldrig rigtig til at kunne lide Colin, og synes han var lige mærkelig nok til mig. Jeg kan rigtig godt lide John Greens Road trip og havde forventet, at denne bog ville være ligeså kommisk som det f.eks. er i “Paper Town”, men før jeg fik set mig om var Colin og Hussein i den lille by, med det komiske navn Gunshot og turen var forbi. Hvilket jeg på mange måder også synes historien var. Der sker en udvikling med Colin, men ikke en udvikling som fangede mig specielt. Til tider blev jeg træt af Colins evindelige udregninger over hvordan en graf kunne bevise at han var blevet droppet.

Men jeg må desværre tilstå at denne John Green bog ikke var min favorit, selvom jeg ikke er itvivl om at bogen nok skal appelere til nogen – bare ikke mig.

Tak til Bogrummet for anmeldereksemplaret.

2/5

Endnu en Katherine

Reklamer

Skyggeporten

Så blev det søndag aften, og endnu en weekend er slut. For mit vedkommende har det stået på arbejde, en tur til storcentret i Skalborg og så noget læsning. I løbet af denne uge blev jeg færdig med Skyggeporten af Lene Kaaberbøl som var et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda.

Handling..

For syv år siden forsvandt Annas mor, og lever nu alene med hendes far. En dag hører Anna hendes mor kalde og råbe om hjælp. Dette bliver begyndelsen på et vildt eventyr ned i mørket, hvor Anna møder en masse mærkelige skabninger og knytter nye bånd, bl.a. til drengen Aian, drengen Hero der kan læse hendes tanker, hvilket er en kæmpe fordel, da hun er stum. Men der er onde krafter tilstede i det underjordiske rige, som Anna møder, og hun må se mange fare i øjnene for måske igen at blive genforenet med hendes mor.

Bedømmelse..

Kender I det, at der er en genre som man virkelig gerne vil kunne lide, men at det bare ikke lykkedes? Sådan har jeg det med fantasy, og specielt dansk fantasy. Jeg er vild med Harry Potter, men ellers er jeg ikke særlig vild med fantasygenren. Jeg havde forventning om, at jeg kunne lide denne bog, men det kunne jeg ikke. Jeg havde meget svært ved at koncentre mig om handlingen, og jeg kom ofte på tankeflugt, så jeg gik glip af noget af historien og derfor ikke kunne forstå hvad der egentlig skete. På en måde tror jeg også jeg er for “gammel” til denne bog eller så var det bare fordi den ikke var min kop te, og det er alle bøger jo ikke, så det er vel okay. Jeg vil til sidst dog sige, at trods min kamp for at komme igennem bogen, synes jeg Lene Kaaberbøl skriver rigtig godt, og jeg kan sagtens forstå hvorfor hun er så populær.

Jeg har ofte forvekslet Fantasy og Science Fiction med hinanden, men har nu læst lidt fra begge sidder og må nok konstatere at jeg mest er til Science Fiction bøgerne.

Fortsat god søndag..

2/5

Ikke den slags pige

De fleste af jer har nok hørt om serien “Girls” med denne bog har du nu mulighed for at lære pigen bag serien lidt bedre at kende.

Handling..
Bogen handler om Lena Dunhams belyser hun de ting som hun har gjort for at komme frem i livet, hun lukker også os ind i de ting, som hun har erfaret ikke var den bedste vej at gå. Vi følger Lena Dunhams erfaringer med sex, med familien og med karierens op og nedture.Altid med et humøristisk glimt i øjet, og en masse komiske illustrationer til at belyse fortællingen.

Bedømmelse..
Hvor ville jeg gerne sige, at denne bog fangede mig, at jeg sad og grinte konstant og følte mig godt underholdt. Det gjorde jeg bare ikke. Bogen fangede mig overhovedet ikke og jeg havde svært ved at forstå humoren, og hvorfor denne bog overhovedet var blevet udgivet. Lena Dunham skriver udmærket, men bogen fangede slet ikke mig. Jeg blev træt af at høre om hendes kiksede forsøg med sex og hendes neurotiske tilgang til alt. Det var tydeligt, at Lena Dunham allerede i en tidlig alder led af hypokondri, men det blev lidt trættende. Jeg havde forventet en langt mere oprørende og provokerende bog end det var ud fra, hvad jeg havde læst i medierne.
Nå det var meget negativt, men bogen skal også have lidt positivt med på vejen.. Trods jeg ikke synes det Lena Dunham skrev om var interessant, synes jeg hun skriver godt, og jeg tror, hvis jeg havde set lidt mere af “Girls” bedre kunne forstå hendes humor. Desuden er alle tegningerne i bogen en komisk indslag i bogen (og en god måde at fylde bogen ud på).

Tak til C&K forlag for dette anmeldereksemplar

2/5

ikke den slags

Som stjerner på himlen

Når jeg læser nogle bøger ville jeg ønske jeg kunne læse endnu hurtigere, fordi oplevelsen er så god så jeg bare ikke kan vente til at læse videre. Bogen tog næsten en uge, at læse, men jeg har nærmest heller ikke haft tid til at læse i denne uge, men denne bog gjorde, at jeg virkelig ville ønske, jeg havde mere tid.

Handling…

Violet og Finch mødes ude på skolens klokketårn, hvor Violet forsøger, at gøre en ende på livet. Violet har inden for det seneste år mistede sin højt elsket storesøster i en bilulykke, og tynges stadigvæk af sorg over tabet af storsøsteren. Violet er (var) den populære pige i high school som kun venter på at high school kan slutte og hun kan komme så langt væk fra Indiana som overhovedet muligt. Finch derimod er den upopulære dreng i skolen som bliver kaldt freak og som har et hæftigt temperament. Finch er en dreng der kredser meget omkring emnet selvmord, og undersøger forskellige måder at begå selvmord. Finch og Violets møde i klokketårnet bliver begyndelsen på et smukt eventyr , hvor de imens, de laver et geografiprojekt forelsker sig hovedkulds i hinanden,  men vil kærligheden overleve Violet og Finchs dæmoner.

Bedømmelse…

Som jeg nævnte indledningsvis elskede jeg denne bog, og det gjorde jeg virkelig. Jeg har ofte læst bøger, hvor det kun var en bestemt del af bogen, jeg elskede, men med denne bog elskede jeg alt eller i hvertfald det meste. Den er skrevet på en rigtig fantastisk måde i forhold til at Finch erManiodepressiv. Hvor han det ene øjeblik kan overkomme alt, og alt er vidunderligt, til at han bogstaveligtalt lukker sig inde i et skab. Jeg synes beskrivelsen af, at ingen i hans omgangskreds rigtig ligger mærke til, og siger at sådan er det bare nogen gange med Finch er realistisk og godt beskrevet. Violet som nok er den eneste udover skolepsykologen som opdager, at noget er galt er desværre også meget realistisk. Violets skyldsfølelse både over for hendes søster og overfor Finch beskrives også flot.

På forsiden er der et klistermærke, hvor der står, at det er til alle John Green fans, og det er jeg jo. Jeg kan sagtens se, at den minder meget om John Greens bøger, men det er der egentlig mange ungdomsromaner der gør. Det den har til fælles med John Greens “En flænge i himlen” er den store ungdomskærlighed, forholdet til døden, og det at tage et alvorligt emne op.

Denne bog er en af de bøger, hvor jeg synes det var et godt efterskrift fra forfatteren, som giver en god fornemmelse af hvorfor forfatteren har skrevet netop denne bog.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda, og dette har intet at gøre med den meget positive bedømmelse, jeg elsker bare denne bog…

5/5

Kinderzimmer

En barsk historie som er svær at glemme..

Mila kommer i 1944 til koncentrationslejren Ravensbrück. Mila er gravid og hvis dette opdages af tyskerne kan det blive den sikre død. Døden bliver hurtigt en fast del af Milas liv, hvor hver dag er en kamp for at overleve, og hvor spørgsmålet om døden ikke er bedre end et liv i lejren mellem syge og sulten som fast makker. Men sammenholdet kvinderne imellem er måske den stærkeste modstand mod håbløsheden.

_________

Jeg har altid været meget interesseret i 2. Verdenskrig, og har på mange af mine rejser besøgt museer som berører Holocaust, og det var da også derfor jeg begyndte, at læse denne bog. Det er en utrolig barsk historie, hvor jeg på tidspunkter fik det helt dårligt af, at læse om hvordan der kroppe hurtigt blev ødelagt og hvor håbløst alt i lejren var. Det gør det selvfølgelig heller ikke lettere, at bogen bygger på virkelig hændelser (Bogen bygger på Marie-José Chombart de Lauws erindringer fra lejren). Jeg synes det var spændende, at læse om lejrene ud fra en persons synsvinkel og ikke som jeg ellers har gjort på museer.

Bogen vil jeg anbefale til alle der elsker historie, men gerne vil have den personlige historie, jeg vil ikke anbefale den til dem der er sarte..

Skrivemæssigt skriver Valentine Goby rigtig godt, det er et hårdt emne, at læse, men hun gør det nu meget godt, dog synes jeg nogle af kapitlerne var meget lange, hvor de egentlig ikke behøvede det. (okay jeg forstår ikke, hvorfor man ikke kan inddele kapitlerne lidt mere)

Forsiden elsker jeg virkelig på denne bog, den stammer fra den originale bog, og jeg synes virkelig den er smuk. kinderzimmer

Jeg har fået bogen som et anmeldereksemplar fra Lindhardt og Ringhof på e-bog, og tak til dem..

Citat fra bogen:“der skal historikere til for at klarlægge de nøjagtige begivenheder; uperfekte vidner til at beskrive de enkeltes oplevelser; forfattere til at opdigte det, der er forsvundet for altid: øjeblikket.”

Uddrag fra: Goby, Valentine. “Kinderzimmer.” Lindhardt og Ringhof

RRRRR

Flæsk

I dag har der været en del foragelse på de sociale medier over Covers brug af en MEGET tynd model, som tydlig signalereflaesk_296936 spiseforstyrelse. Inspireret af denne debat skriver jeg idag anmeldelsen af Vanessa Joy Hobbs biografi “Flæsk”.

Forlaget skriver..

Et trekantsdrama mellem 15-årige Vanessa Joy Hobbs, spejlet og vægten begynder. Hun kan ikke længere holde ud at være i sit eget kød, og hun er godt ond i sulet. Over at ikke engang de nærmeste omgivelser kan se det, hun kan se. At hun buler ud, at maven er stor som en ballon, at hun ikke er perfekt, at hun er ude af kontrol. Men jo mere hun forsøger at genvinde grebet, jo mere kaotisk bliver hendes liv. Jo mere bemægtiger sygdommen hende. Det bliver svært for Vanessa at skelne mellem virkelighed og vrangforestilling. Snart bliver hun en del af et behandlingsforløb i et hospitalssystem, hun finder så fuld af huller, at hun føler, hun ryger lige igennem.

Og der er ingen kære far. Familiens trygge favn opløser sig i takt med at hendes skrig bliver højere og højere. Samtidig kæmper Vanessa for at blive i jobbet som model i en modebranche, der kun har fokus på facade og lange, slanke ben.
Bogen følger Vanessa Joy Hobbs fra hun bliver syg, igennem hele behandlingsforløbet indtil tre år senere, hvor anoreksien ikke længere er livstruende, og hun er i stand til at erkende sin lidelse – en udvikling, der afspejler sig helt ned i skrivestilen. Gradvist opnår den unge pige større og større selvindsigt og kan langsomt begynde at distancere sig fra anoreksien – hendes tætteste og mest fortrolige veninde.

Bedømmelse..

Bogen er meget stærk, det er hårdt at læse om Vanessas kamp med anoreksien og et system som ser det som en fysisk sygdom og ikke som en psykisk sygdom. Jeg har ikke selv haft en spiseforstyrelse som Vanessa, men kunne nikke genkende til mange af de problemer som hun kæmper med.

Nogen af afsnittene som omhandlede anoreksiens sindsyge synes jeg var lidt kedelige at læse, men blev opslugt af afsnittene som omhandlede forholdet til hendes far, det med at ens barndomshjem pludselig er fremmed for en og ens far er fraværende og man derimod bliver passet af den nye frue. Jeg kendte desværre til den situation.

Når jeg vælger, at anbefale denne bog nu, hvor der er fokus på modelverdens kropsideal, er det bogens virkelig styrke, da den i slutningen af bogen virkelig revser modelverdens forskruet opfattelse af kroppen. Udadtil siger modelbureau at den har fokus på at modellerne lever et sundt liv, men dropper dem, når de får kendskab til problemerne. For hvad vil der ikke ske med dem, hvis en af deres modeller er syge?

Alt i alt er det en god og tankevækkende bog, som sætter fokus på vores samfunds kropsideal og hvordan samfundet fejler i at hjælpe unge der rammes af sygdommen

RRRRR

Tak til Gads Forlag for dette anmeldereksemplar.

Det burde du have vidst

Wow med wow på…

Fra bagsiden…

Grace Reinhart Sachs fører en drømmetilværelse på Manhattans Upper West Side. Hun elsker sinDet burde du have vidst_CMYK mand, som er børnelæge, og sammen har de sønnen Henry på 12. Grace selv er psykoterapeut og har netop skrevet selvhjælpsbogen “Det burde du have vidst”, hvori hun anklager kvinder for ikke at følge deres intuition og lægge tilstrækkelig stor vægt på deres førstehåndsindtryk af mænd.

Men kort før udgivelsen begynder der at ske foruroligende ting i Graces hidtil så trygge tilværelse. Hendes mand forsvinder, en mor på Henrys skole bliver myrdet, og Grace selv befinder sig pludselig i et mareridt, hun ikke kan vågne op af.

Det går op for hende, at hendes tilværelse er langt fra så enkel,som hun hidtil har troet …

Bedømmelse…

Da jeg begyndte at læse denne bog kunne jeg godt mærke at LIX tallet var noget højere end de foregående bøger jeg havde læst, og frygtet det måske ville være lidt af en ørkenvandring at komme igennem denne bog. Heldigvis tog jeg fejl for hurtigt fangede historien mig. Grace lever virkelig en drømme tilværelse i New Yorker kvarteret Upper East Side som jeg også kendte fra tv-serien Gossip Girl, og meget i hendes liv mindede også om Gossip Girl, men pludselig krakelere hele hendes liv, og man følger, hvordan alt det hun troede var sandt var en løgn, bliver voldsommere og voldsommere. Denne process beskriver Jean Hanff Korelitz på en rigtig spændende og medrivende måde, så de 465 sider hurtigt er læst. Graces udvikling igennem bog er fantastisk beskrevet uden på nogen måde at være klistreret. I begyndelsen af bogen hævder Grace, at man burde have vidst, hvordan ens ægtefælle ville udvikle sig, men hun må også indse, at hun har taget meget fejl. Bogen beskriver også på en fin måde, hvordan alle i Graces omgangskreds vidste, at der var noget galt med Jonathan (hendes mand) uden at sige noget. Beskrivelsen af hvordan Jonathan lykkedes med at forføre alle til at alle elskede ham, og alle nægtede at se hans fejl er også glimrende beskrevet.

På forsiden af bogen står der at den anbefales til alle der har læst “Kvinden der forsvandt” Den har jeg ikke fået læst endnu, men den står helt klart på min TBR-liste.

Jeg kan kun anbefale “Det burde du have vidst” på det stærkeste, for det er en virkelig fantastisk velskrevet bog, hvor jeg var helt ked af den var slut.

RRRRR

Tusind gange tak til Gads Forlag for dette anmeldereksemplar…