Forfatter: Giselle Green
Sideantal: 438
Forlag: Palatium Books
Resume: Kan tre mennesker, der alle er desperate efter kærlighed, finde lykken, når det eneste, der binder dem sammen, er en stor løgn? Smukke 28-årige Nate Hardman er krigsreporter, men har et stort problem. Han lider af PTSD og er ude af stand til at forlade sin lejlighed. Han har allerede givet slip på sit sociale liv og sin kæreste. Hans karriere er det også så som så med. Niårige Adam Boxley, der bor med sin gamle bedstemor, har også store problemer. Han bliver forsømt derhjemme og mobbet i skolen, og derfor skriver han desperat et brev til Nate. Men er Nate den, Adam tror? Vil han hjælpe? Og måske endnu vigtigere – kan han overhovedet hjælpe? Problemerne tårner sig også op over Jenna Tierney, der lige er flyttet hjem til England fra sin utro italienske kæreste. Hun har ikke noget sted at bo, hun har ikke noget arbejde og ikke rigtig kontakt med sin familie. Men da hun møder Nate, bliver hun tvunget til at tænke på sine mange impulsive handlinger i et nyt lys.Kan Nate, Adam og Jenna finde en vej ud af ensomheden?
Personer: Hovedpersonerne i den bog er Jenna som lige er kommet hjem, og som begynder som lærer på en lokal skole. Nate som er ramt af PTSD og 9-årig Adam som er ramt af omsorgssvigt og mobning i skolen. Alle tre hovedpersoner virker sympatiske, og der er egentlig ingenting at sætte på dem.
Skrivestil: Skrivestilen er meget typisk for netop denne genre, og jeg blev heller aldrig overrasket over, hvad der skete i bogen.
Bedømmelse: Det var en udmærket bog med masser af hjertevarme, men jeg tror heller ikke det er en bog som vil være en del af mig særlig længe efter endt læsning.
Anbefales til: Kan du godt lide feel-good romaner vil du også godt kunne lide denne roman, den er sød, og den fortæller en god historie.
Tak til Palatium Books for anmeldereksemplar.