Juleanbefalinger 2018

davSå er jeg sørme herigen – ja, det er lidt sjældent.

I dag anbefaler jeg lidt julebøger til dig og dem du holder af. Bøgerne er allesammen læst, selvom enkelte er det flere år siden.

Det første bog er Let it snow som jeg læste for ca. 4 år siden. Det er en samling af tre bøger rettet mod unge, og jeg vil gerne tilstå, at jeg ikke kan huske så meget om dem andet end de var hyggelige.

Den anden bog er Rosie Hopkin’s søde jul som er en forsættelse til Rosie Hopkins’ søde drømme. Det er endnu en hyggelig bog af Jenny Colgan, men der er fare for, at man bliver lidt slik sulten.

Jul på Stony Cross Manor er afslutningen på Wallflowers serien. Bogen er fyldt med jul og kærlighed og lidt sex. Jeg kan godt lide Lisa Kleypas bøger, og vil derfor klart anbefale også at læse denne bog, jeg synes man lige skal læse de fire første bøger i serien, for helt at forstå hvad der sker.

Den fjerde bog er en lille fortælling af Tove Jansson “Da julen kom til Mumidalen” som tidligere er blevet udgivet, men nu er kommet i billedbogsformat med nye illustrationer. Det er er et must for Mumi-fan også at læse denne bog, selvom jeg ikke er så vild med illustrationerne, det er ihvertfald tydeligt at det ikke er Tove Janssons originale.

Det sidste bog er nok klassikerne og alle klassikere. Peters Jul, hvor man hører om forberedelser til jul, og det at høre juleversene altid er garanti for god julestemning.

Det var fem af mine julebøger fra bogreolen, men jeg kunne selvfølgelig også nævne Et Juleeventyr af Charles Dickens og mange flere. Hvilken julebog er din favorit?

Reklamer

Bogforum 2018, Dag 1

IMG_1878.JPGSom I sikkert har opdaget på rigtig mange bogblogs har der været Bogforum. Bogelskers svar på Roskilde Festival. Jeg var så heldig endnu engang at have muligheden for at være til Bogforum. Denne gang var jeg der fra fredag middag til søndag sen eftermiddag. Det var tre skønne dage, og nu er jeg ved at vende mig til tiden efter Bogforum.

Jeg vil i dag fortælle om min første dag på Bogforum, hvor det blev til en del signeringer.

Fredag kl. 06.35 tog jeg bussen fra min bopæl i Aalborg Øst for at tage den lange togtur fra Aalborg til København, jeg havde forberedt mig godt med læsestof, mad og drikkelse bestående af blandt andet the.

Lidt over kl. 12 ankom jeg endelig til København, men ville lige checke ind på mit hotel i Ørestad inden jeg gik over til Bogforum. Da jeg endelig kom til København kunne jeg bare mærke, hvor meget jeg glædede mig til, at komme til Bogforum.

I år kunne jeg godt mærke at jeg var ved at være en garvet Bogforums gæst, hvor jeg de andre år har brugt den første dag på at finde de forskellige stande, og finde ud af systemet gik det meget lettere i år. Jeg stormede i mod Lindhardt og Ringhofs stand for at se om en bog jeg missede sidste år var der i år. Jeg havde forsøgt at købe bogen via Saxo, men der var den udsolgt, så havde jeg prøvet at købe den privat, men sælgeren fortrød købet. Heldigvis havde de bogen, og jeg skyndte mig, at købe den – sammen med nogle andre bøger.

Efter mit bogindkøb stod det på mit første forfatterforedrag. Det var af Thomas Korsgaard som har skrevet bla. Hvis der skulle komme et menneske forbi, som jeg var ret vild med. Det var et ret sjovt og interessant interview. Efterfølgende fik jeg signeret mit eksemplar af Hvis der skulle komme et menneske forbi, og jeg var simpelthen så nervøs, da jeg mødte Thomas Korsgaard – lidt komisk. Men det er også ret vildt, at møde den forfatter som har skrevet noget som man har haft stor glæde af i flere timer.

Senere på dagen var jeg henne til interview af Malene Sølvsten som blev interviewet af Nanna Foss. Jeg fik efterfølgende signeret 3’eren i Ravnenes Hvisken samt signeret et bogmærke for en kollega som er ret vild med Malene Sølvsten.

Efterfølgende stormede jeg mod Arnold Buscks stand for at få en længeventet signerering fra Leonora Christina Skov. Jeg havde glemt bogen, da hun var i Frederikshavn. Jeg stillede mig i kø, så jeg var den første, men Leonora var forsinket så jeg kom nok til at vente 40 minutter, men signeringen kom i hus.

I mellem alle signeringen var jeg også rundt og se på de forskellige stande, og høre lidt af nogle interview.

Lykke-Per

Da jeg var 18 år og gik på VUC, stiftede jeg første gang bekendtskab med Lykke-Per. Jeg havde en underviser som var MEGET vild med Det Moderne Gennembrud. Ja, han brugte flere måneder på perioden, hvilket resulterede i at vi havde meget travlt resten af året. Men i forbindelse med det forløb var vi også inde på Aalborg Teater og se det timelange teaterstykke. Dengang kedede stykket og perioden mig bravt – og jeg skulle ihvertfald aldrig læse Lykke-Per, men i forbindelse med filmpremieren fik jeg blod på tanden på at forsøge at læse bogen.

Jeg begyndte på bogen få dagen inden jeg var i biografen for at se filmen, og jeg blev hurtigt grebet af historien, og glemte egentlig at bogen var skrevet på en gammeldags måde, for det er en rigtig interessant historie om Pers liv fra fødsel til død.

Lykke-Per udkom første gang i 1898 og blev redigeret flere gange, senest i 1934. I bogen fylder religion rigtig meget, og det er ret interessant at læse om datidens syn på jøder – når man nu har oplevet 2. Verdenskrigs forfølgelse af jøder. Et af de øjeblikke i bogen som rørte mig mest var da Jacobe oplever en form for forfølgelse af russiske jøder. Billedet kunne ligeså godt finde sted under 2. Verdenskrig. Derudover var det også interessant at læse om det had man i Danmark til jøder som ikke danske ligeværdige borgerer. Den holdning til jøder som bliver beskrevet i denne bog giver måske lidt mere forståelse for at det gik som det gik.

Nok om det, nu lidt om personerne. Jeg vil specielt fokusere på Per og Jacobe. Per er på mange måder det man i dag vil kalde narcissistisk. Han har meget høje tanker om sin egen formåen, men det er tydeligt igennem bogen at han ikke evner det hårde slid for at nå målene. Han går benhårdt efter at opnå noget, og når han så opnår det er det alligevel ikke så tilfredsstillende som han troede det vil være. Derfor ender han også der hvor det hele begyndte, og måske var det der han var mest lykkelig. Men Pers narcissistiske vejrmåde gør ham også til en virkelig irrierterende hovedperson som jeg havde svært ved at føle nogen form for sympati for.

Jacobe er en lidt mere sympatisk person som udvikler sig meget i løbet at romanens forløb. Hun begynder med, at være den stille sky overklasse kvinde med det sarte helbred og udvikler sig til at være en stærk kvinde som er i stand til at åbne sit eget børnehjem.

Der skulle gå 120 år siden udgivelsen af bogen før den blev filmatiseret. En filmatisering som der har været længe ventet på. Først vil jeg sige at det er en rigtig god bog, men der er meget som er lavet om i filmatisering og rigtig meget som man mangler og godt kunne have brugt at få at vide for at forstå historien. Jeg har fuld forståelse for at man er nødtil at ændre og fjerne meget for at filmen ikke bliver alt for lang. Filmen er næsten tre timer og det er selvfølgelig en del, men jeg følte mig godt underholdt og var helt ked af det da filmen var slut. Noget af det jeg savnede svar på i filmen var hvad der skete med Jacobes barn, det får jeg heldigvis svar på i bogen. Derudover kan det være svært at vurdere hvor langttid der går i filmen, men også det er nemmere at forstå ved læsning af bogen.

Bogen tager et godt stykke tid, at læse, men jeg vil alligevel anbefale folk at give sig i kast med at læse den for den er virkelig en smuk oplevelse. Jeg er ihvertfald glad og stolt over at jeg har givet mig i kast med bogen.

Mellem os

Mellem os er en ny novellesamling omhandlende familien i alle sine afskygninger. Det er forskellige aktuelle forfattere som normalt skriver til børn og unge.

Familierne som bliver beskrevet i novellesamlingen er ikke helt almindelige, det er familier med problemer.

Forlagets beskrivelse.. Hvordan er det at blive forelsket i en fætter? Kan man flygte fra sin egen familie? Hvad gør man, når ens skilsmisseramte far er gået i hundene? Det er ikke altid nemt at være en del af en familie, og der kan ske hvad som helst mellem familiemedlemmer.

Jeg læser normalt ikke novellesamlinger, selvom jeg egentlig gerne vil, måske forbinder jeg det for meget med Folkeskolen, hvor jeg læste mange noveller i de større klasser af bla. Tove Ditlevsen og Herman Bang. Jeg har heller ikke indtrykket af at noveller er IN netop nu. Det er egentlig ærgerligt, at noveller mest er noget man forbinder med skolen og pligtlæsning for det er jo egentlig et godt format, hvor den typiske novelle ikke er særlig lang, men man formår alligevel at få en færdig historie.

Mellem os er som tidligere nævnt en samling af noveller skrevet af danske forfattere om familien. Jeg kunne godt lide historierne, men jeg kan godt tvivle på om unge vil blive fanget af historier, måske ville de synes nogen af dem er for mærkelige, måske vil de forbinde novelleformen som pligtlæsning. Bogen har mange nutidige forfattere som de unge måske kender fra andre bøger. Jeg tror og håber, at mange dansklærer vil kaste sig frådende over denne novellesamling, så de unge ihvertfald får kendskab til de gode historier som fortælles i samlingen – bare prøv ikke at ødelægge historierne for eleverne – okay.

Tak til CarlsenPuls for anmeldereksemplar.

Der ingen ende på Paris

sdr

Jeg har været i Paris, hvilket også er ret tydelige via billedet – og til dem der ikke lige ved det så er det Eiffeltårnet i baggrunden. En seværdighed som havde en helt dragende effekt på mig, og det var virkelig en smuk seværdighed. Nå, men inden jeg dragede mod Paris fik jeg anbefalet Der er ingen ende på Paris af Ernest Hemingway. Jeg havde ikke det store bekendtskab til Hemingway før – selvfølgelig vidste jeg hvem han var, men jeg havde aldrig læst noget af ham.

Forfatter: Ernest Hemingway

Sideantal: 280 sider

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Original titel: A moveable feast, oprindelig udgivet 1964, denne udgave 2016

Handling: Samtidig med at bogen er et portræt af Hemingways liv, så er den også et portræt af mellemkrigstidens Paris i alt sin sprudlende overdådighed. Desuden er bogen befolket af store kunstnere som Ezra Pound, James Joyce, Gertrud Stein og F. Scott Fitzgerald.

Personer: Da det er en form for biografi og hovedpersonen er en jeg person må man antage at det Hemingways egne erindringer selvom jeg til tider kunne have min tvivl om det hele var sandt. Den af bipersoner som jeg lagde mest mærke til i min læsning var F. Scott Fitzgerald som er forfatteren til Den store Gatsby. Det var et ret interessant portræt af ham.

Skrivestil: Hemingway skriver i Jeg-person og det er ret interessant at læse en bog der er skrevet på denne måde. Jeg skulle vende mig meget til Hemingway skrivestil, og jeg fandt ud af, at bogen bedst egner sig til, at man virkelig kan koncentrere sig – og det er jeg nok ikke så god til.

Bedømmelse: Bogen var lidt en kamp, at komme igennem i starten. Jeg synes Hemingway gentager sig selv konstant på en ret trættende måde. Nogen gange havde jeg det faktisk som om jeg havde læst det jeg læste før. De afsnit der omhandler Fitzgerald er helt klart de mest interessante. Derudover nyder jeg Hemingways tanker over hvorfor det gik galt med hans daværende kone og hans glæde ved at hun har fundet en bedre mand. Det er en bog, hvor jeg opdagede, at de afsnit, hvor jeg sad på hotellet og slappede fuldstændig af, var de afsnit jeg nød mest, hvor dem som jeg læste på vej til noget ikke var den samme positive oplevelse.

Når alt det er sagt, synes jeg det er svært at anmelde klassikere, for der er ingen tvivl om, at de har noget ekstra godt – når de nu har kunne overleve i så mange år, men det er bare ikke altid at de derfor siger en noget. Og med Der er ingen ende på Paris er jeg nok lidt midtimellem. Dog var bogen ikke dårligere end jeg er blevet lidt nysgerrig på at læse lidt mere af Hemingway.

Derudover var det ret sjovt, at læse om stederne som Hemingway var når man nu selv var i byen. F.eks. om Louvre og den vandring som stadigvæk er mod Mona Lisa.

Andet: Hvis man gerne vil læse noget mere om en bogs tilblivelse vil jeg helt klart anbefale denne bog, der er virkelig en interessant historie om denne bog.

3stjerner

 

Vinder af giveaway

Så er der trukket en vinder. Der var desværre ikke så mange der deltog, men det var jo også en ældre bog. Den heldige vinder blev fundet via random.org ordet blev nummer 3 som var Helle. Jeg kontakter dig, også bliver bogen sendt til dig.

Giveaway – På kant med livet

IMG_1767

Forlaget Alvilda havde ved en fejl kommet til at sende et eksemplar af På kant med livet, men jeg havde allerede modtaget bogen for 1,5 år siden. Jeg har anmeldt den, men kan simpelthen ikke finde anmeldelsen. Nå men jeg har fået lov til at give bogen til en heldig følger af bloggen.

Alt du skal gøre er at følge bloggen enten på Instagram, Facebook eller Bloglovin, og så skrive en kommentar til indlægget. Husk EMAIL så jeg kan få kontakt med dig, hvis du vinder.

Du skal have en dansk adresse som bogen kan sendes til.

Jeg trækker en heldig vinder lørdag den 26. maj så hold øje med bloggen, men jeg vil også forsøge at få fat i dig. Hvis vinderen ikke henvender sig senest den 1. juni trækkes en ny vinder.