Mus og Mænd

IMG_1860

Et af mine evige læsemål er, at læse flere klassikere, men jeg får aldrig rigtig læst nogen for de er ofte for kedelige eller for lange – og så kommer der bare så mange nye bøger jeg lige skal have læst. I august har dog fået læst hele to klassikere og i gang med Lykke-Per, og det må da være rekord. En af de to bøger er Mus og Mænd af John Steinbeck som var en genlæsning, og et dejligt gensyn.

Forfatter: John Steinbeck
Sideantal: 142
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Original titel: Of Mice and Men
Handling: Californien, under depressionen i 1930’erne: To venner og daglejere vandrer fra ranch til ranch i håb om at finde arbejde. George er lille og kvik, Lennie er stor og stærk, men retarderet. George har brug for Lennies kræfter, Lennie for den beskyttelse, George kan give ham. Deres håb er en dag at få fod under eget bord og dyrke deres eget stykke jord. Men Lennie forstår ikke, hvor stærk han faktisk er, og det fører en tragedie med sig.
Personer: Man følger George og Lennie som er venner, hvor de kender hinanden fra kunne jeg ikke helt finde ud af, men de har i hvert fald en fælles bekendt i Lennies tante. I begyndelsen af bogen undrede jeg mig over, hvorfor de egentlig er så afhængige af hinanden, hvor George egentlig ikke opgiver Lennie. Men George har jo også brug for Lennie, og de har et helt speciel forhold, hvilket tydeliggøres i slutningen af bogen. Jeg synes det er ret interesant med den modsætning som er i mellem George og Lennie. George og Lennie drømmer om deres egen gård, men inderst inde ved George godt, at det aldrig bliver til noget.
Skrivestil: Jeg er vild med John Steinbecks skrivestil. Han skriver meget levende, og han formår at beskrive et miljø så jeg som læser fuldstænding kunne se lokaliteterne i bogen.
Miljø: Hovedparten af historien foregår på en ranch/gård i USA. George og Lennie er det som man engang kaldte daglejere, og bor i et køjehus sammen med de andre arbejdere. Det er et fattigt miljø, hvor pengene er få, men drømmene er store. Der er en trist stemningen, hvor det er tydeligt, at livet ikke er let.
Bedømmelse: Det er anden gang jeg læser denne bog, og det siger måske lidt om, at jeg er meget begejstret for denne bog, for jeg synes den er ret interessant. Steinbeck er en mester i miljøbeskrivelse, og det at skrive en stor fortælling på få sider lykkedes virkelig i denne bog. Derudover er jeg glad for at dialekten er forsvundet i denne bog.
Anbefales til: Hvis man gerne vil i gang med at læse klassikere synes jeg bestemt Mus og Mænd er en god start. Bogen er kort, og den er i et let forståeligt sprog. Derudover vil jeg anbefale den til folk som interesser sig for det amerikansk samfund i starten af forrige århundred.
Andet: Filmen blev i 1992 filmatiseret. Du kan se filmen via Filmstriben hvis du er oprettet på dit lokale bibliotek – og hvis dit bibliotek er tilmeldt tjenesten.

Tak til Lindhardt og Ringhof for anmeldereksemplar

Reklamer

Glasslottet

IMG_1599.JPG

Da jeg var barn læste jeg Det lille Hus på Prærien og synes det var sådan en hyggelig historie om en familie der rejste fra sted til sted og måtte kæmpe for at overleve de kolde vintre. Glasslottet minder faktisk lidt om Det lille Hus på Prærien – nu er der bare gået 100 år og det er ikke længere idyllisk at være pioner i Midtvesten, men omsorgssvigt og en trist og hård barndom.

Jeannette Walls voksede op med sine forældre, hvis idealisme og stædige insisteren på ikke at tilpasse sig var deres forbandelse så vel som deres redning. Rex og Rose Mary Walls lever som nomader med deres fire børn, flytter mellem ørkenbyer i USA og camperer i bjergene.

Rex er en karismatisk og genial mand, som, når han er ædru, erobrer sine børns fantasi, lærer dem fysik, geologi og sidst men ikke mindst at omfavne livet uden frygt. Rose Mary maler og skriver og har svært ved at udholde det ansvar, der er forbundet med en familie. At tilberede et måltid, som bliver spist på et kvarter, tiltaler hende på ingen måde, når hun i stedet kan male et billede, som måske vil vare evigt.

Da det romantiske ved nomadelivet falmer, trækker familien Walls sig tilbage til en trist mineby, stedet Rex har forsøgt at flygte fra hele sit liv. Familien går mere og mere i opløsning, og Jeannette og hendes søskende må klare sig selv; de sulter, de er møgbeskidte, de fryser og bor i et faldefærdigt hus uden vand og el. Men de klarer sig og kommer videre.

Har du læst en bog, hvor du tænkte WOW. Sådan havde jeg det med Glasslottet.

Første gang jeg stiftede bekendtskab med Glasslottet er lidt over et år siden, da en i min bogklub valgte den som månedens bog, dengang fik jeg aldrig læst bogen færdig, da jeg egentlig ikke troede bogen var noget for mig. Jeg fik så tilbudt bogen igennem Politikens Forlag i det bogen blev genudgivet i forbindelse med filmatiseringen af bogen. Denne gang slog jeg til, men jeg har egentlig haft bogen liggende i langttid, da jeg nok troede bogen var langt vanskeligere at komme igennem end tilfældet var.

Jeg var i sidste uge (ca) i biografen for at se filmatiseringen, jeg kendte selvfølgelig noget af historien, da jeg havde læst noget af bogen, men ikke det hele. Filmatiseringen gav mig virkelig blod på tanden til, at begynde at læse bogen. Det var en god filmatiseringen som faktisk fortæller om det specielle forhold som Jeannette har til sin far, hvor hun både elsker og hader ham. Selvfølgelig kunne jeg godt se at meget var lavet om i filmatiseringen, men det var hovedsageligt i opbygningen, hvor man i filmen ser hovedpersonen Jeannette i nutiden se tilbage på sin barndom. I bogen foregår det mere kronologisk. Jeg forstår fuldstændig, hvorfor man vælger, at fortælle historien anerledes i filmatiseringen, da denne måde virker mere naturlig i filmens verden, og denne fortællestil ville være rodet i en bog. Desuden vil jeg mene, at bogens univers er langt hårdere end det bliver fremstillet i filmen.

Det er en barsk historie, om forældre som ikke evner, at være forældre, og som egentlig heller ikke fatter at de er dårlige forældre. Moren er en ekstrem drømmer som hele tiden tror på at hendes visioner for sit liv kommer i første række i hendes forsøg på at blive kunstner. Faren er alkoholiker og som den skrives i bogens slutning “godt marrineret”. Jeg var på intet tidspunkt itvivl om, at han havde store drømme, men han har ikke drivkraft eller mulighederne for at realisere dem, og så bliver hans eneste ven flasken. Faren er på mange måder den mest interessante person i bogen, for han har så mange sider – han er drømmeren som skaber fantastiske oplevelser for hans børn, men samtidig er det også den person som svigter dem konstant og som opfører sig fuldstændig utilgiveligt overfor alle omkring sig.

I Danmark vil man kalde familien for en normadefamlie, som betegner familier som flytter fra sted til sted når problemerne er ved at hobe sig op for dem. Bogen er basseret på Jeannette Walls egen barndom, og det gør bestemt ikke læsningen mindre forfærdelig for man vil virkelig gerne have at ingen børn vokser op den måde, men det er der desværre også her i Danmark. Walls familien er en typisk normadefamilie som flygter fra sted til sted. Det har været yderst spændende læsning at høre fra en insider som har opnået at komme videre efter sådan en barndom.

Tak til Politikens Forlag for at have sponsoreret bogen.

5stjerner

 

Jordmoderen fra Hope River

Titel: Jordmoderen fra Hope River (org. The midwife of Hope River)

En god bog, billedet stammer fra saxo.com

En god bog, billedet stammer fra saxo.com

Forfatter: Patricia Harman

Sidetal: 366

Udgivet: 2. udg. 2014

Forlag: Cicero

Handling: Bogen handler om jordmoderen Patience liv efter krakket i 1929. Patience er en ensom kvinde, og alle de mennesker kun elskede er døde. Hun erhverver sig som jordmoder i området omkring Hope. Patience er en hjertevarm kvinde som ikke opgiver livet, og altid er venlig overfor sine medmennesker. Patience får den unge sorte pige Bitsy under sine vinger. Det at en hvid og sort kvinde lever sammen er ikke velset og skaber straks problemer. Udover Patience dagligdag med at få økonomien til at hænge sammen følger vi også en række af de fødsler hun bliver kaldt ud til, både de sjove, men også de sørgelige.

Bedømmelse: Lad mig sige det med det samme jeg elsker denne bog, det er en hjertevarm bog som på en rigtig smuk måde viser når livet livet er hårdt, men også når det er fantastisk. Bogen rummer begge dele og formår at balancer imellem dette på en god måde. Bogens handling foregår stille og roligt og det er først til sidst der kommer lidt aktion for alvor. Jeg havde frygtet, at bogen kun ville handle om fødsler, men det gjorde den heldigvis ikke.

RRRRR