Det glemte brev

I Østrig i 1938 må den unge Kristoff overtage sin jødiske mesters virke med at lave frimærker til tyskerne, da mester forsvinder under Krystalnatten. Selv om Kristoff sætter sit liv på spil, hjælper han den østrigske modstandsbevægelse med at lave falske identitetspapirer til jødiske familier. Da han midt i krigens brutale kaos forelsker sig hovedkulds i mesters datter Elena, må han finde en måde at redde hende og sig selv på.?

I 1989 i Los Angeles støder Katie Nelson på sin fars frimærkesamling og sender den til vurdering hos eksperten Benjamin, som opdager et sjældent østrigsk frimærke fra 1940’erne på et brev, der aldrig er blevet afsendt. Katies far har Alzheimer’s, så for at finde svar på, hvor det mystiske brev kommer fra, rejser Katie til Berlin, hvor muren netop er faldet. Her bliver hun konfronteret med en familiehistorie fuld af lidenskab og tragedie, der går på tværs af kontinenter og generationer.?

Da jeg begyndte på denne roman var jeg lidt skeptisk over at det var endnu en roman som to udgangspunkt to historier en i slut 30’erne og en i slut 80’erne. Jeg har læst flere bøger som foregår på denne måde, hvor en eller anden ting fra fortiden sætter gang i en efterforskning af historien bag tingen. Ofte har synes, at det virkede påklistret og ikke rigtig fungerede – det virkede simpelthen for usandsynligt, men jeg synes det fungere rigtig godt. Normalt synes jeg helt klart at fortidshistorien har været bedst, og ja i denne bog er det da også den der er bedst, men jeg kan egentlig godt lide den anden historie som omhandler jagten på sandheden om brevet fra slut 30’erne.

Hovedhistorien foregår i slut 30’erne da Østrig er blevet annekteret ind i Det Tyske Rige, og man følger en jødisk familie. Nu kan man nok tænke jamen det lyder da som noget der er skrevet tonsvis af bøger om før – og ja det er der, men det er også en vigtig historie som aldrig må glemmes. Det er det mest kendte Folkemord, hvor millioner mistede livet eller levede et frygtelig liv, hvor de mistede kontakten til deres allernærmeste.  I denne bog synes jeg historien er rigtig spændende og jeg blev meget grebet af, at løse mysteriet om hvad der var sket med brevets afsender og modtager.

Hvis I ikke allerede vidste det så elsker jeg historie, og jeg har altid haft en ekstra stor interesse for Anden Verdenskrig og hvad der skete før og efter krigen. Og det som jeg synes bøger, som Det glemte brev kan, selvom det er fiktion, så kan den fortælle den store historie i den lille historie. Det gør den på en medrivende og forstående måde.

I år har jeg udover Det glemte brev læst Bogtyven som også omhandler modstanden imod nazismen. Ligeledes har jeg læst andre bøger som omhandler modstanden i Tyskland og Danmark, men jeg kunne godt tænke mig en roman som faktisk var må modstandernes side – altså nazisternes side, for hvad gjorde at så mange var dybt fascineret af denne ideolog og hvad skete der med dem da nazismen faldt. Hvis nogle af jer har en titel så kom med den. Jeg ved selvfølgelig om det fra historiebøger, men en fiktions bog om dette synes jeg kunne være interessant. Derudover elsker jeg bare, at læse om perioden og glad for at jeg ikke selv oplevede den.

Jeg vil helt klart anbefale bogen til alle som elsker historiske romaner, og som elsker at læse om Anden Verdenskrig og den almindelig borger. Det er en af de bøger som jeg har læst, hvor de lidt over 302 sider ikke var nok. Jeg ville gerne vide mere, selvom bogen faktisk er rammet fint ind uden alt mulig overflødig.

Tak til Lindhardt og Ringhof for anmeldereksemplar

Advertisement

Bogtyven

Denne bog har stået på min hylde i to år uden jeg lige har tænkt, at det skulle være min næste bog, men i februar fik jeg pludselig lyst til at læse bogen, og sikke en oplevelse, det var en fuldstændig fantastisk bog som jeg virkelig nød at læse. Den er virkelig rørende og har en god historie som bare gjorde at jeg ville ønske bogen aldrig sluttede.

Jeg ELSKER historie og specielt synes jeg Anden Verdenskrig er utrolig spændende, det er ikke hele krigshistorien, men mere den enkelte persons historie, og hvordan historiske begivenheder påvirkede dem. Det gør også at jeg ved at læse denne bog følte, at forfatteren havde skrevet denne bog lige til mig. Hovedpersonen Liesels liv er i højgrad prægede af historiske begivenheder. Hendes mor bliver formentlig taget af nazisterne pga. at hun er kommunist, de huser en jøde pga. jødeforføgelsen.

Historien om at Liesel stjæler bøger er selvfølgelig en vigtig del af historien, men jeg synes ikke det er den vigtigste – nej det er de historiske begivenheder som hun er vidne til i et lille lokalt samfund i nærheden af Dachau koncentrationslejr, og som fangede mig, f.eks. da jødemarch kom igennem byen eller brænding af bøger og ikke mindst den afsluttende del.

Historien er fortalt af Døden, og man må sige at han er yderst relevant i denne periode af verdenshistorien, og jeg synes faktisk at det er beskrevet på en utrolig fin måde, hvordan døden tog mennesker. Det var barsk læsning, at læse om hvordan Døden tog jøderne under gasningen i KZ-lejrene, men samtidig en vigtig historie.

Som I nok kan høre var jeg dybt opslugt af bogen, og jeg synes den beskriver en mørk del af vores historie på en god og hjertevarm måde. Få dage efter jeg havde læst bogen kom jeg til en familiefest til, at diskutere noget af det som denne bog omhandler bl.a. hvorfor ingen gjorde modstand og hvorfor man egentlig slog jøderne ihjejl, og det var en rigtig spændende diskution (ihvertfald for mig). At udrede for min forklaringer osv. vil tage for langtid, så derfor vil jeg fortsatte denne bedømmelse af Bogtyven med at fortælle lidt om filmatiseringen.

I film har man altid ændret noget og fjern et noget for bedre at kunne tilpasse sig filmlærredet, og dette er heller ingen undtagelse i denne film, men jeg synes man har gjort det på en fin måde som fungerer godt. Dog synes jeg der er nogle ting som bliver lidt mere forvirret ved hvorledes Papa pludselig skal være soldat. I bogen er det en straf fordi han har givet en jøde noget brød og i filmen er det fordi han forsøger at forhindre at en jødisk beslægtet mand bliver arresteret. Det kan måske virke som en lille ting, men jeg synes egentlig det er en ærgerlig ting at ændre.

I forhold til skuespillerne er de alle rigtig gode. Jeg er vild med Geoffrey Rush som Papa, han formår virkelig at være den kærlige gode Papa med hjertet på rette sted. Men både Sophie Nélisse som Liesel er god og også Emily Watson som den mere hårde Mama, men også hjertevarm inderst inde spiller rollen godt. Derudover er det en flot film som illustrere miljøet fantastisk og jeg kan klart anbefale folk at se den.

 

To brødre

Selvom jeg elsker at læse chick-lit har jeg også en stor forkærlighed for historiske fiktions romaner.Som tidligere uddannet folkeskolelærer med linjefag i historie er jeg måske også lidt forud indfattet, men det jeg godt kan lide ved historiske fiktions romaner er deres evne til, at gøre historien levende igennem fiktive personer. To brødre giver denne mulighed ved at fortælle jødernes og nazimens historie fra 1920 til 1945, med en overbevisning om, at det de to brødre gennemgik kunne være sket.

For en måneds tid siden fik jeg læst Ben Eltons bog:”To Brødre”. færdig. Jeg havde tidligere begyndt på bogen, men det var først nu jeg besluttede mig for at blive færdig. Bogen følger de to brødre Otto og Paulus som bliver født samme dag som nazipartiet bliver dannet i Tyskland. Den ene bror er adopteret fra ariske forældre hvorimod den anden er jøde. De vokser op med den stigende uro i Tyskland, men på et tidspunkt bliver deres baggrund livsvigtig for deres eksistens. De er begge forelsket i den samme pige, som de lover evig trosskab. Men trods deres biologiske forskel og forelskelsen i den samme pige er de hinandens bedste venner, dette kan nazimen ikke gøre noget ved.
Bogen er hård at læse og det har også taget mig langttid at læse bogen, fordi jeg vidste at det blev mere og mere slemt. På et tidspunkt er der nogle jøder som diskutere på om det kan blive meget værre end det er, men dette er før Holocaust. Selvom det er en fiktionsbog er den uhyggelig virkelig at læse, fiktionen og virkeligheden går ofte hånd i hånd i denne stor bog. Jeg vil anbefale den til alle der kan lide at læse historiske romaner, for det fortæller en trist historie på en rigtig troværdig måde, hvor man ville ønske det aldrig var sket. Den er opbygget på en rigtig god måde, hvor man følger familien Stengen fra 20’erne fremtil 1945, nazimensfødsel og den ene tvilling i 1956.
Jeg vil helt klart anbefale bogen til trods for at den er hård at læse.

RRRR