Den lille butik med de lykkelige slutninger

den lille

Anmeldereksemplar fra Rosinante & Co

Forfatter: Jenny Colgan

Sideantal: 338

Forlag: Cicero

Original titel: The little shop of happy ever after

Handling: “Den lille butik med de lykkelige slutninger” af Jenny Colgan er historien om den store bogelsker Nina Redmond, der med sit skønne biblioteksjob føler at hun har fundet den rette hylde her i livet. Da biblioteket bliver lukket for at gøre plads til nogle nye luksuslejligheder, står Nina derfor tilbage med ingenting.

Snarere end at lade sig knække af omstændighederne, vælger Nina i stedet at udleve sin drøm om at åbne sin egen boghandel. Det vil kræve alt hvad hun ejer og har, hvis hun skal have en chance for at finde succes. Men Nina ved fra sine bøger, at det er muligt at få en lykkelig slutning.

Personer: Bibliotekaren og bogelskeren Nina er hovedpersonsen. Hun er en meget typisk hovedperson for Jenny Colgans romaner, hun er en single som kommer fra en storby og flytter til udkanten af det britiske rige; nemlig det nordlige Skotland. Her finder hun hurtigt ”hjem” og kommer til at betyde meget for andre – og mon ikke hun også finder kærligheden. Jeg kunne godt lide Nina og på mange måder minder hun rigtig meget om mig selv. I en jobsamtale til bibliotekar bliver hun spurgt om hvad hun vil tilbyde bibliotekets ”ikke-lånere” et begreb som hun er ret uforstående overfor, og som han give en hver bibliotekar grå hår. Derudover er det et samfund med mange mænd så der burde være en til Nina.

Skrivestil:  Selvom jeg nok synes Colgans bøger er noget ensformige i det, så kan jeg alligevel godt lide dem. Jeg havde lige læst Lykke-Per og så var det bare dejligt at læse noget helt simpelt, hvor jeg ikke skulle koncentrere mig om, at læse en masse som ikke stod der.

 Bedømmelse: Jeg kunne rigtig godt lide bogen, som jeg synes havde en fin handling, og jeg nød bare at læse. Som bibliotekar og stor bogelsker var det sjovt, at læse om en anden bibliotekar som mindede så meget om en selv. Jeg har dog aldrig haft en drøm om, at få min egen butik med bøger. Jeg kan godt synes det går lidt for hurtigt og for let for Nina at blive accepteret i lokalsamfundet, og det synes jeg virker utroværdigt.

5stjerner

Reklamer

Min mor plejede at sige

sdr

Erika har det hele. Hun er en succesfuld ejendomsmægler i New York og har to smukke døtre. Men hendes liv tager en uventet drejning, da datteren Kristen dør i en togulykke, og hun bliver ramt af dyb skyldfølelse. Erikas overlevende datter, Annie, takler sorgen på sin egen måde: Hun er overbevist om, at der er sket en forveksling, og at Kristen stadig er i live. Erikas skyldfølelse og Annies benægtelse får mor og datter til at glide fra hinanden, isoleret i hver sin elendighed.

En dag modtager Erika en anonym e-mail med et citat fra en af de scrapbøger, hun har givet til sine døtre, fyldt med visdomsord fra hendes egen mor og bedstemor. E-mailen bliver den første i en række, der leder Erikas opmærksomhed mod Mackinac Island, hvor hun tilbragte en ulykkelig barndom. Det får Erika til at indse, at hun må samle mod til at rejse hjem til sin barndomsø og komme overens med sin egen komplicerede fortid – ellers risikerer hun at miste begge sine døtre for altid.

Min mor plejede at sig var en rigtig god oplevelse, og det gjorde at jeg fik lyst til, at læse flere af forfatterens bøger. Jeg synes hun skriver godt og medrivende, med en spændende historie på hjertet, hvor det er tydeligt at der sker en udvikling. Grundideen med at man følger en mor og en datter i den svære sorgperiode efter at have mistet en datter/søster fungerer rigtig godt og faktisk også meget realistisk, for hvor mange som har mistet en pårørende pludselig har ikke stillet sig spørgsmålet: ”Hvis jeg nu havde gjort eller ikke gjort så var det nok gået anerledes. Både Erika og Annie prøver at tilgive sig selv, fordi de mener, de bærer skylden for Kristens død. Derudover må Erika slås med ting fra sin barndom, hvor hun skal forsøge at forstå hvad der egentlig skete, da hendes egen mor døde.

Jeg kunne rigtig godt lide, at læse bogen. Jeg vil betegne bogen lidt som en feel-good bog ala Jojo Moyes m.fl. Jeg har i hvertfald fået mod på at læse mere af forfatteren.

Tak til People’s Press for anmeldereksemplar.

Tid til at sige farvel

IMG_1770 (1).JPGHvordan kan du forlade den du elsker allerhøjest? Will Curtis elsker sin datter over alt andet, og vil gøre hvad som helst for hende. Lille Ella på seks år ved at hendes far aldrig vil forlade hende, det har han lovet, da hendes mor døde. Men det vil snart vise sig, at det løfte bliver meget sværere at holde, end Will nogensinde havde forestillet sig. Da han står overfor sin livs vanskeligste beslutning, opdager Will, at det mest åbenlyse valg ikke altid er det rette. Men fremtiden er fuld af overraskelser, og snart må far og datter begive sig ud på deres livs rejse sammen.

Denne bog mindede mig meget om Før du forsvinder og Mig uden dig. Den kredser lidt om de samme emner I denne bog følger man Will efter han er død og blevet en ånd. Han følger sin lille datter som nu er blevet forældreløs. Will skal tage stilling til om han ønsker, at blive hos Ella som ånd eller han vil over på den anden side. Det er en rørende historie, og der sker hele tiden noget dramatisk som til tider måske kan virke til at være lidt for meget af det gode, men det jo bare at Wills valg bliver sværere og sværere.

Bogen er skrevet på en fin måde, og jeg elskede de forholdsvis korte kapitler. Dog var der til tider mange stavefejl som ødelagde læsningen lidt.

Tak til HarperCollins som for snart langtid siden sendte denne bog til mig. Jeg fortryder at jeg ikke læste den før, for den er meget vellykket, og helt klart værd at læse.

En meget fjern kyst

IMG_1600.JPG

Lorna bor på den lille skotske ø Mure, et fredeligt sted, hvor alle kender og hjælper alle. Men den lille ø har som mange andre små øer problemer med at holde det lille samfund kørende, og nu mangler de i den grad en læge til at tage over for den gamle.Langt væk, i en overbefolket lejr, behandler Saif en lille dreng, der er kommet grimt til skade. Saif er flygtning, men han er også læge: præcis hvad Mure har brug for.På Mure tager de gerne imod Saif, men vil han her kunne glemme sin fortid? I løbet af en enkelt sommer vil Saif finde et nyt hjem, og Lornas liv vil forandre sig for altid.

Jennifer Colgan har en rigtig god evne til at skrive søde hjertevarme feelgood romaner, hvor jeg bare følte mig i super godt selskab fra start til slut i denne miniroman. Jeg har tidligere læst Det lille bageri på strandpromonaden og Rosie Hopkins’ søde drømme begge rigtig søde historie om kvinder i Storebritaniens udkantsområder. Der regner meget, og da jeg læste En meget fjern kyst havde jeg det faktisk, som om jeg var i kulden.

Jeg kan rigtig godt lide Jennifer Colgans bøger, de er meget ligetil. Denne bog kunne sagtens havde været længere, men heldigvis kan jeg glæde mig til, at der i 2018 kommer en rigtig roman på dansk som foregår i samme by/ø. Jeg håber også at få lidt mere at vide om Seif og Lorna – det fortjener de.

Men der er faktisk ikke så meget at sige, men kan du lide feel-good romaner skal du læse denne lille bog.

4stjerner

Mine 100 ting

Så er påskeferien ved at være slut, og skolen kalder igen. Jeg har i min ferie været på besøg hos min mor, hvor jeg har fået læst lidt bøger. En af disse bøger er den længe ventede bog “Mine 100 ting” af Lucy Dillon.

Handling..

Gina er i begyndelsen af 30’erne og er netop blevet skilt fra Stuart som havde en erfære med en yngre kvinde. Gina er en kvinde som allerede har været igennem en masse, da hun var ung mistede hun hendes stor kærlighed efter en ulykke, hvor han blev handikappet og hun overlevede ulykken uden men. Samtidig med dette mistede hun sin elskede stedfar. Gina møder senere Stuart som hun egentlig ikke helt kan finde ud af om hun elsker. Hun får kort efter hans frieri konstateret brystkræft og de skynder sig at blive gift. 5 år efter den sidste behandling flyttter Gina i en lille lejlighed med hvide vægge, og får ved et tilfælde ansvaret for en Grayhound, samtidig med at hun har fået ansvaret for renoveringen af hendes drømmehus, hvor hun møder den lækre Nick. I bogen møder man også Rachel som var hovedperson i Lucy Dillons forrige roman “Ensomme hjerter og herreløse hunde”.

Bedømmelse…

Ligesom Lucy Dillons forrige roman er dette også en feelgood roman, men ikke med samme plads til hunde som i den anden. Bogen er hyggelig og har virkelig noget på hjertet. Bogen skifter imellem før og nu. Hvor hvert afsnit begynder med noget fra før og som giver mening i  forhold til nutiden. Jeg har i bogen “Kærlighed for fanden” også stødt på denne teknik. Der synes jeg det var irrierterende, men i denne bog virkede det meget naturligt. Jeg kunne godt lide bogen, men synes den med sine næsten 500 sider var alt for langt, for historien var langtfra spændende nok til at fylde 500 sider. Den vader meget rundt i det samme, om Ginas ungdomskærlighed, hendes mislykkede forhold til Stuart osv. Det er bare ikke nok til at holde spændingen på 500 sider.

Når det er sagt er bogen velskrevet og en god oplevelse.

4/5

Honeymoon i Paris

Titel: Honeymoon i Paris moyes

Forfatter: Jojo Moyes

Sidetal: 119

Forlag: Cicero

Udgivet på dansk i 2014

Handling: I denne lille bog følger man to historier. Sophies historie i Paris anno 1912 og Livs i 1998. De er begge nygifte, og skal nyde deres nye tilværelse som nygifte, men sander hurtigt at livet som nygifte ikke er en dans på roser. Sophiesmand er kunstner og har inden han mødte hende haft mange kvinder. En af disse kvinder er tydeligvis jalousis på Sophies lykke. Dette skaber splid mellem hende og Edouard, for vil Edouard blive den livsnyder som han var før han mødte Sophie?

Parallelt med historien følger vi Liv og Davids bryllupsrejse i 1998. David har meget travlt med sit arbejde og glemmer helt Liv og forståelsen af at være på bryllupsrejse. Liv er nødsaget til at “fejre” sine hvedebrødsdage alene, hvor hun på et kunstmuseum møder en anden mand, men også ser et billede malet af Sophies mand. Dette billede sætter tanker i gang hos Liv, for er hun lykkelig i sit nye ægteskab?

Bedømmelse: Det er en lille romantisk historie som ligger op til bogen “Hende du forlod” som udkommer i foråret. Jeg blev i bogen præsenteret for personerne og blev også interesseret i deres historie. Specielt i Sophies historie. Ligesom i Jojo Moyes bog “Det sidste brev fra din elsker” foregår denne bog også i to tidsperioder, selvom der med billedet kommer en lille sammenfald mellem de to personer, håber jeg den bliver tydeligere i “Hende du forlod”. Jeg har læst en del Harlequins bøger, og jeg kunne ikke lade være med at sammenligne denne bog med dem. Ligesom Harlequin bøger er det en lille fortælling som skal have en lykkelig slutning hurtigt uden jeg følte jeg kom i dybden med handlingen. Men alt i alt elsker jeg Jojo Moyes skrivestil, og hun har en evne til at skrive medrivende fra side 1.

RRRRR

Jordmoderen fra Hope River

Titel: Jordmoderen fra Hope River (org. The midwife of Hope River)

En god bog, billedet stammer fra saxo.com

En god bog, billedet stammer fra saxo.com

Forfatter: Patricia Harman

Sidetal: 366

Udgivet: 2. udg. 2014

Forlag: Cicero

Handling: Bogen handler om jordmoderen Patience liv efter krakket i 1929. Patience er en ensom kvinde, og alle de mennesker kun elskede er døde. Hun erhverver sig som jordmoder i området omkring Hope. Patience er en hjertevarm kvinde som ikke opgiver livet, og altid er venlig overfor sine medmennesker. Patience får den unge sorte pige Bitsy under sine vinger. Det at en hvid og sort kvinde lever sammen er ikke velset og skaber straks problemer. Udover Patience dagligdag med at få økonomien til at hænge sammen følger vi også en række af de fødsler hun bliver kaldt ud til, både de sjove, men også de sørgelige.

Bedømmelse: Lad mig sige det med det samme jeg elsker denne bog, det er en hjertevarm bog som på en rigtig smuk måde viser når livet livet er hårdt, men også når det er fantastisk. Bogen rummer begge dele og formår at balancer imellem dette på en god måde. Bogens handling foregår stille og roligt og det er først til sidst der kommer lidt aktion for alvor. Jeg havde frygtet, at bogen kun ville handle om fødsler, men det gjorde den heldigvis ikke.

RRRRR