De bedste bøger i 2018 – og et kig ind i 2019

Udklip1I 2018 formåede jeg at læse 67 bøger, hvilket jeg synes var ret flot, når jeg også tænker på at jeg siden slutningen af april har arbejdet fuldtids, og haft lidt over tre timer til og fra arbejde hver dag. Men hemmeligheden er så også at jeg læser i bussen frem og tilbage.

Vurderingsmæssig var 2018 også et rigtig godt år. I gennemsnit har jeg givet bøgerne 4 stjerner, og jeg tror aldrig, jeg har givet så mange bøger 5 stjerner. Da jeg til dette indlæg skulle vælge 10 bøger var der faktisk flere end 10 der havde fået 5, og det er ret sjældent.

De 10 bedste er:

Hvis der skulle komme et menneske forbi

Det overraskede mig, hvor grebet jeg blev af historien. Det er en lidt trist historie, men den fortælles alligevel på en humoristisk facon, som jeg godt kunne lide.

sdr

En dag vil vi grine af det

Det er fortsættelsen til den forrige bog, og den har meget af det samme. Denne bog har en virkelig interessant åbningsscene.

Den, der lever stille

Årets bog, både for mig – og nok også for resten af Danmark. Bogen rørte mig dybt, og jeg håber snart at kunne genlæse den. Jeg har været til forfatterforedrag i Frederikshavn, samt mødt Leonora Christina Skov på Bogforum, og jeg har ikke kunne undgået at blive lidt facineret af hende.

IMG_1687 (2)

Det glemte brev

Det er en historisk bog, som jeg synes var skrevet på en meget smuk måde.

Bogtyven

Wow, hvor er den bare rørende, derudover er filmatiseringen også meget vellykket. Jeg havde haft bogen stående på bogreolen i et par år, og var helt ked af jeg ikke havde læst den før.

Min mor plejede at sige

Jeg synes det var en meget rørende historie om at miste, og komme igennem sorgen.

sdr

En af os lyver

Måske den bedste YA jeg nogensinde har læst, og jeg glæder mig til, at forfatteren udkommer med en ny bog her i foråret. Jeg mødte desuden den søde forfatter på bogforum.

Den lille butik med de lykkelige slutninger

Som Bibliotekar og bogelsker er det altid sjovt, at læse om andre som er lidt ligesom mig, og jeg nød denne bog – specielt første del.

Vi som elskede

Den var meget smuk, og selvom jeg ikke har anmeldt bogen, synes jeg bestemt den er værd at læse.

Wonder

Filmatiseringen havde premiere i Danmark i begyndelsen af 2018, og det var en bog som jeg blevet meget grebet af at læse. Den var meget sød og rørende, og selvom jeg egentlig troede det var en børnebog var den bestemt værd at læse.

Hvad forventer jeg så af 2019?

Jeg har  personlige mål – hvor jeg gerne vil tabe mig – og så håber jeg at 2019 bliver året, hvor jeg endelig kan blive fastansat på et eller andet bibliotek, for selvom jeg er i job – så drømmer jeg om ikke at være jobsøgende og ikke have Jobindex som en af mine meste besøgte sider.

Det var de personlige mål/ønsker. Men jeg har også lavet en Bookchallenge som jeg håber går i opfyldelse.

  • Læs 1 digtsamling
  • Læs 10 klassikere
  • Læs 3 novellesamlinger
  • Læs 1 krimi
  • Læs 1 bog fra hver kontinent
  • Genlæs 2 bøger som ikke er Harry Potter
  • Læs 1 tegneserie
  • Læs 1 Graphic Novel
  • Læs 1 nordisk forfatter som ikke er dansker
  • Læs i alt 50 bøger

Jeg er spændt på, hvor langt jeg når i min lille udfordring. Jeg har sat ambitionen rimelig højt i forhold til klassikere, da jeg rigtig gerne vil læse nogle af de bøger som man bare skal læse, men ikke får gjort. Jeg håber, jeg i år får læst Stormfulde Højder, som har stået længe på reolen – endda i to eksemplarer.

Det var mine udfordringer for 2019, hvad er dine?

 

Måneden i bøger – april 2018

IMG_1762

I april har jeg læst flere lydbøger, ebøger samt biblioteksbøger – derfor ikke så mange bøger på månedens læste bøger billede.

Hvordan er det gået med at læse i april?

Det har faktisk gået overraskende godt. Jeg har i april lyttede til en del lydbøger, og jeg har fundet ud af, at jeg er meget glad for at lytte til biografier, jeg går godt nok glip af billederne fra bogen, men jeg kan meget bedre koncentrere mig om biografien når jeg ikke bare bladre igennem for at se billederne. Jeg synes, jeg har læst bøger af meget forskellige genrer.

Hvad har jeg læst?

Vi havde jo bare en pause*,***

Før du forsvinder

Sommerglæder**

Axel Strøbye – En tragisk komedie**

De døde og de levende

Niceville

Lise Nørgaard – De første 100 år**

*DELVIST LÆST I FEBRUAR 2018
**LÆST SOM LYDBOG
***ANMELDEREKSEMPLAR

Hvordan har det gået med årets Reading Challenge?

Det går ikke så voldsomt godt med den, men jeg har ikke opgivet at få opfyldt nogle flere mål.

Hvilken bog var bedst?

Der var flere gode, men jeg synes Før du forsvinder og Niceville var de bedste.

Hvilken bog var dårligst? 

De døde og de levende skuffede mig nok mest. Jeg synes historien var meget langtrukken og jeg blev træt af hovedpersonen Ebbe. Derudover synes jeg også Sommerglæder var ret kedelig.

Hvilken bog havde min favorit hovedperson?

Det må igen være Niceville som jeg synes havde de meste spændende hovedpersoner. Da jeg i denne måned har læst to biografier har de jo en anden form for hovedpersoner, og der må jeg sige, at den om Axel Strøbye var den mest spændende at lytte til.

Hvilke nye forfattere har jeg læst?

Clare Swatman, Benn Q. Holm, Kathryn Stockett. Jeg har ikke notereret hvem der har skrevet biografierne om Lise Nørgaard og Axel Strøbye, da jeg muligvis har læst noget af dem før.

Hvad ser jeg frem til at læse i næste måned? 

Jeg er begyndt på fuldtidsjob og har derfor ikke så meget tid til at læse længere, derfor ved jeg, at jeg i maj ikke vil komme til at læse ligeså meget. Jeg regner dog med at lytte til lydbøger på mine busture frem og tilbage. Jeg har modtaget en del biografier i april og håber at jeg når at få læst flere af dem.

Novemberlæsning

November stod på en masse læsning. Jeg oplevede næsten, at få stress over alle de bøger jeg gerne ville læse.

De fleste bøger er afleveret igen, men her er lidt af de bøger jeg har læst

De fleste bøger er afleveret igen, men her er lidt af de bøger jeg har læst

Hvad har jeg læst?

Eleanor og Park af Rainbow Rowell
Gåden om Alaska af John Green
Jordemoderen fra Hope River af Patricia Harman,
The selection – Udvælgelsen af Kiera Cass
En flænge i himlen af John Green
Da playboyen blev alvorlig og kontrol og store følelser (kun delvist læst i november
Honeymoon i Paris af Jojo Moyes
Spektrum #Leoniderne af Nanna Foss
Shopaholic stiler mod stjernerne af Sophie Kinsella
Brændetyven af Liza Marklund
Paper towns af John Green
Året rundt af March Krak-Nielsen (kun delvist læst i november)

Hvor mange sider har jeg læst?

3484

Er jeg tilfreds med antal sider?

I høj grad, jeg har ikke før holdt styr i hvor meget jeg læser men synes nu det lyder meget flot

Hvilken bog var den bedste oplevelse?

Helt klart En flænge i himlen.  Det blev simpelthen månedens oplevelse,  da jeg havde læst bogen,  havde bare lyst til at læse den igen

Hvilken bog skuffede mig mest?

Udover Året rundt som jeg fortsat kæmper med må jeg nok sige “Leoniderne som ikke lige var min kop te. Jeg var mindre vild med Brændetyven, men da den er så kort vælger jeg den fra.

Hvilke forfattere havde jeg aldrig læst før?

Rigtig mange.. John Green som jeg nåede at læse tre bøger af, Rainbow Rowell, Nanna Foss, Keira Cass, Patricia Harman, Liza Marklund, March Krak-Nielsen..