Bogtyven

Denne bog har stået på min hylde i to år uden jeg lige har tænkt, at det skulle være min næste bog, men i februar fik jeg pludselig lyst til at læse bogen, og sikke en oplevelse, det var en fuldstændig fantastisk bog som jeg virkelig nød at læse. Den er virkelig rørende og har en god historie som bare gjorde at jeg ville ønske bogen aldrig sluttede.

Jeg ELSKER historie og specielt synes jeg Anden Verdenskrig er utrolig spændende, det er ikke hele krigshistorien, men mere den enkelte persons historie, og hvordan historiske begivenheder påvirkede dem. Det gør også at jeg ved at læse denne bog følte, at forfatteren havde skrevet denne bog lige til mig. Hovedpersonen Liesels liv er i højgrad prægede af historiske begivenheder. Hendes mor bliver formentlig taget af nazisterne pga. at hun er kommunist, de huser en jøde pga. jødeforføgelsen.

Historien om at Liesel stjæler bøger er selvfølgelig en vigtig del af historien, men jeg synes ikke det er den vigtigste – nej det er de historiske begivenheder som hun er vidne til i et lille lokalt samfund i nærheden af Dachau koncentrationslejr, og som fangede mig, f.eks. da jødemarch kom igennem byen eller brænding af bøger og ikke mindst den afsluttende del.

Historien er fortalt af Døden, og man må sige at han er yderst relevant i denne periode af verdenshistorien, og jeg synes faktisk at det er beskrevet på en utrolig fin måde, hvordan døden tog mennesker. Det var barsk læsning, at læse om hvordan Døden tog jøderne under gasningen i KZ-lejrene, men samtidig en vigtig historie.

Som I nok kan høre var jeg dybt opslugt af bogen, og jeg synes den beskriver en mørk del af vores historie på en god og hjertevarm måde. Få dage efter jeg havde læst bogen kom jeg til en familiefest til, at diskutere noget af det som denne bog omhandler bl.a. hvorfor ingen gjorde modstand og hvorfor man egentlig slog jøderne ihjejl, og det var en rigtig spændende diskution (ihvertfald for mig). At udrede for min forklaringer osv. vil tage for langtid, så derfor vil jeg fortsatte denne bedømmelse af Bogtyven med at fortælle lidt om filmatiseringen.

I film har man altid ændret noget og fjern et noget for bedre at kunne tilpasse sig filmlærredet, og dette er heller ingen undtagelse i denne film, men jeg synes man har gjort det på en fin måde som fungerer godt. Dog synes jeg der er nogle ting som bliver lidt mere forvirret ved hvorledes Papa pludselig skal være soldat. I bogen er det en straf fordi han har givet en jøde noget brød og i filmen er det fordi han forsøger at forhindre at en jødisk beslægtet mand bliver arresteret. Det kan måske virke som en lille ting, men jeg synes egentlig det er en ærgerlig ting at ændre.

I forhold til skuespillerne er de alle rigtig gode. Jeg er vild med Geoffrey Rush som Papa, han formår virkelig at være den kærlige gode Papa med hjertet på rette sted. Men både Sophie Nélisse som Liesel er god og også Emily Watson som den mere hårde Mama, men også hjertevarm inderst inde spiller rollen godt. Derudover er det en flot film som illustrere miljøet fantastisk og jeg kan klart anbefale folk at se den.

 

Advertisement