Sjældent har jeg været så stolt af at have læst en bog. På kanten af evigheden er tredje bog i serien omhandlende det 20. århundred. I den første bog “Giganternes Fald” følger man en række familie før under og efter 1. Verdenskrig. I bog to “Verdens Vinter” følger man personerne fra første bogs børn som nu skal drage i krig. Denne gang omhandler det 2. Verdenskrig. I den sidste bog omhandler Den Kolde Krig. Historien begynder i 1961, og det er nu næste generation man følger.
Bogen er på 1100 sider, og jeg har læst den i 2 dele en del i efteråret 2016 og nu her i april 2017. At det har taget så langttid skyldes ikke at bogen er kedelig nærmest tværtimod, den er rigtig spændende og når man først er igang er det svært at slippe bogen, men bogen er meget lang, og det kan være utrolig trist at skrive på Goodreads, hvor langt man er nået, og man faktisk har læst rigtig meget, men så har man egentlig kun læst 5%.
Den nye generation er ligesom i de andre bøger placeret der hvor der sker noget, og ja det virker ret usandsynlig, men det er jo fiktion. Personerne er rigtig spændende og troværdige – man tror faktisk på at de har været der. Alle personer er selvfølgelig ikke lige interessante, og jeg kunne heller ikke altid holde koncentrationen når jeg skulle stave mig igennem russiske navne eller når sexscenerne fyldte for meget.
Der er ingen tvivl om at sex fyldte meget i 60’erne og det gør det også i denne bog, og det synes jeg ikke klæder historien, når bogen i forvejen er så tyk kunne man nok godt havde skåret et par eller 10 sexscener over.
En rigtig stor del af historien foregår i de første år af 60’erne og så er det ligesom det går hurtigt med at beskrive Sovjetunionensfald. Og alle i bogen er stærke modstander af jerntæppet – kunne det ikke havde været interessant med personer som faktisk var store tilhænger af at dele Europa op i to.
Bogen er meget grundig og jeg er ikke itvivl om at meget er med, men jeg undrede mig over hvorfor Tjernobøl ulykken ikke beskrives med et eneste ord, da jeg altid har opfattet det som en vigtig del af den europæiske historie og en af grundene til murens fald.
Det er sådan med historiske romaner, at man godt ved, hvad den ender med – ihvertfald hvis man kan bare lidt historie. Bogen ender med at Muren falder – et øjeblik som jeg blev dybt rørt af, hvorfor må I læse i bogen.
Jeg er født i december 1986, og jeg tænker nogle gange på, hvor meget der er sket på de 30 år. Det kan virke mærkeligt, at da jeg blev født kendte man ikke rigtig til det bag jerntæppet – og de var isoleret fra omverden. Når jeg er i Berlin er jeg ofte ovre hos Check Point Charlie – en af grænseovergangene i Berlin som nu er blevet et stort turiststed, det kan virke mærkeligt at der hvor man går frem og tilbage i dag som en helt naturlig ting for mindre end 30 år siden var et sted hvor man kunne risikere at blive skudt for at passere.
Så ja, hvis du elsker historie, og elsker nyere historie vil jeg klart anbefale at du også læser denne bog, men jeg vil helt klart anbefale dig at læse de to forrige bøger i serien.
Giganternes Fald
Verdens Vinter
Andre historiske romaner som jeg vil anbefale:
Verdens vinter (nummer 2 i serien)