Mus og Mænd

Et af mine evige læsemål er, at læse flere klassikere, men jeg får aldrig rigtig læst nogen for de er ofte for kedelige eller for lange – og så kommer der bare så mange nye bøger jeg lige skal have læst. I august har dog fået læst hele to klassikere og i gang med Lykke-Per, og det må da være rekord. En af de to bøger er Mus og Mænd af John Steinbeck som var en genlæsning, og et dejligt gensyn.

Forfatter: John Steinbeck
Sideantal: 142
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Original titel: Of Mice and Men
Handling: Californien, under depressionen i 1930’erne: To venner og daglejere vandrer fra ranch til ranch i håb om at finde arbejde. George er lille og kvik, Lennie er stor og stærk, men retarderet. George har brug for Lennies kræfter, Lennie for den beskyttelse, George kan give ham. Deres håb er en dag at få fod under eget bord og dyrke deres eget stykke jord. Men Lennie forstår ikke, hvor stærk han faktisk er, og det fører en tragedie med sig.
Personer: Man følger George og Lennie som er venner, hvor de kender hinanden fra kunne jeg ikke helt finde ud af, men de har i hvert fald en fælles bekendt i Lennies tante. I begyndelsen af bogen undrede jeg mig over, hvorfor de egentlig er så afhængige af hinanden, hvor George egentlig ikke opgiver Lennie. Men George har jo også brug for Lennie, og de har et helt speciel forhold, hvilket tydeliggøres i slutningen af bogen. Jeg synes det er ret interesant med den modsætning som er i mellem George og Lennie. George og Lennie drømmer om deres egen gård, men inderst inde ved George godt, at det aldrig bliver til noget.
Skrivestil: Jeg er vild med John Steinbecks skrivestil. Han skriver meget levende, og han formår at beskrive et miljø så jeg som læser fuldstænding kunne se lokaliteterne i bogen.
Miljø: Hovedparten af historien foregår på en ranch/gård i USA. George og Lennie er det som man engang kaldte daglejere, og bor i et køjehus sammen med de andre arbejdere. Det er et fattigt miljø, hvor pengene er få, men drømmene er store. Der er en trist stemningen, hvor det er tydeligt, at livet ikke er let.
Bedømmelse: Det er anden gang jeg læser denne bog, og det siger måske lidt om, at jeg er meget begejstret for denne bog, for jeg synes den er ret interessant. Steinbeck er en mester i miljøbeskrivelse, og det at skrive en stor fortælling på få sider lykkedes virkelig i denne bog. Derudover er jeg glad for at dialekten er forsvundet i denne bog.
Anbefales til: Hvis man gerne vil i gang med at læse klassikere synes jeg bestemt Mus og Mænd er en god start. Bogen er kort, og den er i et let forståeligt sprog. Derudover vil jeg anbefale den til folk som interesser sig for det amerikansk samfund i starten af forrige århundred.
Andet: Filmen blev i 1992 filmatiseret. Du kan se filmen via Filmstriben hvis du er oprettet på dit lokale bibliotek – og hvis dit bibliotek er tilmeldt tjenesten.

Tak til Lindhardt og Ringhof for anmeldereksemplar

Advertisement

De døde og de levende

Det unge kærestepar Ebbe og Karen er sammen med nogle andre jurastuderende gået ind i modstandsarbejdet. Aktionerne bliver hurtigt dristigere og farligere – og en aften går det galt. Under en sabotage mod et værksted bliver to fra gruppen dræbt, og Ebbe flygter såret til Sverige. I Sverige optages Ebbe i Den Danske Brigade, en hemmelig eksilhær, der træner i de øde skove. Der går flere lange, barske og iskolde vintre inden Ebbe og Karen endelig genforenes i maj 1945.Alt er forandret, men alligevel forsøger Ebbe og Karen i “De døde og de levende” at opbygge en lille familie i efterkrigstidens København. Mens Karen gør karriere i Mødrehjælpen og som konservativ politiker, sygner Ebbe hen, ødelagt af mareridt og misbrug. Krigen trækker sine dybe spor og de døde modstandskammerater spøger. Det eneste Ebbe har at leve for er Karen og deres datter, befrielsesbarnet Ellen.

Jeg havde fået anbefalet bogen igennem et indlæg på Forlagsliv og synes bogen virkede rigtig spændende. Og den begyndte, da også rigtig spændende, og ideen bag bog lød også rigtig god, for hvad skete der egentlig med de frihedskæmper som var helte under Anden Verdenskrig og ved krigens slutningen, det synes jeg ville være spændende at læse om. Problemet med denne bog er bare at den er utrolig kedelig og jeg blev meget træt af bogens hovedperson; Ebbe, ligesom både bogens andre personer plus ham selv gør. Derudover følger man også Karen og Erik Scharff som var leder af deres gruppe. Og de er rigtig interessante de problemstillinger som de kommer ud for når de både skal leve med det de var udsat for under krigen, men også leve i et samfund som ikke har den samme dramatik som de oplevede under krigen. Jeg synes bare ikke denne problematik bliver beskrevet på en både så jeg bliver fanget af historien.

Det som gør at historien får 2 stjerner og ikke mindre er at den faktisk er ret spændende til at begynde med, det var spændende at vide lidt mere om den danske brigade og hvad de lavede i Sverige under krigen. Jeg har ofte hørt om Den Danske Brigade, men har egentlig aldrig vidst, hvad det var, og det synes jeg denne bog beskriver fint. Desuden stiller bogen også spørgsmål ved, hvilken betydning Frihedskæmperne egentlig havde i det lange løb – og det synes jeg er interessant.

Men alt i alt skuffede denne bog med en historie om en mærkede mand, hvor der ingen udvikling sket, og hvor jalousi og alkohol fyldte for meget. Sjældent har jeg ønsket at en hovedperson begik selvmord.

Wonder – Bogen og filmen

I sidste uge var jeg i biografen for at se filmatiseringen af Wonder. Så dagens indlæg kommer til at handle både om mine oplevelser med bogen og med filmen. Bogen er et gammelt anmeldereksemplar fra Alvilda som nu endelig er blevet læst.

Jeg har haft Wonder stående på min reol i omkring to år uden egentlig at have sønderlig lyst til at læse bogen. Jeg havde hørt, at den skulle være vidunderlig, men jeg havde nok frygtet, at bogen kun ville handle om hovedpersonens sygdom – men det gjorde den heldigvis ikke.

Jeg havde set trailer fra filmen, og fik bestilt billet til forpremiere på filmen, og ville egentlig gerne læse bogen, men jeg var lidt spændt på om jeg nu kunne nå det, da jeg reelt set kun havde fire dage til at læse bogen, og jeg bestemt ikke har haft den store lyst til at læse på det seneste, men bogen overraskede mig hurtigt, og jeg kunne mærke, at her var noget som var godt, og som jeg havde lyst til at læse. Bogen blev da også hurtig læst, og jeg var klar til at komme i biografen for at se om filmen bare var i nærheden af at være ligeså god som bogen.

Men tilbage til bogen. Det er virkelig en smuk og rørende historie om venskaber, mobning og livet når man er begyndende teenager. Hovedpersonen August har en medfødt sygdom som gør at hans ansigt ser deform plus han er lille af vækst, men han er en hjertlig person. Han begynder i skole (i bogen 5. klasse, i filmen er han kun 10 år altså 3.-4. klasse) her oplever han hvordan børn virkelig kan være onde overfor ham, specielt drengen Jullian. Men August oplever også en masser positivt ved at gå i skole, og dette er bare med til at gøre læseoplevelsen ekstra god.

Alle børn har sikkert oplevet, at have mobning inden på huden på et eller andet tidspunkt enten som offer eller mobber, og man kender alle lige den person som minder om Jullian eller den person som er anerledes ligesom August. Her i bogen fortælles den gode historie om når mobberen får som fortjent og det er skønt at høre at de kan komme ned på nakken.

Bogen er skrevet i et sjovt sprog og jeg elskede den. Jeg oplevede dog nogle gange, hvor jeg synes oversættelsen var virkelig dårlig, og hvor jeg tænkte det kan simpelthen ikke passe. Det faktum at August skulle gå i 5. klasse kan jeg simpelthen ikke få til at passe det virker ikke rigtig at han skulle starte i Mellemtrinet i 5. klasse. Nu kender jeg ikke til det amerikanske skolesystem, men tænker at hans og hans venners vejrmåde mere passer til nogle trin længer nede. Desuden er der mange stavefejl i bogen, hvor jeg må gætte mig lidt frem til hvad der står. Det er tydeligt, at denne bog er beregnet til børn der ikke har lært engelsk endnu og derfor er mange ting også blevet oversat uden at det er nødvendig, f.eks. tekster fra Sound of Music.

Men når det er sagt var jeg fuldstændig forelsket i bogen, og synes den er meget helstøbt. Jeg håber forfatteren kommer med mere. Desuden vil jeg sige, at hvis man er Star Wars fan vil man få endnu mere ud af bogen, fordi man så vil kunne forstå referencerne, hvilket jeg ikke gjorde, da jeg aldrig har set filmene.

Antal stjerner for bogen

Nå, men jeg kom også i biografen til forpremiere på filmen, jeg var meget spændt på, hvordan den ville være. Navnlig fordi jeg synes castet af forældre var lidt mærkeligt – selvom jeg godt ved at de kunne sælge billetter. Julia Roberts som moren fordi hun er beskrevet som brasiliansk og det er hun altså ikke. Owen Wilson som faren – og jeg kan virkelig ikke lide ham, men her i filmen fungere han egentlig meget godt som den lidt barnlige far.

Jeg kunne rigtig godt lide filmatiseringen, og synes den var utrolig tro mod bogen. Den formåede at formidle den varme som man oplever i bogen plus den faktisk tilføjer lidt ekstra, f.eks. er der en formidabel scene mellem Skoleinspektøren, Jullian og hans forældre. Desuden får storesøsterens historie meget mere plads i filmen – og den er faktisk også ret interessant. Selvfølgelig laver filmen noget om, men jeg synes ikke det gør så meget. Jeg vil ihvertfald klart anbefale folk også at se filmen.

 

 

Will Grayson, Will Grayson

Okay jeg har læst rigtig mange John Green bog og denne her havde jeg VIRKELIG set frem til at læse.

Hvorfor elsker jeg John Greens bøger? Dialogen. Jeg elsker den fuldstændig naturlige både som dialogen er på i alle hans bøger. I denne bog har han delt forfatterskabet med David Levithan.

I bogen følger man Will Grayson og Will Grayson. To fyre som er vidt forskellige, men mødes tilfældig en aften i Chicago. Begge kæmper de med kærligheden, den ene som homoseksuel og den anden som heteroseksuel. Will Grayson som er homoseksuel er depressiv og kommer fra et fattig hjem. Den anden Will Grayson har det også svært, han kan ikke rigtig finde ud af om han er forelsket i Jane, samtidig med opfører hans livsglade ven Tiny Cooper en musical, og dette ændre dem som mennesker.

Jeg elskede virkelig første del af bogen, men på et tidspunkt omkring det tidspunkt hvor Will Grayson’erne møder hinanden begynder jeg at kede mig. Det er en rigtig god bog, og jeg var vild med begge historier. Det er lidt specielt at når man læser om den ene Will Grayson er det skrevet med små bogstaver, men man vender sig næsten til det.

Bogen er smækfyldt med gode citater, her er en af dem:

“Man kan lide en, der ikke kan lide en tilbage, fordi man kan klare sig igennem uigengældt kærlighed på en helt anden måde en kærlighed, der engang er blevet gengældt” s. 56

Jeg giver bogen RRRRR

Stor tak til Politikens Forlag for dette anmeldereksemplar