Niceville – Bogen og filmen

Den unge utilpassede miss Skeeter vender hjem til 60’ernes Jackson, Mississippi, efter at have afsluttet en universitetsuddannelse. Hun har imidlertid svært ved at falde til, da alle hendes gamle veninder har travlt med deres mænd, hus og børn – som de sorte tjenestepiger heldigvis tager sig af. Skeeter harmes over venindernes racisme og dobbeltmoral og beslutter sig for at skrive om, hvad der foregår bag de pæne facader i Jackson. Til det formål må hun overtale nogle sorte tjenestepiger til at fortælle deres historier – med livet som indsats.

I flere år har Niceville stået på min reol, og jeg har virkelig haft lyst til at læse den, men det har bare aldrig blevet til noget,til dels var jeg bange for at jeg ville blive skuffet fordi jeg er så vild med filmen. Heldigvis blev jeg ikke skuffet for det er en rigtig god bog, og heldigvis viser det sig, at filmen ikke er voldsom utro mod bogen.

Da jeg læste bogen kunne jeg ikke lade være med, at se billederne fra filmen, for jeg har virkelig set filmen mange gange. Heldigvis er filmen så tro i mod bogen, at det ikke er helt forkert, hvad jeg ser når jeg læser. Historien omhandlende Skeeters egen tjenestepige; Constantine fra barndommen er godtnok ændret en del til filmen, men på mange måder forstår jeg godt den ændring, for den historie fra bogen kan være sværd at forstå. Derudover er der også en Constantines fysik også ændret mærkant.

Jeg så filmen for snart en del år siden, da jeg er ret vild med Emma Stone som spiller en af hovedrollerne. Allerede dengang blev jeg vild med historien, som er utrolig rørenden, men som også fortæller en vigtig del af den amerikanske historie, og man kan synes med nutidens øjne at det var utrolig den forskel som der var (og stadig er) på at være hvid eller sort. Hvor mange af de regler og fordomme som de hvide opstiller er kan tænke at det lyder fuldstændig skørt må man ikke glemme, at de faktisk var virkelighed for mange – og mange mennesker troede virkelig på at sådan var verden, man ville gerne have de sorte til at passe deres børn, men de måtte ikke bruge samme toilet, det synes jeg lyder tosset.

Figurerne i både bogen og filmen er fantastiske. Udover Skeeter som spilles fremragende af Emma Stones vil jeg også fremhæve Hilly som er Skeeters racistiske veninde som virkelig er en belastning, men som gør at hele historien faktisk er vigtig at fortælle.

Jeg vil helt klart anbefale både bogen og filmen, for det er begge gode historier.

 

Bogtyven

Denne bog har stået på min hylde i to år uden jeg lige har tænkt, at det skulle være min næste bog, men i februar fik jeg pludselig lyst til at læse bogen, og sikke en oplevelse, det var en fuldstændig fantastisk bog som jeg virkelig nød at læse. Den er virkelig rørende og har en god historie som bare gjorde at jeg ville ønske bogen aldrig sluttede.

Jeg ELSKER historie og specielt synes jeg Anden Verdenskrig er utrolig spændende, det er ikke hele krigshistorien, men mere den enkelte persons historie, og hvordan historiske begivenheder påvirkede dem. Det gør også at jeg ved at læse denne bog følte, at forfatteren havde skrevet denne bog lige til mig. Hovedpersonen Liesels liv er i højgrad prægede af historiske begivenheder. Hendes mor bliver formentlig taget af nazisterne pga. at hun er kommunist, de huser en jøde pga. jødeforføgelsen.

Historien om at Liesel stjæler bøger er selvfølgelig en vigtig del af historien, men jeg synes ikke det er den vigtigste – nej det er de historiske begivenheder som hun er vidne til i et lille lokalt samfund i nærheden af Dachau koncentrationslejr, og som fangede mig, f.eks. da jødemarch kom igennem byen eller brænding af bøger og ikke mindst den afsluttende del.

Historien er fortalt af Døden, og man må sige at han er yderst relevant i denne periode af verdenshistorien, og jeg synes faktisk at det er beskrevet på en utrolig fin måde, hvordan døden tog mennesker. Det var barsk læsning, at læse om hvordan Døden tog jøderne under gasningen i KZ-lejrene, men samtidig en vigtig historie.

Som I nok kan høre var jeg dybt opslugt af bogen, og jeg synes den beskriver en mørk del af vores historie på en god og hjertevarm måde. Få dage efter jeg havde læst bogen kom jeg til en familiefest til, at diskutere noget af det som denne bog omhandler bl.a. hvorfor ingen gjorde modstand og hvorfor man egentlig slog jøderne ihjejl, og det var en rigtig spændende diskution (ihvertfald for mig). At udrede for min forklaringer osv. vil tage for langtid, så derfor vil jeg fortsatte denne bedømmelse af Bogtyven med at fortælle lidt om filmatiseringen.

I film har man altid ændret noget og fjern et noget for bedre at kunne tilpasse sig filmlærredet, og dette er heller ingen undtagelse i denne film, men jeg synes man har gjort det på en fin måde som fungerer godt. Dog synes jeg der er nogle ting som bliver lidt mere forvirret ved hvorledes Papa pludselig skal være soldat. I bogen er det en straf fordi han har givet en jøde noget brød og i filmen er det fordi han forsøger at forhindre at en jødisk beslægtet mand bliver arresteret. Det kan måske virke som en lille ting, men jeg synes egentlig det er en ærgerlig ting at ændre.

I forhold til skuespillerne er de alle rigtig gode. Jeg er vild med Geoffrey Rush som Papa, han formår virkelig at være den kærlige gode Papa med hjertet på rette sted. Men både Sophie Nélisse som Liesel er god og også Emily Watson som den mere hårde Mama, men også hjertevarm inderst inde spiller rollen godt. Derudover er det en flot film som illustrere miljøet fantastisk og jeg kan klart anbefale folk at se den.

 

Wonder – Bogen og filmen

I sidste uge var jeg i biografen for at se filmatiseringen af Wonder. Så dagens indlæg kommer til at handle både om mine oplevelser med bogen og med filmen. Bogen er et gammelt anmeldereksemplar fra Alvilda som nu endelig er blevet læst.

Jeg har haft Wonder stående på min reol i omkring to år uden egentlig at have sønderlig lyst til at læse bogen. Jeg havde hørt, at den skulle være vidunderlig, men jeg havde nok frygtet, at bogen kun ville handle om hovedpersonens sygdom – men det gjorde den heldigvis ikke.

Jeg havde set trailer fra filmen, og fik bestilt billet til forpremiere på filmen, og ville egentlig gerne læse bogen, men jeg var lidt spændt på om jeg nu kunne nå det, da jeg reelt set kun havde fire dage til at læse bogen, og jeg bestemt ikke har haft den store lyst til at læse på det seneste, men bogen overraskede mig hurtigt, og jeg kunne mærke, at her var noget som var godt, og som jeg havde lyst til at læse. Bogen blev da også hurtig læst, og jeg var klar til at komme i biografen for at se om filmen bare var i nærheden af at være ligeså god som bogen.

Men tilbage til bogen. Det er virkelig en smuk og rørende historie om venskaber, mobning og livet når man er begyndende teenager. Hovedpersonen August har en medfødt sygdom som gør at hans ansigt ser deform plus han er lille af vækst, men han er en hjertlig person. Han begynder i skole (i bogen 5. klasse, i filmen er han kun 10 år altså 3.-4. klasse) her oplever han hvordan børn virkelig kan være onde overfor ham, specielt drengen Jullian. Men August oplever også en masser positivt ved at gå i skole, og dette er bare med til at gøre læseoplevelsen ekstra god.

Alle børn har sikkert oplevet, at have mobning inden på huden på et eller andet tidspunkt enten som offer eller mobber, og man kender alle lige den person som minder om Jullian eller den person som er anerledes ligesom August. Her i bogen fortælles den gode historie om når mobberen får som fortjent og det er skønt at høre at de kan komme ned på nakken.

Bogen er skrevet i et sjovt sprog og jeg elskede den. Jeg oplevede dog nogle gange, hvor jeg synes oversættelsen var virkelig dårlig, og hvor jeg tænkte det kan simpelthen ikke passe. Det faktum at August skulle gå i 5. klasse kan jeg simpelthen ikke få til at passe det virker ikke rigtig at han skulle starte i Mellemtrinet i 5. klasse. Nu kender jeg ikke til det amerikanske skolesystem, men tænker at hans og hans venners vejrmåde mere passer til nogle trin længer nede. Desuden er der mange stavefejl i bogen, hvor jeg må gætte mig lidt frem til hvad der står. Det er tydeligt, at denne bog er beregnet til børn der ikke har lært engelsk endnu og derfor er mange ting også blevet oversat uden at det er nødvendig, f.eks. tekster fra Sound of Music.

Men når det er sagt var jeg fuldstændig forelsket i bogen, og synes den er meget helstøbt. Jeg håber forfatteren kommer med mere. Desuden vil jeg sige, at hvis man er Star Wars fan vil man få endnu mere ud af bogen, fordi man så vil kunne forstå referencerne, hvilket jeg ikke gjorde, da jeg aldrig har set filmene.

Antal stjerner for bogen

Nå, men jeg kom også i biografen til forpremiere på filmen, jeg var meget spændt på, hvordan den ville være. Navnlig fordi jeg synes castet af forældre var lidt mærkeligt – selvom jeg godt ved at de kunne sælge billetter. Julia Roberts som moren fordi hun er beskrevet som brasiliansk og det er hun altså ikke. Owen Wilson som faren – og jeg kan virkelig ikke lide ham, men her i filmen fungere han egentlig meget godt som den lidt barnlige far.

Jeg kunne rigtig godt lide filmatiseringen, og synes den var utrolig tro mod bogen. Den formåede at formidle den varme som man oplever i bogen plus den faktisk tilføjer lidt ekstra, f.eks. er der en formidabel scene mellem Skoleinspektøren, Jullian og hans forældre. Desuden får storesøsterens historie meget mere plads i filmen – og den er faktisk også ret interessant. Selvfølgelig laver filmen noget om, men jeg synes ikke det gør så meget. Jeg vil ihvertfald klart anbefale folk også at se filmen.