Anbefalinger fra ereolen

ereolen

Sådan ser forsiden ud pt

Når jeg ser på min statistik over hvilke indlæg som har været mest populære i 2018 kan jeg se at mit indlæg om anbefalinger fra ereolen er det mest populære. Derfor vil jeg i dag anbefale lidt bøger, og fortælle om det noget bedre ereolen.

Først og fremmest er ereolen et samlet bibliotekstilbud, hvor de fleste biblioteker er med i ordningen. For at bruge ereolen skal du tilmelde dig som låner på dit lokale bibliotek, dvs. det bibliotek som er i din kommune. Din kommune bestemmer hvor mange lån du har på en måned, og lånene bliver automatisk afleveret igen når låneperioden er slut. Altså ingen bøder.

Noget af det nye som er kommet siden mit sidste indlæg er, at nogen materialer er der begrænsninger på hvor mange der kan lånes ud. Derfor kan man nogen gange risikere at der er langtid før man får den bog man virkelig gerne vil læse – og det faktisk kan være hurtigere at reservere den på biblioteket. Men denne løsning gør også at udvalget er blevet meget bedre, og mange større forlag igen er med i tilbudet.

Jeg vil anbefale fem lyd- og ebøger som er at forfinde på ereolen.

Den, der lever stille af Leonora Christina Skov er i øjeblikket enormt populær, den er dog ikke at finde på ereolen, men fem af hendes tidligere romaner er at finde som ebog, og to som lydbøger.

Hvis man skal gerne vil læse en god klassiker er alle Jane Austens bøger tilgængelig både på ebog og lydbog – så der er noget at vælge imellem.

Jeg er netop blevet færdig med Kampen om Sommersværdet i serien Magnus Chase og guderne fra Asgård af Rick Riordan, og hvis man er lidt vild med forskellige mytologier vil jeg klart anbefale at læse ham. Mange af hans bøger er på ereolen både som ebog og som lydbog.

En af de bedste læseoplevelser jeg har haft i år er Bogtyven af Markus Zusak og jeg ikke lade være med at anbefale for den er virkelig rørende og genial på så mange måder. Den er også en del af ereolen.

Jeg er ret glad for Outlander serien både i bogform, men også som tv-serie. Jeg er speciel vild med første sæson/første bog. Jeg er nået halvvejs i tredje bog, og bøgerne er meget tykke så det kan være lettere at sidde med en tablet og læse. Dog er der reserveringer på alle Outlander bøgerne så det kan tage noget tid før du faktisk kan læse dem.

Det var lidt anbefalinger fra mig, men der er kommet rigtig mange gode bøger som jeg synes det er værd at læse. Og ja jeg er bibliotekar, men meningerne er helt og holdent mine egne.

ere.jpg

Jeg er begyndt med en Jane Austen biografi som jeg har fundet på ereolen. Og ja man kan gøre skriften større. 

Advertisement

Bogtyven

Bogtyven.jpg

Denne bog har stået på min hylde i to år uden jeg lige har tænkt, at det skulle være min næste bog, men i februar fik jeg pludselig lyst til at læse bogen, og sikke en oplevelse, det var en fuldstændig fantastisk bog som jeg virkelig nød at læse. Den er virkelig rørende og har en god historie som bare gjorde at jeg ville ønske bogen aldrig sluttede.

Jeg ELSKER historie og specielt synes jeg Anden Verdenskrig er utrolig spændende, det er ikke hele krigshistorien, men mere den enkelte persons historie, og hvordan historiske begivenheder påvirkede dem. Det gør også at jeg ved at læse denne bog følte, at forfatteren havde skrevet denne bog lige til mig. Hovedpersonen Liesels liv er i højgrad prægede af historiske begivenheder. Hendes mor bliver formentlig taget af nazisterne pga. at hun er kommunist, de huser en jøde pga. jødeforføgelsen.

Historien om at Liesel stjæler bøger er selvfølgelig en vigtig del af historien, men jeg synes ikke det er den vigtigste – nej det er de historiske begivenheder som hun er vidne til i et lille lokalt samfund i nærheden af Dachau koncentrationslejr, og som fangede mig, f.eks. da jødemarch kom igennem byen eller brænding af bøger og ikke mindst den afsluttende del.

Historien er fortalt af Døden, og man må sige at han er yderst relevant i denne periode af verdenshistorien, og jeg synes faktisk at det er beskrevet på en utrolig fin måde, hvordan døden tog mennesker. Det var barsk læsning, at læse om hvordan Døden tog jøderne under gasningen i KZ-lejrene, men samtidig en vigtig historie.

Som I nok kan høre var jeg dybt opslugt af bogen, og jeg synes den beskriver en mørk del af vores historie på en god og hjertevarm måde. Få dage efter jeg havde læst bogen kom jeg til en familiefest til, at diskutere noget af det som denne bog omhandler bl.a. hvorfor ingen gjorde modstand og hvorfor man egentlig slog jøderne ihjejl, og det var en rigtig spændende diskution (ihvertfald for mig). At udrede for min forklaringer osv. vil tage for langtid, så derfor vil jeg fortsatte denne bedømmelse af Bogtyven med at fortælle lidt om filmatiseringen.

I film har man altid ændret noget og fjern et noget for bedre at kunne tilpasse sig filmlærredet, og dette er heller ingen undtagelse i denne film, men jeg synes man har gjort det på en fin måde som fungerer godt. Dog synes jeg der er nogle ting som bliver lidt mere forvirret ved hvorledes Papa pludselig skal være soldat. I bogen er det en straf fordi han har givet en jøde noget brød og i filmen er det fordi han forsøger at forhindre at en jødisk beslægtet mand bliver arresteret. Det kan måske virke som en lille ting, men jeg synes egentlig det er en ærgerlig ting at ændre.

I forhold til skuespillerne er de alle rigtig gode. Jeg er vild med Geoffrey Rush som Papa, han formår virkelig at være den kærlige gode Papa med hjertet på rette sted. Men både Sophie Nélisse som Liesel er god og også Emily Watson som den mere hårde Mama, men også hjertevarm inderst inde spiller rollen godt. Derudover er det en flot film som illustrere miljøet fantastisk og jeg kan klart anbefale folk at se den.

5stjerner