Kære far

Forfatter: Giselle Green

Sideantal: 438

Forlag: Palatium Books

Resume:  Kan tre mennesker, der alle er desperate efter kærlighed, finde lykken, når det eneste, der binder dem sammen, er en stor løgn? Smukke 28-årige Nate Hardman er krigsreporter, men har et stort problem. Han lider af PTSD og er ude af stand til at forlade sin lejlighed. Han har allerede givet slip på sit sociale liv og sin kæreste. Hans karriere er det også så som så med. Niårige Adam Boxley, der bor med sin gamle bedstemor, har også store problemer. Han bliver forsømt derhjemme og mobbet i skolen, og derfor skriver han desperat et brev til Nate. Men er Nate den, Adam tror? Vil han hjælpe? Og måske endnu vigtigere – kan han overhovedet hjælpe? Problemerne tårner sig også op over Jenna Tierney, der lige er flyttet hjem til England fra sin utro italienske kæreste. Hun har ikke noget sted at bo, hun har ikke noget arbejde og ikke rigtig kontakt med sin familie. Men da hun møder Nate, bliver hun tvunget til at tænke på sine mange impulsive handlinger i et nyt lys.Kan Nate, Adam og Jenna finde en vej ud af ensomheden?

Personer: Hovedpersonerne i den bog er Jenna som lige er kommet hjem, og som begynder som lærer på en lokal skole. Nate som er ramt af PTSD og 9-årig Adam som er ramt af omsorgssvigt og mobning i skolen. Alle tre hovedpersoner virker sympatiske, og der er egentlig ingenting at sætte på dem.

Skrivestil: Skrivestilen er meget typisk for netop denne genre, og jeg blev heller aldrig overrasket over, hvad der skete i bogen.

Bedømmelse: Det var en udmærket bog med masser af hjertevarme, men jeg tror heller ikke det er en bog som vil være en del af mig særlig længe efter endt læsning.

Anbefales til: Kan du godt lide feel-good romaner vil du også godt kunne lide denne roman, den er sød, og den fortæller en god historie.

Tak til Palatium Books for anmeldereksemplar.

Advertisement

De døde og de levende

Det unge kærestepar Ebbe og Karen er sammen med nogle andre jurastuderende gået ind i modstandsarbejdet. Aktionerne bliver hurtigt dristigere og farligere – og en aften går det galt. Under en sabotage mod et værksted bliver to fra gruppen dræbt, og Ebbe flygter såret til Sverige. I Sverige optages Ebbe i Den Danske Brigade, en hemmelig eksilhær, der træner i de øde skove. Der går flere lange, barske og iskolde vintre inden Ebbe og Karen endelig genforenes i maj 1945.Alt er forandret, men alligevel forsøger Ebbe og Karen i “De døde og de levende” at opbygge en lille familie i efterkrigstidens København. Mens Karen gør karriere i Mødrehjælpen og som konservativ politiker, sygner Ebbe hen, ødelagt af mareridt og misbrug. Krigen trækker sine dybe spor og de døde modstandskammerater spøger. Det eneste Ebbe har at leve for er Karen og deres datter, befrielsesbarnet Ellen.

Jeg havde fået anbefalet bogen igennem et indlæg på Forlagsliv og synes bogen virkede rigtig spændende. Og den begyndte, da også rigtig spændende, og ideen bag bog lød også rigtig god, for hvad skete der egentlig med de frihedskæmper som var helte under Anden Verdenskrig og ved krigens slutningen, det synes jeg ville være spændende at læse om. Problemet med denne bog er bare at den er utrolig kedelig og jeg blev meget træt af bogens hovedperson; Ebbe, ligesom både bogens andre personer plus ham selv gør. Derudover følger man også Karen og Erik Scharff som var leder af deres gruppe. Og de er rigtig interessante de problemstillinger som de kommer ud for når de både skal leve med det de var udsat for under krigen, men også leve i et samfund som ikke har den samme dramatik som de oplevede under krigen. Jeg synes bare ikke denne problematik bliver beskrevet på en både så jeg bliver fanget af historien.

Det som gør at historien får 2 stjerner og ikke mindre er at den faktisk er ret spændende til at begynde med, det var spændende at vide lidt mere om den danske brigade og hvad de lavede i Sverige under krigen. Jeg har ofte hørt om Den Danske Brigade, men har egentlig aldrig vidst, hvad det var, og det synes jeg denne bog beskriver fint. Desuden stiller bogen også spørgsmål ved, hvilken betydning Frihedskæmperne egentlig havde i det lange løb – og det synes jeg er interessant.

Men alt i alt skuffede denne bog med en historie om en mærkede mand, hvor der ingen udvikling sket, og hvor jalousi og alkohol fyldte for meget. Sjældent har jeg ønsket at en hovedperson begik selvmord.

Wonder – Bogen og filmen

I sidste uge var jeg i biografen for at se filmatiseringen af Wonder. Så dagens indlæg kommer til at handle både om mine oplevelser med bogen og med filmen. Bogen er et gammelt anmeldereksemplar fra Alvilda som nu endelig er blevet læst.

Jeg har haft Wonder stående på min reol i omkring to år uden egentlig at have sønderlig lyst til at læse bogen. Jeg havde hørt, at den skulle være vidunderlig, men jeg havde nok frygtet, at bogen kun ville handle om hovedpersonens sygdom – men det gjorde den heldigvis ikke.

Jeg havde set trailer fra filmen, og fik bestilt billet til forpremiere på filmen, og ville egentlig gerne læse bogen, men jeg var lidt spændt på om jeg nu kunne nå det, da jeg reelt set kun havde fire dage til at læse bogen, og jeg bestemt ikke har haft den store lyst til at læse på det seneste, men bogen overraskede mig hurtigt, og jeg kunne mærke, at her var noget som var godt, og som jeg havde lyst til at læse. Bogen blev da også hurtig læst, og jeg var klar til at komme i biografen for at se om filmen bare var i nærheden af at være ligeså god som bogen.

Men tilbage til bogen. Det er virkelig en smuk og rørende historie om venskaber, mobning og livet når man er begyndende teenager. Hovedpersonen August har en medfødt sygdom som gør at hans ansigt ser deform plus han er lille af vækst, men han er en hjertlig person. Han begynder i skole (i bogen 5. klasse, i filmen er han kun 10 år altså 3.-4. klasse) her oplever han hvordan børn virkelig kan være onde overfor ham, specielt drengen Jullian. Men August oplever også en masser positivt ved at gå i skole, og dette er bare med til at gøre læseoplevelsen ekstra god.

Alle børn har sikkert oplevet, at have mobning inden på huden på et eller andet tidspunkt enten som offer eller mobber, og man kender alle lige den person som minder om Jullian eller den person som er anerledes ligesom August. Her i bogen fortælles den gode historie om når mobberen får som fortjent og det er skønt at høre at de kan komme ned på nakken.

Bogen er skrevet i et sjovt sprog og jeg elskede den. Jeg oplevede dog nogle gange, hvor jeg synes oversættelsen var virkelig dårlig, og hvor jeg tænkte det kan simpelthen ikke passe. Det faktum at August skulle gå i 5. klasse kan jeg simpelthen ikke få til at passe det virker ikke rigtig at han skulle starte i Mellemtrinet i 5. klasse. Nu kender jeg ikke til det amerikanske skolesystem, men tænker at hans og hans venners vejrmåde mere passer til nogle trin længer nede. Desuden er der mange stavefejl i bogen, hvor jeg må gætte mig lidt frem til hvad der står. Det er tydeligt, at denne bog er beregnet til børn der ikke har lært engelsk endnu og derfor er mange ting også blevet oversat uden at det er nødvendig, f.eks. tekster fra Sound of Music.

Men når det er sagt var jeg fuldstændig forelsket i bogen, og synes den er meget helstøbt. Jeg håber forfatteren kommer med mere. Desuden vil jeg sige, at hvis man er Star Wars fan vil man få endnu mere ud af bogen, fordi man så vil kunne forstå referencerne, hvilket jeg ikke gjorde, da jeg aldrig har set filmene.

Antal stjerner for bogen

Nå, men jeg kom også i biografen til forpremiere på filmen, jeg var meget spændt på, hvordan den ville være. Navnlig fordi jeg synes castet af forældre var lidt mærkeligt – selvom jeg godt ved at de kunne sælge billetter. Julia Roberts som moren fordi hun er beskrevet som brasiliansk og det er hun altså ikke. Owen Wilson som faren – og jeg kan virkelig ikke lide ham, men her i filmen fungere han egentlig meget godt som den lidt barnlige far.

Jeg kunne rigtig godt lide filmatiseringen, og synes den var utrolig tro mod bogen. Den formåede at formidle den varme som man oplever i bogen plus den faktisk tilføjer lidt ekstra, f.eks. er der en formidabel scene mellem Skoleinspektøren, Jullian og hans forældre. Desuden får storesøsterens historie meget mere plads i filmen – og den er faktisk også ret interessant. Selvfølgelig laver filmen noget om, men jeg synes ikke det gør så meget. Jeg vil ihvertfald klart anbefale folk også at se filmen.

 

 

Alt eller intet

I år har jeg ikke fået læst mange Young Adult, men det var nu dejligt at læse Alt eller intet som er en lidt anderledes YA

Beskrivelse fra forlaget..

Madelines liv ligner ikke nogen andens: “Min sygdom er lige så sjælden, som den er berømt. Jeg er dybest set allergisk over for verden. jeg har ikke været uden for huset i 17 år. De eneste mennesker, jeg nogensinde ser, er min mor og min sygeplejerske.”

Alt det ændrer sig, da Olly flytter ind ved siden af. De mailer til hinanden, og da det ikke længere er nok, får han lov at besøge hende. På kort tid forelsker de sig hovekuls i hinanden. Pludselig er verden inde i boblen ikke længere nok for Madeline – men at bevæge sig uden for den er livsfarligt …

En historie om hvad det er, der gør livet værd at leve.

Bedømmelse..

Det var en rigtig god oplevelse, at læse denne bog. Den er anderledes, og så alligevel ikke. Madeline lever et meget beskyttet liv, hvor hun ikke har været udenfor en dør i 17 år. Det er ret interessant at forholde sig til dette. Tænk hvis man ikke havde været udenfor en dør i så langttid. Det er bog der er hurtigt læst, til dels fordi den er rar at læse, men også fordi den har mange korte kapitler med billeder og lignende. Det virker rigtig godt, og får bogen til mere at ligne en dagbog. Jeg vil klart anbefale bogen, hvis man er til YA.

Det er en bog der ikke så meget at sige om, da man let kan komme til at ødelægge noget af spændingen ved at røbe for meget.

 

Når hr. hund bider

Endnu en ungdomsroman som sætter fokus på en sygdom.. Denne gang er det Tourette.

Handling..

Dylan har det svært, han er teenager, hans far er væk, og så han tourettte. Sygdommen gør at Dylan ser ting på en helt anden måde end andre, og nogen gange kommer han med upassende udbrud. En dag dag Dylan er til læge sammen med hans mor får han at vide at alt vil forandre sig til marts. Dylan tror, han skal dø, og forbereder sig til det uundgårlige. Dylan laver en liste med ting han skal lave inden han dør. En af tingene er at komme i seng med skolen lækreste pige, og få hans bedste ven til at blive en populær dreng. Alt dette bliver til en sjov og livændrende tur for Dylan, hvor hr. hund nogen gange bider..

 

Bedømmelse..

Jeg havde læst et sted, at bogen mindede lidt om bogen “Den mystiske sag om hunden i natten” Jeg har ikke læst bogen, men set et teaterstykke med Thure Lindhardt i hovedrollen, hvilket var en kæmpe oplevelse, hvor jeg fik større forståelse for hvad Asperger er, og hvilke problemer de stod med. På en måde gjorde den bog også at jeg fik større forståelse for hvad Tourette er. Jeg synes bogen er sjov, og Dylan som hovedperson er god. Han er en sympatisk person, som det er svært ikke at holde af. Det er meget godt beskrevet, hvordan hans syn på omverden er et barns synsvinkel. Man glemmer lidt, at Dylan faktisk er 16 år. Beskrivelsen af den fraværende far og morens beskyttelse af sandheden for at beskytte Dylan synes jeg også er glimrende.

Alt i alt kunne jeg godt lide bogen, men det er ikke et værk som rørte mig voldsomt.

3/5

Som stjerner på himlen

Når jeg læser nogle bøger ville jeg ønske jeg kunne læse endnu hurtigere, fordi oplevelsen er så god så jeg bare ikke kan vente til at læse videre. Bogen tog næsten en uge, at læse, men jeg har nærmest heller ikke haft tid til at læse i denne uge, men denne bog gjorde, at jeg virkelig ville ønske, jeg havde mere tid.

Handling…

Violet og Finch mødes ude på skolens klokketårn, hvor Violet forsøger, at gøre en ende på livet. Violet har inden for det seneste år mistede sin højt elsket storesøster i en bilulykke, og tynges stadigvæk af sorg over tabet af storsøsteren. Violet er (var) den populære pige i high school som kun venter på at high school kan slutte og hun kan komme så langt væk fra Indiana som overhovedet muligt. Finch derimod er den upopulære dreng i skolen som bliver kaldt freak og som har et hæftigt temperament. Finch er en dreng der kredser meget omkring emnet selvmord, og undersøger forskellige måder at begå selvmord. Finch og Violets møde i klokketårnet bliver begyndelsen på et smukt eventyr , hvor de imens, de laver et geografiprojekt forelsker sig hovedkulds i hinanden,  men vil kærligheden overleve Violet og Finchs dæmoner.

Bedømmelse…

Som jeg nævnte indledningsvis elskede jeg denne bog, og det gjorde jeg virkelig. Jeg har ofte læst bøger, hvor det kun var en bestemt del af bogen, jeg elskede, men med denne bog elskede jeg alt eller i hvertfald det meste. Den er skrevet på en rigtig fantastisk måde i forhold til at Finch erManiodepressiv. Hvor han det ene øjeblik kan overkomme alt, og alt er vidunderligt, til at han bogstaveligtalt lukker sig inde i et skab. Jeg synes beskrivelsen af, at ingen i hans omgangskreds rigtig ligger mærke til, og siger at sådan er det bare nogen gange med Finch er realistisk og godt beskrevet. Violet som nok er den eneste udover skolepsykologen som opdager, at noget er galt er desværre også meget realistisk. Violets skyldsfølelse både over for hendes søster og overfor Finch beskrives også flot.

På forsiden er der et klistermærke, hvor der står, at det er til alle John Green fans, og det er jeg jo. Jeg kan sagtens se, at den minder meget om John Greens bøger, men det er der egentlig mange ungdomsromaner der gør. Det den har til fælles med John Greens “En flænge i himlen” er den store ungdomskærlighed, forholdet til døden, og det at tage et alvorligt emne op.

Denne bog er en af de bøger, hvor jeg synes det var et godt efterskrift fra forfatteren, som giver en god fornemmelse af hvorfor forfatteren har skrevet netop denne bog.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda, og dette har intet at gøre med den meget positive bedømmelse, jeg elsker bare denne bog…

5/5

En tur i biografen – Still Alice

Da jeg for lidt over en måned læste Still Alice var jeg dybt imponeret over den gode bog, og glædede mig til at se Juliane Moore i filmen. Filmen havde premiere i sidste uge, men det var først i dag jeg fik tid.

Lad mig allerede nu sige, at jeg elskede filmen, og selvom de havde lavet noget om synes jeg filmen var fantastisk og samspillet mellem Juliane Moore og Alec Baldwin var super. Jeg synes filmen gennem sit filmning og sit valg af musik var fantastisk til at beskrive Alices sindstilstand.

Jeg har altid været vil med film, hvor Juliane Moore medvirkede. Hun har en karisma som jeg bare elsker, og denne film spillede hun bare fantastisk. Den udvikling hun gennemgår er virkelig gribende, hvor hun går fra at være professor i lingvistik med en stor viden til ikke at kunne huske det, og sige til sin mand, jeg har hørt jeg var klog. Den scene, hvor de har den scene fik jeg en klump i halsen, den er bare fantastisk.

Jeg var ikke voldsom vild med Kristen Stewart i rollen, selvom hun nok spillede den rebelske yngste datter udmærket blev jeg træt af hendes rysten med kroppen i gennem hele filmen, og så er det svært at glemme hende som Bella i Twilight.

Handlingen er i forhold til bogen flyttet til New York, jeg kan sagtens forstå hvorfor, for New York er en fantastisk kulisse, men savner lidt film der ikke foregår i New York eller Los Angeles.

Men alt i alt var jeg glad for at jeg begav mig mod Aalborg Biograf.

Stadig Alice

I begyndelsen af marts kommer filmen “Jeg er stadig Alice”, som er filmatiseret efter bogen”Stadig Alice. En bog jeg var så heldig, at få læst inden turen gik til USA.

Når man læser bogen, forstår man hvorfor der er en sommerfugl på forsiden…

Fra forlaget..

Alice Howland er stolt af det liv, hun har skabt sig. I en alder af halvtreds år er hun kognitiv psykolog ved Harvard og en verdenskendt lingvist, og også på hjemmefronten er alt, som det skal være: en dejlig mand og tre pragtfulde børn, der dog nu er flyttet hjemmefra. Hun synes måske, at hun en gang imellem kan være lidt glemsom, fx gå ud i køkkenet og så have glemt, hvad hun egentlig skulle derude, men helt ærligt, hvem kender ikke den situation?Først da Alice står på et gadehjørne i det kvarter, hvor hun har boet i en menneskealder, og ikke aner, hvordan hun kommer hjem, indser hun, at der er noget rivende galt, og den efterfølgende diagnose, alzheimers, fejer benene væk under både hende og familien. Med ét slag er hele det velordnede, dejlige, tjekkede liv vendt på hovedet, og forude venter kun mørket.Man skulle tro, at man med et så alvorligt emne kun kan skrive en dyster og forfærdelig bog, men det er ikke tilfældet her. Midt i alt det sørgelige stråler varme og kærlighed, medmenneskelighed, medfølelse og såmænd også humor ud af historien om Alice. Lisa Genova har en ph.d. i neurovidenskab og er formand for USA’s National Alzheimer’s Association.

Bedømmelse..(handling vil blive afsløret)

Det var en vidunderlig bog, at læse. Bogen er utrolig velskrevet, og det er en stærk bog om et svært emne. Det er utrolig fasinerende, at man følger synsvinklen fra den Alzheimer ramtes synsvinkel. Jeg blev berørt af den hurtige udvikling som Alice gennemgår, så hun til sidst ikke kan huske sin egen familie. Jeg glæder mig rigtig meget til, at se filmen, jeg elsker Juliane Moore og har kun hørt rosende ord om hendes præsentation i filmen, da jeg læste bogen forestillede jeg mig Alice som Juliane Moore, men det var måske mest fordi jeg lige havde læst hun skulle spille rollen.

Bogen giver en god information om sygdommen og jeg synes det var rigtig spændende, at sygdommen ramte en på kun 50 år, og det at der var stor risiko for, at sygdommen blev givet videre til hendes egne børn.

RRRRR 

Flæsk

I dag har der været en del foragelse på de sociale medier over Covers brug af en MEGET tynd model, som tydlig signalere spiseforstyrelse. Inspireret af denne debat skriver jeg idag anmeldelsen af Vanessa Joy Hobbs biografi “Flæsk”.

Forlaget skriver..

Et trekantsdrama mellem 15-årige Vanessa Joy Hobbs, spejlet og vægten begynder. Hun kan ikke længere holde ud at være i sit eget kød, og hun er godt ond i sulet. Over at ikke engang de nærmeste omgivelser kan se det, hun kan se. At hun buler ud, at maven er stor som en ballon, at hun ikke er perfekt, at hun er ude af kontrol. Men jo mere hun forsøger at genvinde grebet, jo mere kaotisk bliver hendes liv. Jo mere bemægtiger sygdommen hende. Det bliver svært for Vanessa at skelne mellem virkelighed og vrangforestilling. Snart bliver hun en del af et behandlingsforløb i et hospitalssystem, hun finder så fuld af huller, at hun føler, hun ryger lige igennem.

Og der er ingen kære far. Familiens trygge favn opløser sig i takt med at hendes skrig bliver højere og højere. Samtidig kæmper Vanessa for at blive i jobbet som model i en modebranche, der kun har fokus på facade og lange, slanke ben.
Bogen følger Vanessa Joy Hobbs fra hun bliver syg, igennem hele behandlingsforløbet indtil tre år senere, hvor anoreksien ikke længere er livstruende, og hun er i stand til at erkende sin lidelse – en udvikling, der afspejler sig helt ned i skrivestilen. Gradvist opnår den unge pige større og større selvindsigt og kan langsomt begynde at distancere sig fra anoreksien – hendes tætteste og mest fortrolige veninde.

Bedømmelse..

Bogen er meget stærk, det er hårdt at læse om Vanessas kamp med anoreksien og et system som ser det som en fysisk sygdom og ikke som en psykisk sygdom. Jeg har ikke selv haft en spiseforstyrelse som Vanessa, men kunne nikke genkende til mange af de problemer som hun kæmper med.

Nogen af afsnittene som omhandlede anoreksiens sindsyge synes jeg var lidt kedelige at læse, men blev opslugt af afsnittene som omhandlede forholdet til hendes far, det med at ens barndomshjem pludselig er fremmed for en og ens far er fraværende og man derimod bliver passet af den nye frue. Jeg kendte desværre til den situation.

Når jeg vælger, at anbefale denne bog nu, hvor der er fokus på modelverdens kropsideal, er det bogens virkelig styrke, da den i slutningen af bogen virkelig revser modelverdens forskruet opfattelse af kroppen. Udadtil siger modelbureau at den har fokus på at modellerne lever et sundt liv, men dropper dem, når de får kendskab til problemerne. For hvad vil der ikke ske med dem, hvis en af deres modeller er syge?

Alt i alt er det en god og tankevækkende bog, som sætter fokus på vores samfunds kropsideal og hvordan samfundet fejler i at hjælpe unge der rammes af sygdommen

RRRRR

Tak til Gads Forlag for dette anmeldereksemplar.

En flænge i himlen

Titel: En flænge i himlen

En fantastisk bog er blevet til film

Forfatter: John Green

Sidetal: 334

Forlag: Politikens Forlag

Handling: Hazel har kræft og går i en selvhjælpsgruppe  for børn og unge, her møder hun den jævnaldrende Augustus. De bliver hurtigt venner og sidenhen kærester. De er begge intelligente og finder fælles interesse i bogen “En fyrstelig lidelse” af Peter Von Houten. Dette drager dem til Amsterdam, hvor de møder Peter Von Houten. Døden og kærligheden og har stor betydning i denne bog.

Bedømmelse: Jeg har aldrig set filmen, men havde hørt meget positivt om bogen. Jeg havde efter, at have læst “Gåden om Alaska” været lidt skeptisk over John Greens forfatterskab. Heldigvis greb denne fortælling mig meget mere. Den er virkelig god. Selvom jeg ikke var vild med “Gåden om Alaska” kunne jeg også i den se John Greens evne til at skrive til unge om unge på en en måde som ikke nedsatte de unges intelligens. Selvom det er en ungdomsbog synes jeg bestemt den egner sig til os voksne.

Da Hazel og Augustus besøger Peter Von Houten taler han om, at mennesker i en bog kun er fiktive, og der ingen grund er til at blive så opslugte af hvordan det går dem. Det tænkte jeg en del over da jeg læste denne bog, for jeg blev virkelig grebet af hvordan det skulle gå dem. Ligesom Hazel søger en 2’er ville jeg også ønske en to’er til denne bog. Jeg græd ikke, men blev rørt, men bogen har også en sjov dialog.. I’m in love..

RRRRR