Den nye jarl

I “Den nye jarl” bliver en af Londons allerstørste skørtejægere, Devon Ravenel, lige pludselig sadlet med et stort ansvar og krævende forpligtelser. Uventet arver han en jarltitel med tilhørende gods fra en fjern slægtning. Hans besiddelser er plaget af gæld og den afdøde jarls tre søstre bor fortsat på godset sammen med Kathleen, Lady Trenear, jarlens smukke, unge enke…

Kathleen ved bedre end at stole på en koldblodig charlatan som Devon, men der er en gensidig tiltrækningskraft imellem dem, som er svær at kæmpe imod. Og da først Devon holder hende i sine arme, sværger han at gøre hvad som helst for at beholde den skarpsindige og vittige kvinde i sit liv.

Jeg har læst rigtig mange af Lisa Kleypas bøger – ja faktisk alle dem der er udkommet på dansk og det er faktisk blevet til 11 styks. Det må jo sige noget om hvor glad jeg er for disse bøger. Kort fortalt omhandler alle bøgerne den engelske adel i 1800-tallets forsøg på at finde kærligheden. Dertil er tilsat masser af erotik og 1800-tallets dyder for unge kvinder som ikke umiddelbart har store chancer for at blive gift, men alligevel finder både kærligheden og rigdom.

Den nye jarl er en ny serie; Ravenel, men miljøet er meget det samme selvom man er kommet lidt længere op i 1800-tallet og nu transportere sig rundt i tog. I begyndelsen af bogen var jeg bestemt ikke grebet, der skete ikke rigtig noget, men jeg forventede nok meget af hvad der skulle ske. Jeg skulle faktisk helt frem til omkring side 150 før jeg blev grebet af historien og faktisk fik lyst til at læse bogen, før det havde jeg ofte lyst til at opgive bogen. Men ligepludselig sker der noget og jeg blev faktisk rigtig glad for historien. Det er ikke fordi bogen er mærkant anerledes end alle Lisa Kleypas andre bøger jeg har læst, men den har elementer fra begge serier; Wallflower og Hathaway som jeg godt kan lide.

Bogen er væsentlig længere end de forrige bøger, og jeg må nok tilstå at historien er for tynd til at dække mere end 400 sider, for når jeg egentlig synes at de første 150 sider er ret så kedelig siger det lidt om det.

Jeg vil klart anbefale folk der godt kan lide hendes forrige bøger eller folk der godt kan lide Jane Austen tilsat en del erotik at stifte kendskab til denne serie.

Du kan læse mine andre anmeldelser af andre af Lisa Kleypas bøger nedenfor.

Sommernattens hemmeligheder

Vinterens løfter

Forårets gåder

Frist mig i den blå time

Gift ved daggry

Elskov om eftermiddagen

Jul på Stony Cross Manor

Advertisement

Stolthed og Fordom

Den blå udgave nederst er et anmeldereksemplar fra Lindhardt & Ringhof til Bogbloggertræf 2015, hvorimod de to andre udgaver er købt i genbrugsbutikker.

Hvordan skal man anmelde en af verdens største klassiker? Det kan godt være lidt af en udfordring, men jeg vil alligevel tage kampen op.

Jeg besluttede mig til i februar og genlæse Stolthed og Fordom. Det var 10 år siden jeg havde læst den første gang og synes der var meget der talte for at genlæse historien igen. Jeg kendte historien ud og ind så der var ikke meget nyt. Jeg har flere gange set BBC serien med Colin Firth og Jennifer Ehle og den er faktisk meget tro i mod den oprindelige bog. Desuden har Stolhed og Fordom været inspiration til mange film og bøger så historien er derved ikke ukendt.

Men hvad er så forskellen på at læse bogen som 31 årig istedetfor 21 årig? Jeg har jo de seneste år læst betydelig flere bøger end jeg gjorde før, så på den måde kunne jeg mærke at jeg tænkte anerledes. Denne gang lagde jeg f.eks. meget mærke til sproget, hvor meget dialog der er i bogen. Derudover tænkte jeg også meget over hvor kedeligt liv de må have haft. Kvinderne kunne fra de blev født vente på at der kom en mand og fandt sympati for dem også friede. Derudover skildre bogen også fint et overklassesamfund, hvor de rige ikke lavede noget, men rejste rundt, festede osv. Derudover er det også interessant at følge hvor dydig kvinderne skulle være. De skulle vise interesse for en mand, men ikke så meget at det blev en skandale som det gør med Lydia, men heller ikke så ydmygt som Jane gør.

I forhold til personerne formår Jane Austen at skildre nogle sjove og spændende personer. Specielt den forfærdige Mr. Collins som virkelig er kommisk irrierterende uden selv at forstå. Derudover må man selvfølgelig ikke glemme Mr. Darcy som har inspireret til mange helte. Han har både den stolte stive side, men med den rette kvinde ved sin side er han jo godheden selv. Elizabeth er den pæne kvinde som er så god til at observere alt omkring hende, men hun er også tydelig påvirket af de fordomme som hun har over for overklassen mv.

Selvom jeg havde læst bogen før var jeg godt underholdt. Jeg nød roen og sproget i historien. Jeg har ihvertfald fået lyst til at læse mere i den stil.

Udover Jane Austens egne romaner har Stolthed og Fordom inspireret til andre bøger bla. Døden kommer til Pemberley og Huset Longbourn.

Stolthed og Fordom er filmatiseret flere gange. Jeg kender og har set BBC serien og 2005 udgaven med Keira Knightley i hovedrollen som Elizabeth Bennet.

Jeg kan bedst lide BBC udgaven fordi den er så gennemført, men den er også meget lang og den følger virkelig bogen slavisk med de fleste replikker derfra. Det er tydeligt at den er over 20 år gammel og mangler lidt af det storladne som den egentlig fortjener og som en 2018 udgave ville give i dag.

Filmen fra 2005 var første gang jeg rigtig stødte på Stolthed og Fordom. Den tager nogle flere friheder og flytter location flere gange for måske at gøre historien mere medrivende. Der er lidt mere ved et frieri når det foregår i silende regn end i en dagligstue. I filmen er jeg helt vild med Rosamund Pike der spiller Jane, hun er så smuk og passer perfekt til rollen som den ekstrem smukke storesøster. I filmudgaven virker familien Bennet også mere fattige end i serien og egentlig også i bogen. Men filmudgaven er udmærket, og lidt mere overkommelig med to timer i stedet for næsten 6 timer.

Jeg vil altid anbefale Stolthed og Fordom, hvis man gerne vil stifte bekendtskab med Jane Austen. For den er rimelig let at forstå og man er godt hjulpet på vej hvis man kender til historien i forvejen – hvilket jeg tror mange gør.

Elskov om eftermiddagen

Så er jeg kommet til anmeldelsen af den sidste bog i Hathaway serien. En serie som jeg til at begynde med var lidt skuffet over, men som jeg heldigvis blev mere og mere begejstret for.

I denne bog følger man Beatrix som er familiens yngste, og en pige som man i de tidligere bøger hørte var meget glad for dyr og havde en hang til at stjæle fra andre – dog ikke bevidst. Det er nu blevet Beatrix tur til at få en ægtemand, og selvom ikke selv tror hun vil finde en som kan acceptere hendes noget anderledes måde at opføre sig på, forelsker hun sig i soldaten Christopher i mens hun skriver breve til ham – han ved bare ikke det er hende, men tror det er Beatrix’ veninde Prudence som har skrevet brevene. Hvad sker der når han opdager sandheden?

Jeg kunne rigtig godt lide denne bog, den er som alle de andre af Lisa Kleypas bøger, jeg kendte manus, men var alligevel interesseret i hvordan man nåede hen mod slutningen. Bogen er til dels lyttet og læst. Det er en udmærkede oplæser, og da jeg kendte hende fra de andre bøger var jeg vandtil hende. Hun overdriver ikke i hendes forsøg på at lyde som en mand når Christopher taler, og hun er heller ikke kedelig at lytte til.

Bogen er i den erotiske genre, men jeg synes ikke det er overdreven, man skal faktisk over halvvejs før den første rigtige sexscene finder sted – nej det er mere en kærlighedshistorie som omhandler det at blive forelsket i 1800-tallet, hvor vise regler skulle overholdes som de ikke skal i dag.

Det er nu slut med at læse om Hathaway søskende, hvilket jeg egentlig synes er lidt ærgeligt, men allerede i november udkommer en bog omhandlende familien omkring Wall-flower serien, og dem glæder jeg mig til at læse om igen, for jeg kunne nok bedre lide den serie.

 

 

Frist mig i den blå time

Jeg har nu læst alle 7 bøger af Lisa Kleypas som foreløbig er udkommet på dansk. De første er i serien ”Wallflower” og handler om fire bænkevarmer som møder den store kærlighed hos mænd som de ikke regnede med at finde den hos. Hathaway-serien er hovedpersonerne søskende. Fælles for begge serier er at de foregår i 1800-tallets England, hvor etiketter skulle overholdes og hvor kvinderne var udsat for mange ting for at opretholde den dydige facade. Udover beskrivelsen af 1800-tallets overklasse er der også meget erotik i serien. Jeg læste engang, at det var en blanding imellem Jane Austen og Fifty Shades of Grey – og ja det er heller ikke helt forkert.

Da jeg for nogle år siden første gang stiftede bekendtskab med Wallflower-serien var jeg solgt. Jeg elskede det historiske blandet med det erotiske – samtidig med at historien fungerede rigtig godt. Så ja jeg havde store forventninger til Hathaway-serien som på mange måder lød ligesom Wallflower-serien. Jeg blev desværre skuffet. De to første bøger i serien fokuserer meget på sigøjner, da kvindernes udkårne begge er sigøjner – og jeg var fuldstændig ligeglad med alt det sigøjner halløj – og når jeg så skulle høre om det konstant blev det bare for meget. Jeg havde læst at den tredje bog i serien ”Frist mig i den blå time” ikke handlede om sigøjner så jeg havde lyst til at læse denne bog også. Heldigvis var Kleypas kommet tilbage på sporet, og denne bog fungerede meget bedre end de forrige i serien. Hovedpersonen Poppy var en sympatisk person som man lærere meget bedre at kende i denne bog end i de andre, hvor hun faktisk virker ret usynlig. Hun har i en længere periode været forelsket i en mand over hendes stand, men hun må opgive forholdet og i stedet for gifte sig med hoteldirektøren Harry. Det er bestemt ikke kærlighed ved første blik for hende, men han er dybt forelsket i hende. At hun ikke finder sig i alt og er en viljestærk kvinde gør historien mere spændende. Historien er ikke voldsom dramatisk og det eneste dramatiske i bogen er gemt til sidst i et længere afsnit, og virker lidt forceret.

Men jeg vil helt klart anbefale folk som elskede, at læse de andre bøger af Lisa Kleypas – og jeg glæder mig til at den næste bog i serien udkommer i slutningen af juni, og omhandler Leo og Catherine Marks. Et interessant match som jeg virkelig tror vil skabe voldsomme gnister.

 

Sommerens hemmeligheder (har anmeldt den, men kan ikke finde den på bloggen)

Efterårets luner

Vinterens løfter

Forårets gåder

Min indtil midnat

Forfør mig ved solopgang (ikke anmeldt på bloggen, men læst. Givet 2 stjerner på Goodreads)

 

 

 

Vinterens løfter #Wallflower 3

Så blev det tredje del af Wall-flower serien, hvor jeg virkelig elskede de to forrige romaner. Se om også denne bog faldt i min smag.

Handling..

Evie er den tredje Wall-flower og den mest generte af de tre. Hun bliver underkuet af hendes mors familie, og hende eneste måde til at undslippe dem er at gifte sig. De har allerede fundet en til hende, men hun stikker af og gifter sig med skørtejægeren St. Vincent som man allerede stiftet et dårligt bekendtskab med i “Efterårets luner” Han har brug for de penge som Evie har udsigt til.

Evie mærker snart at der bag St. Vincents snobbet ydre er en kærlig og omsorgsfuld mand. Han drages mod sin egen forventning mod Evies smukke sind, og må indse at han er blevet ramt af Amors pil, og vil gøre alt for hende. Evie er en viljestærk kvinde som ikke lader sig forføre af Vincents normale tricks, og han må tage nye midler i brug for at vinde Evies hjerte,

Bedømmelse..

Allerede da jeg læste den første bog i serien var jeg solgt, den fortæller en historie på en spændende og fangende måde. Selvom de tre (indtilvidere) bankevarmer egentlig har samme udgangspunkt formår forfatteren at gøre fortællingerne meget forskellige og spændende.

“Vinterens løfter” har indtil videre været min favorit. Personskildringen af Evie og St. Vincent synes jeg var fantastisk, hvor jeg i den forrige bog så St. Vincent som en skurk blev han pludselig en dyb sympatisk person og Evie viste en styrke og selvstændighed som jeg ikke havde set komme. I denne bog fokuseres der meget på det man ikke lige ser ved første øjekast. St. Vincent havde aldrig set hvor vidunderlig Evie var, da han ligesom andre dømte hende ud fra at hun stammede.

De andre Wall-flowers har ikke voldsom meget betydning, men dukker op hist og her, og som rigtig gode veninder.

Bogen giver et fint tidsbillede af 1800-tallets Over- og underklasse. Hvor man i de forrige mest har beskæftiget sig med Overklassen er der også blevet plads til underklassen, og de sygdomme, leveregler og fordomme som hersede i denne klasse.

Endnu engang har det lykkedes Lisa Kleypas at lave en historisk erotisk romantisk roman med noget på hjertet, og jeg er endnu en gang hensunket i den nydelse det er at læse serien.

5/5

Efterårets luner #Wallflowers 2

Romantik i 1800-tallet… I love it…

En serie som foregår i 1800-tallet, og du slipper for S/M

Handling..

Ligesom i den forrig roman af Lisa Kleypas “Sommerens hemmeligheder” foregår denne bog i 1800-tallets adelige England. Vi er nået til bankevarmeren Lillian som ikke er bange for at sige sin mening. I denne bog følger vi hendes stigende tiltrækning til den adelige Westcliff som vi også mødte i den foregående roman. Selvom de er rygende uenige tiltrækkes de hinanden, men deres forhold vanskeliggøres af klasseforskel, og datidens etiketter, om de får hinanden må du læse i bogen.

Bedømmelse..

Jeg elsker denne serie. Den er virkelig velskrevet, og selvom den kredser om den erotiske genre gør den det på en virkelig smuk måde. Lillian er en meget stærk person, og hendes udvikling igennem bogen er fantastisk. Jeg kunne bedre lide den foregående bog, men denne bog er virkelig også god. Jeg synes den er god til at beskrive 1800-tallets skik og brug, og hvilke konflikter som ligger fjernt i dag.

De 3 andre bænkevarmer er ikke så fremme i denne bog, men det gør ikke så meget, da Lillian er en meget mærkant person, som ingen problemer har med at tiltrække sig opmærksomhed. Dog glemmer bogen ikke de andre bænkevarmer, så jeg spændt venter på at læse Daisy og Evangelines historier.

Jeg har allerede købt den tredje bogen i serien og glæder mig til at læse den, men har lige en masse andre bøger jeg skal have læst.

Denne bog blev den sidste erotiske bog jeg fik læst i februar. Det er en okay genre, men kan også være meget ensformig, jeg oplevede ihvertfald, at jeg blev lidt træt af den. Jeg vil dog bedømme Lisa Klaypas bøger som nogen af de bedste, hvor der også er handling, og det hele ikke handler om hård sex. I marts måned er temaet kvindelige forfattere, hvilket heller ikke er svært, da jeg næsten kun læser kvindelige forfattere. Jeg er begyndt på Harriet Lanes “Aldrig uden dig” som jeg desværre ikke kan anbefale.

RRRRR

Sommernattens hemmeligheder #Wallflowers 1

Sjældent har jeg læst så god erotisk romantisk roman, så er det sagt!

Fra bagsiden…

I 1800-tallets London slår fire unge kvinder sig sammen om et fælles mål: Med al deres kvindelist og skønhed vil de finde hver en passende ægtemand.

Annabelle Peyton har sat sig for at redde sin familie fra fattiggården. Hun vil bruge sin skønhed og kløgt til at få en rig mand til at tilbyde hende ægteskab. Annabelles mest insisterende beundrer, den velhavende og magtfulde Simon Hunt, lokker hende med uimodståelig nydelser, men ikke giftermål.

Annabelle er fast besluttet på at afslå hans upassende tilnærmelser, men hun kan ikke modstå hans behændige forførelse. Hendes veninder gør deres yderste for at finde hende en mere passende mand, der kan få hende væk fra Simon – og hendes egne skjulte længsler. Men en sommernat giver Annabelle efter for Simons lidenskabelige kys.. og hun må sande, at kærligheden er den farligste leg af alle.

Bedømmelse…

Den erotiske genre med Fifty Shades of Grey som nok den mest kendte serie, har været udsat for en del kritik af at være virkelig dårlig litteratur. Med Fifty Shades of Grey synes jeg heller ikke det er ubegrundet. Denne bog var jeg derimod rigtig vild med, ja der er sex, men ikke på den S/M agtig måde som i Fifty Shades of Grey, og hovedpersonen var heller ikke en lille naiv pige uden viljestyrke mod en stærk dominerende mand. Bogen har en handling og sætter fokus på andet end sex. Den handler i højgrad om den klasseforskel der var i 1800-tallets England, den beskriver meget godt adelens snobberier og mangler. Den gør at man får sympati med hovedpersonerne, og elsker dem. Annabelle er en sympatisk kvinde som kæmper med hvad der er fornuftigt og hvad hendes lyst fortæller hende. Simon Hunt er en mand som har arbejdet sig til sin position, men bliver set ned på af aristokratet. Han bærer dog en stor forkærlighed for Annabelle som gentagne gange afviser ham. Han er dybt sympatisk og man sidder og bliver lidt smålun på ham.. Bogen formåede, at holde mig opslugt igennem samtlige 351 sider, og jeg glæder mig meget til at læse videre i denne serie som virkelig højner niveauet for Erotiske romaner…

RRRRR 

Tak til Pretty Ink for dette anmeldereksemplar..