Boglige accessories – The Bookseat

btrbtrhdr

Jeg har været så heldig at den danske del af Bookseat har ville sponsorer mig en Bookseat.

Hvad er The Bookseat?

The Bookseat er som navnet måske indikere en stol til din bog. Du sætter bogen i stolen og spænder så plexiglasset ved hjælp af elastikken. Du slipper så for at sidde med en tung bog i hånden, du kan har hænderne frie og bladre ved at plexiglasset.

Hvordan virkede den så? Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg til at begynde med var lidt skeptisk for hvordan den kunne virke med det plexiglas, og ville det overhovedet være en hjælp, men så havde jeg hørt fra flere steder på internettet, at den skulle være meget behagelig at bruge. Jeg skulle lige forstå hvordan man skulle bladre i bøger når man har plexiglasset foran. Da jeg først forstod var den rigtig rar at bruge. Jeg synes specielt den er god at bruge til tykkere bøger, da bogen hjælper med at man får aflastet sine arme og bogen virker mindre tung. Jeg ligger ofte ned, og jeg synes det var dejligt at have The Bookseat på maven så bogen ikke gjorde ondt på maven. Når der har været godt vejr har jeg nydt at kunne have bogen på The Bookseat, den også fungere godt når man ligger på maven og har The Bookseat lige foran en.

Der hvor jeg ikke er så vild med The Bookseat er når man lige er begyndt på en bog eller når man er ved at slutte bogen. Jeg synes ikke systemet med plexiglasset fungere så godt når der ikke er ligevægt i antal sider der hvor man er kommet til.

Men alt i alt er jeg rigtig glad for The Bookseat, jeg synes den gør det mere behageligt at læse. Du kan få The Bookseat i flere farver, og den kan bla. købes i Arnold Busck.

Du kan finde en lille præsentationsvideo på Youtube, som kan hjælpe med lige at komme igang med at bruge the Bookseat. Den hjalp i hvertfald mig, for hvordan den skal bruges kan være svært at forklare, det skal ses.

/spana%20href=

 

Boglige accessories – Bogmærker

IMG_1751.JPGI april er det ikke blevet til mange blogindlæg, da måneden bare har fløjet afsted. Jeg har lige været en uge på Malta og i morgen begynder jeg på nyt arbejde. Så ja i fremtiden sker der også meget. Men tilbage til dagens indlæg som er et nyt tiltag på bloggen, hvor jeg vil skrive lidt om forskellige bogrelaterede accessories og idag vil det omhandle den nok vigtigste accesories til boglæsningen nemlig bogmærket.

Jeg vil våge og påstå at de fleste kender til et bogmærke, nogengange er det bare en bon eller det nærmeste stykke papir som findes i nærheden af en. Ja, nogen laver også de såkaldte æseløre i bøgerne som nærmest er en dødssynd for rigtige bogelsker – jamen man yder da ikke vold på bøger?

Jeg har altid haft lidt bogmærker, men det er først de seneste år, hvor det er blevet lidt af en samlermani, før i tiden brugte jeg ofte reservationsnoter fra biblioteket, men da man stoppede med det i Aalborg var den løsning væk. Jeg har fået bogmærker mange forskellige steder, nogen har jeg købt og andre har jeg fået bla. til Bogforum.

Bogmærker er en af de bogaccessories som lettest bliver væk, for så har man fået den væk i sofaen eller så ligger den lige i en bog som man ikke er blevet færdig med – eller som alle bibliotekarer har oplevet så er de blevet afleveret sammen med bogen på biblioteket.

Nedenfor vil jeg vise nogle af alle mine bogmærker frem, og fortælle lidt om dem.

IMG_1753

Begge magnetbogmærker er købt i London i december. Det med Harry Potter er en ud af to som jeg købte ude i Harry Potter Studio. Det med Mumitroldene er købt i en mumibutik inden ved Covengarden. Jeg er ikke så vild med magnetbogmærker, da jeg synes de er lidt besværlige at sætte i bogen. Fordelen ved magnetbogmærker er at de ikke så let falder ud af bogen.

IMG_1754

Disse bogmærker er købt på Ebay og Wish sammen med flere. Det første i metal kan jeg ikke rigtig finde ud af at bruge, men det er flot. Det lyserøde er god til at holde fast i bogen, men lidt træls at sætte hurtigt på bogen. De sidste to er en del af en masse bogmærker jeg købte på Wish med motiver fra flere steder rundt i verden. Dem bruger jeg ofte, da de er gode kraftige og derfor ikke så let går i stykker.

IMG_1755

Disse bogmærker har jeg hovedsagligt fået til Bogforum fra forskellige bogmærker, og det er lidt sjovt at have bogmærker til bøger. Jeg bruger denne form for bogmærker meget, da de har en god størrelse, og er hurtige at få ind i bogen.

IMG_1757

Disse bogmærker er købt på Etsy og jeg mener forhandleren er fra Australien. Citaterne er fra Outlander, og når man som jeg elsker Outlander er de sjove at have, desværre er de lige tynde nok, og derfor bliver de heller ikke rigtig brugt.

IMG_1758

Plusbog laver nogle rigtig fine bogmærker med forskellige citater. Det første bogmærke er fra Flamingo og beskriver egentlig meget godt den følelse jeg har når jeg læser.

IMG_1759

Her er lidt forskellige bogmærker. Den første er fra Bogbloggertræf i 2015, det andet har jeg fået af en veninde, og de sidste stammer fra en gammel børnebog som jeg har lamineret.

IMG_1752

Jeg har lige været på Malta, og der fandt jeg disse souvenir bogmærker, som jeg synes det kunne være sjovt, at have med hjem. Det til venstre er ikke så tykt, men det andet er rigtig fint og det tror jeg, at jeg vil bruge og mindes en god ferie.

 

Reading Challenge

IMG_1699

I sidste uge skrev jeg et indlæg om min Reading Journal, i dag vil jeg fortælle lidt om min Reading Challenge som er en del af min Reading Journal.

Jeg begyndte ved årsskiftet med udfordringen til venstre, men kunne hurtig konstatere, at den var for lille, så jeg fandt på endnu flere udfordringer på højre side. Det har indtil videre været rigtig godt for mig, at have disse udfordringer, fordi når jeg ikke lige kan finde ud af hvad jeg skal læse så kan jeg lige gå tilbage til min challenge og vælge en bog derudfra.

De punkter jeg har valgt er udfordringer som skal udvidde min læsning. Jeg er bestemt ikke god til at læse hverken krimier eller fantasy så derfor er det også nogle af mine udfordringer, og nogle af de sværeste. Derudover vil jeg rigtig gerne læse noget mere klassisk litteratur og derfor er bl.a. Jane Austen, Brontë søstrene og Herman Bang en del af min udfordring. Indtil videre har jeg fået genlæst Stolthed og Fordom – og fået lyst til at læse mere Jane Austen.

Jeg ved ikke om, jeg får opfyldt alle målene, for jeg vil ikke have at udfordringerne SKAL bestemme min læsning, men være med til at jeg tænker lidt mere over hvad jeg læser. En bog må kun repræsentere en udfordring så selvom f.eks. Stolthed og Fordom kan gælde ved flere er den kun gældende ved Jane Austen.

Nedenfor kan du læse alle mine punkter. Dem der er streget over er allerede løst

  • En bog af en dansk forfatter
  • En bog skrevet af en forfatter fra et land jeg ikke har været i
  • En klassiker fra før 1900
  • En bogudgivelse på dansk i 2018
  • En bog med tal i titlen
  • En bog med en mandlig forfatter
  • En krimi/spænding
  • En bog på under 150 sider
  • En novellesamling
  • En bog på mere end 700 sider
  • En genlæsning som ikke er Harry Potter
  • En biografi
  • Erotisk bog
  • Bog der er skrevet af en der også hedder Christina
  • Fantasy som ikke er Harry Potter
  • Jane Austen
  • Brontë søstrene
  • Astrid Lindgren
  • Prisvindende bog
  • Bestseller
  • Bog som foregår i London
  • Goodreads vinder
  • Filmatiseret
  • Vælg en bog via ISBN
  • Læs en lilla bog
  • Læs en bog fra det år du er født (1986)
  • En bog valgt pga coveret
  • Tove Ditlevsen
  • En dansk klassiker
  • En udenlandsk klassiker
  • Herman Bang
  • En bog skrevet af flere forfattere  
  • En bog der foregår i en by hvor jeg har været
  • Digtsamling
  • En klassiker fra 1900 tallet
  • En bog der omhandler en historisk begivenhed
  • En tilfældig bog fra biblioteket
  • En tilfældig bog fra reolen
  • Læs en bog som har/er forbudt
  • En bog med kun et ord i titlen
  • En bog som foregår i samme årstid som du læser i
  • En forfatters sidste bog inden forfatteren dør