Juleanbefalinger 2018

davSå er jeg sørme herigen – ja, det er lidt sjældent.

I dag anbefaler jeg lidt julebøger til dig og dem du holder af. Bøgerne er allesammen læst, selvom enkelte er det flere år siden.

Det første bog er Let it snow som jeg læste for ca. 4 år siden. Det er en samling af tre bøger rettet mod unge, og jeg vil gerne tilstå, at jeg ikke kan huske så meget om dem andet end de var hyggelige.

Den anden bog er Rosie Hopkin’s søde jul som er en forsættelse til Rosie Hopkins’ søde drømme. Det er endnu en hyggelig bog af Jenny Colgan, men der er fare for, at man bliver lidt slik sulten.

Jul på Stony Cross Manor er afslutningen på Wallflowers serien. Bogen er fyldt med jul og kærlighed og lidt sex. Jeg kan godt lide Lisa Kleypas bøger, og vil derfor klart anbefale også at læse denne bog, jeg synes man lige skal læse de fire første bøger i serien, for helt at forstå hvad der sker.

Den fjerde bog er en lille fortælling af Tove Jansson “Da julen kom til Mumidalen” som tidligere er blevet udgivet, men nu er kommet i billedbogsformat med nye illustrationer. Det er er et must for Mumi-fan også at læse denne bog, selvom jeg ikke er så vild med illustrationerne, det er ihvertfald tydeligt at det ikke er Tove Janssons originale.

Det sidste bog er nok klassikerne og alle klassikere. Peters Jul, hvor man hører om forberedelser til jul, og det at høre juleversene altid er garanti for god julestemning.

Det var fem af mine julebøger fra bogreolen, men jeg kunne selvfølgelig også nævne Et Juleeventyr af Charles Dickens og mange flere. Hvilken julebog er din favorit?

Advertisement

Den lille butik med de lykkelige slutninger

den lille

Anmeldereksemplar fra Rosinante & Co

Forfatter: Jenny Colgan

Sideantal: 338

Forlag: Cicero

Original titel: The little shop of happy ever after

Handling: “Den lille butik med de lykkelige slutninger” af Jenny Colgan er historien om den store bogelsker Nina Redmond, der med sit skønne biblioteksjob føler at hun har fundet den rette hylde her i livet. Da biblioteket bliver lukket for at gøre plads til nogle nye luksuslejligheder, står Nina derfor tilbage med ingenting.

Snarere end at lade sig knække af omstændighederne, vælger Nina i stedet at udleve sin drøm om at åbne sin egen boghandel. Det vil kræve alt hvad hun ejer og har, hvis hun skal have en chance for at finde succes. Men Nina ved fra sine bøger, at det er muligt at få en lykkelig slutning.

Personer: Bibliotekaren og bogelskeren Nina er hovedpersonsen. Hun er en meget typisk hovedperson for Jenny Colgans romaner, hun er en single som kommer fra en storby og flytter til udkanten af det britiske rige; nemlig det nordlige Skotland. Her finder hun hurtigt ”hjem” og kommer til at betyde meget for andre – og mon ikke hun også finder kærligheden. Jeg kunne godt lide Nina og på mange måder minder hun rigtig meget om mig selv. I en jobsamtale til bibliotekar bliver hun spurgt om hvad hun vil tilbyde bibliotekets ”ikke-lånere” et begreb som hun er ret uforstående overfor, og som han give en hver bibliotekar grå hår. Derudover er det et samfund med mange mænd så der burde være en til Nina.

Skrivestil:  Selvom jeg nok synes Colgans bøger er noget ensformige i det, så kan jeg alligevel godt lide dem. Jeg havde lige læst Lykke-Per og så var det bare dejligt at læse noget helt simpelt, hvor jeg ikke skulle koncentrere mig om, at læse en masse som ikke stod der.

 Bedømmelse: Jeg kunne rigtig godt lide bogen, som jeg synes havde en fin handling, og jeg nød bare at læse. Som bibliotekar og stor bogelsker var det sjovt, at læse om en anden bibliotekar som mindede så meget om en selv. Jeg har dog aldrig haft en drøm om, at få min egen butik med bøger. Jeg kan godt synes det går lidt for hurtigt og for let for Nina at blive accepteret i lokalsamfundet, og det synes jeg virker utroværdigt.

5stjerner

En meget fjern kyst

IMG_1600.JPG

Lorna bor på den lille skotske ø Mure, et fredeligt sted, hvor alle kender og hjælper alle. Men den lille ø har som mange andre små øer problemer med at holde det lille samfund kørende, og nu mangler de i den grad en læge til at tage over for den gamle.Langt væk, i en overbefolket lejr, behandler Saif en lille dreng, der er kommet grimt til skade. Saif er flygtning, men han er også læge: præcis hvad Mure har brug for.På Mure tager de gerne imod Saif, men vil han her kunne glemme sin fortid? I løbet af en enkelt sommer vil Saif finde et nyt hjem, og Lornas liv vil forandre sig for altid.

Jennifer Colgan har en rigtig god evne til at skrive søde hjertevarme feelgood romaner, hvor jeg bare følte mig i super godt selskab fra start til slut i denne miniroman. Jeg har tidligere læst Det lille bageri på strandpromonaden og Rosie Hopkins’ søde drømme begge rigtig søde historie om kvinder i Storebritaniens udkantsområder. Der regner meget, og da jeg læste En meget fjern kyst havde jeg det faktisk, som om jeg var i kulden.

Jeg kan rigtig godt lide Jennifer Colgans bøger, de er meget ligetil. Denne bog kunne sagtens havde været længere, men heldigvis kan jeg glæde mig til, at der i 2018 kommer en rigtig roman på dansk som foregår i samme by/ø. Jeg håber også at få lidt mere at vide om Seif og Lorna – det fortjener de.

Men der er faktisk ikke så meget at sige, men kan du lide feel-good romaner skal du læse denne lille bog.

4stjerner