Glem mig ikke

Det er ikke nyt for 17-årige Hazel Clarke at være ulykkelig, og det er blot den seneste udvikling af ulykkeligheder, at hun bliver sendt af sted for at bo sammen med en far, hun aldrig før har mødt. Selv om det østlige Australiens landskab er betagende, savner Hazel sit liv i England og den mor, hun har forladt.

Men da Hazel møder venlige, godhjertede Red og hans sky tvilling, Luca, begynder hun langsomt at stykke et nyt liv sammen, og hun opdager, at hun ikke er den eneste, der kæmper med sorg og tab. Som venskabet udvikler sig, og kærlighed finder vej ind i Hazels liv, lærer hun, at når man virkelig elsker nogen, vil de altid være i ens hjerte.

Jeg har i en længere periode haft svært ved, at finde noget som virkelig interesserede mig, men op til weekenden modtog jeg fem bøger fra Palatium Books som jeg har fået et samarbejde med. Jeg begyndte med Glem mig ikke, og jeg blev hurtigt opslugt af bogen. Det er nemlig en meget rørende historie, som jeg synes er bygget op på en god måde, så man får lidt at vide efterhånden, og nysgerrigheden er intakt, for der går langt tid før man får at vide, hvad moren egentlig fejler selvom jeg havde en ide om det.

Jeg synes bogen har en varme over sig, som jeg godt kunne lide. Jeg kunne godt lide beskrivelserne af hygge på stranden osv. Man skal som nordboer lige vende sig til når noget foregår i Australien at årstiderne vender på hovedet så der er varmt til jul.

Bogen er let og hurtig, at læse, og jeg nød at læse noget, hvor jeg faktisk havde lyst til at læse det. Det er en sød bog, men med triste elementer, så hvis man elsker Young Adult vil man elske denne bog. Bogen udkommer den 21. februar.

Tak til Palatium Books for anmeldereksemplar

Advertisement

Min mor plejede at sige

Erika har det hele. Hun er en succesfuld ejendomsmægler i New York og har to smukke døtre. Men hendes liv tager en uventet drejning, da datteren Kristen dør i en togulykke, og hun bliver ramt af dyb skyldfølelse. Erikas overlevende datter, Annie, takler sorgen på sin egen måde: Hun er overbevist om, at der er sket en forveksling, og at Kristen stadig er i live. Erikas skyldfølelse og Annies benægtelse får mor og datter til at glide fra hinanden, isoleret i hver sin elendighed.

En dag modtager Erika en anonym e-mail med et citat fra en af de scrapbøger, hun har givet til sine døtre, fyldt med visdomsord fra hendes egen mor og bedstemor. E-mailen bliver den første i en række, der leder Erikas opmærksomhed mod Mackinac Island, hvor hun tilbragte en ulykkelig barndom. Det får Erika til at indse, at hun må samle mod til at rejse hjem til sin barndomsø og komme overens med sin egen komplicerede fortid – ellers risikerer hun at miste begge sine døtre for altid.

Min mor plejede at sig var en rigtig god oplevelse, og det gjorde at jeg fik lyst til, at læse flere af forfatterens bøger. Jeg synes hun skriver godt og medrivende, med en spændende historie på hjertet, hvor det er tydeligt at der sker en udvikling. Grundideen med at man følger en mor og en datter i den svære sorgperiode efter at have mistet en datter/søster fungerer rigtig godt og faktisk også meget realistisk, for hvor mange som har mistet en pårørende pludselig har ikke stillet sig spørgsmålet: ”Hvis jeg nu havde gjort eller ikke gjort så var det nok gået anerledes. Både Erika og Annie prøver at tilgive sig selv, fordi de mener, de bærer skylden for Kristens død. Derudover må Erika slås med ting fra sin barndom, hvor hun skal forsøge at forstå hvad der egentlig skete, da hendes egen mor døde.

Jeg kunne rigtig godt lide, at læse bogen. Jeg vil betegne bogen lidt som en feel-good bog ala Jojo Moyes m.fl. Jeg har i hvertfald fået mod på at læse mere af forfatteren.

Tak til People’s Press for anmeldereksemplar.

Tid til at sige farvel

Hvordan kan du forlade den du elsker allerhøjest? Will Curtis elsker sin datter over alt andet, og vil gøre hvad som helst for hende. Lille Ella på seks år ved at hendes far aldrig vil forlade hende, det har han lovet, da hendes mor døde. Men det vil snart vise sig, at det løfte bliver meget sværere at holde, end Will nogensinde havde forestillet sig. Da han står overfor sin livs vanskeligste beslutning, opdager Will, at det mest åbenlyse valg ikke altid er det rette. Men fremtiden er fuld af overraskelser, og snart må far og datter begive sig ud på deres livs rejse sammen.

Denne bog mindede mig meget om Før du forsvinder og Mig uden dig. Den kredser lidt om de samme emner I denne bog følger man Will efter han er død og blevet en ånd. Han følger sin lille datter som nu er blevet forældreløs. Will skal tage stilling til om han ønsker, at blive hos Ella som ånd eller han vil over på den anden side. Det er en rørende historie, og der sker hele tiden noget dramatisk som til tider måske kan virke til at være lidt for meget af det gode, men det jo bare at Wills valg bliver sværere og sværere.

Bogen er skrevet på en fin måde, og jeg elskede de forholdsvis korte kapitler. Dog var der til tider mange stavefejl som ødelagde læsningen lidt.

Tak til HarperCollins som for snart langtid siden sendte denne bog til mig. Jeg fortryder at jeg ikke læste den før, for den er meget vellykket, og helt klart værd at læse.

Før du forsvinder

Læst som ebog på Mofibo

Zoes mand er død, og hendes verden er gået i stå.

Oveni i sorgen og savnet fortryder hun alle de ting, hun aldrig fik sagt til ham. Men da hun en dag vågner op, og tiden er skruet 20 år tilbage, ved hun, at hun har fået en chance til.

En chance for at se Ed igen og få sagt alle de ting, hun aldrig nåede … og måske også ændre deres fremtid?

Det var uden tvivl en rigtig smuk oplevelse, at læse denne bog. Den er skrevet på en måde så jeg sad og var spændt på, hvad der nu skulle ske. For har vi ikke alle tænkt på, hvad nu hvis vi kunne have ændret noget i vores fortid, hvilken betydning ville det så have for vores nutid. Historien foregår op en rigtig interessant måde, vi begynder med slutningen, og bevæger os så tilbage i tiden, hvor hovedpersonen Zoe har mulighed for at ændre på fortiden, og muligvis forhindre at hun mister sin mand Ed, men hvad skal hun ændre for ikke at miste ham? Det er, det spørgsmål som Zoe tumler med. Hun prøver altid at ændre noget, men det er ligesom det ikke har nogen effekt. Om det lykkedes at ændre noget vil jeg ikke røbe.

Bogen fik mig til at mindes, hvorfor jeg elskede at læse Mig før dig af Jojo Moyes, og hvorfor denne genre bare er så gribende. Den er smuk og rørende, og jeg kunne bare godt lide at læse bogen.

Samtidig med at jeg er så vild med bogen er det også svært at forklare hvorfor? Den var romantisk, men jeg synes ikke på en så tåkrummende måde, at jeg sad og blev pinligt berørt, jeg blev grebet af historien og jeg håbede virkelig det bedste for Zoe – også selvom hun er et fiktivt menneske.

Så derfor vil jeg helt klart anbefale bogen, hvis du er til Jojo Moyes eller noget der bare minder lidt om Mig før dig.

 

9. november

9. november er fjerde bog som er udkommet på dansk af amerikansk Colleen Hoover og det er også mit fjerde bekendtskab med hende. Hun er simpelthen så fantastisk og skriver på hent fantastisk måde.

I Forbandede kærlighed blev jeg grebet af det drive og den historie som Colleen Hoover formår at fortælle en kærlighedshistorie på.

I Måske en dag blev jeg nok ikke grebet på samme måde, og dette skyldes hovedsagligt at musik fyldte meget i bogen – og jeg interesser mig ikke på nogen måder på musik. Men historien var alligevel meget sød og velskrevet.

Det ender med os rørte mig så meget og jeg har sjældent læst noget der overraskede mig så meget på en yderst positiv måde.

Men tilbage til 9. november..

Aftenen inden hun flytter fra Los Angeles til New York, møder 18-årige Fallon den jævnaldrende Ben, som drømmer om at blive forfatter. De forelsker sig ved første blik og tilbringer timerne inden flyrejsen sammen. Men hvordan kan lykken vare ved, når de om lidt befinder sig i hver deres ende af landet?

I stedet for at indlede et langdistanceforhold med alle dets kompromiser og afsavn beslutter de sig for at mødes på samme dag i november i løbet af de næste fem år – uden at have nogen kontakt resten af året. Ved hvert møde vokser kærligheden mellem dem, og Fallons begivenhedsrige liv bliver hurtigt en inspirationskilde for Bens spirende forfatterdrømme. Men fem år er lang tid, og undervejs kommer hverdagen og livet imellem Fallon og Ben – på trods af de stærke følelser, der vokser mellem dem ved hvert eneste møde.

Da jeg begyndte at læse bogen, havde jeg nok forventet en bog lidt ligesom Samme dag næste år. Netop fordi handlingen altid foregår den 9. november. Men jeg blev som altid overrasket i Colleen Hoovers forfatterskab for lige pludselig sker der noget jeg ikke lige havde set komme, og jeg vidste ikke noget om hvornår det ville ske, og det er det jeg nyder ved hendes bøger, det er deres evne til at overraske og røre en på måder jeg ikke lige havde tænkt mig.

Når jeg læser bøger kommer jeg ofte til at hade hovedpersonerne, fordi de på godt jysk bare er “træls”, men jeg kunne rigtig godt lide personerne i denne bog, og jeg hader dem heller ikke nu. De virker faktisk ret virkelige. Der var på et tidspunkt, hvor jeg tænkte, nej så perfekt kunne Ben ikke være, men så sørgede Colleen Hoover for at han fik lidt kant, og dette gjorde at historien ikke blev en kæmpe kærligheds kliche men en mere troværdig historie som jeg blev lidt vild med.

Tak til Lindhardt og Ringhof/Lovebooks for at have sponsoreret bogen

Som stjerner på himlen

Når jeg læser nogle bøger ville jeg ønske jeg kunne læse endnu hurtigere, fordi oplevelsen er så god så jeg bare ikke kan vente til at læse videre. Bogen tog næsten en uge, at læse, men jeg har nærmest heller ikke haft tid til at læse i denne uge, men denne bog gjorde, at jeg virkelig ville ønske, jeg havde mere tid.

Handling…

Violet og Finch mødes ude på skolens klokketårn, hvor Violet forsøger, at gøre en ende på livet. Violet har inden for det seneste år mistede sin højt elsket storesøster i en bilulykke, og tynges stadigvæk af sorg over tabet af storsøsteren. Violet er (var) den populære pige i high school som kun venter på at high school kan slutte og hun kan komme så langt væk fra Indiana som overhovedet muligt. Finch derimod er den upopulære dreng i skolen som bliver kaldt freak og som har et hæftigt temperament. Finch er en dreng der kredser meget omkring emnet selvmord, og undersøger forskellige måder at begå selvmord. Finch og Violets møde i klokketårnet bliver begyndelsen på et smukt eventyr , hvor de imens, de laver et geografiprojekt forelsker sig hovedkulds i hinanden,  men vil kærligheden overleve Violet og Finchs dæmoner.

Bedømmelse…

Som jeg nævnte indledningsvis elskede jeg denne bog, og det gjorde jeg virkelig. Jeg har ofte læst bøger, hvor det kun var en bestemt del af bogen, jeg elskede, men med denne bog elskede jeg alt eller i hvertfald det meste. Den er skrevet på en rigtig fantastisk måde i forhold til at Finch erManiodepressiv. Hvor han det ene øjeblik kan overkomme alt, og alt er vidunderligt, til at han bogstaveligtalt lukker sig inde i et skab. Jeg synes beskrivelsen af, at ingen i hans omgangskreds rigtig ligger mærke til, og siger at sådan er det bare nogen gange med Finch er realistisk og godt beskrevet. Violet som nok er den eneste udover skolepsykologen som opdager, at noget er galt er desværre også meget realistisk. Violets skyldsfølelse både over for hendes søster og overfor Finch beskrives også flot.

På forsiden er der et klistermærke, hvor der står, at det er til alle John Green fans, og det er jeg jo. Jeg kan sagtens se, at den minder meget om John Greens bøger, men det er der egentlig mange ungdomsromaner der gør. Det den har til fælles med John Greens “En flænge i himlen” er den store ungdomskærlighed, forholdet til døden, og det at tage et alvorligt emne op.

Denne bog er en af de bøger, hvor jeg synes det var et godt efterskrift fra forfatteren, som giver en god fornemmelse af hvorfor forfatteren har skrevet netop denne bog.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda, og dette har intet at gøre med den meget positive bedømmelse, jeg elsker bare denne bog…

5/5

If I stay (Hvis jeg bliver)

Jeg læste denne bog, da jeg var i det iskolde New York, hvor kulden gjorde denne bog endnu mere sørgelig…

Forlagets beskrivelse..

Bogen bag filmen IF I STAY.17-årige Mia  står over for nogle svære valg. Hvad skal hun lave, når hun er færdig med skolen? Er hun parat til at flytte langt væk til New York for at studere musik på det berømte Juillard College? Kan hun klare at bo så langt fra sin kæreste? Og fra sin familie og venner? Og hvis hun ikke vil flytte, hvad skal hun så?Der er heldigvis stadig et halvt år, til Mia er færdig med skolen, så hun har endnu tid til at overveje, hvad hun vil. Men en morgen i februar, da Mia og hendes familie er ude at køre, sker der noget forfærdeligt. Noget, der er så stort og alvorligt, at Mia pludselig kun har et eneste valg tilbage. Et valg, der overskygger alle andre. Et valg, der handler om liv eller død.

Bedømmelse..

Det var en sørgelig historie at læse, og en virkelig smuk historie om hvordan Mias liv var før ulykken.. Jeg blev meget berørt af, hvordan hendes liv lige meget hvad hun ville vælge, ville blive. Mias liv vil aldrig blive det samme igen. Da Mia finder ud af at hendes lillebror er død, kunne jeg ikke undgå, at få en klump i halsen, for alt det han aldrig oplever. Selvom jeg bestemt ikke er musikalsk eller har interesse for musik, fandt jeg dog Mias kærlighed til Celloen og den klassiske musik fascinerende.

Jeg kunne godt lide historie, men synes den til tidere var lidt kedelig, men synes også den stopper meget bræt, dog er der en 2’er som til sommer udkommer på dansk. Jeg har endnu ikke set filmen, så hvordan den er ved jeg ikke.

Bogen er en ungdomsroman og det er tydeligt, men alligevel har den et element som gør, at jeg synes alle kan læse den. Jeg har med læsning af denne og John Greens bøger blevet utrolig positiv over det høje niveau som ungdomslitteratur har opnået.

RRRRR