Outlander – Den rejsende

dav

Forfatter: Diana Gabaldon
Originaltitel: Outlander – Voyager
Dansk udgivelse: 22. september 2017
Sidetal: 1009

_________________________________________

I “Den rejsende” viser det sig, at Jamie Fraser – på trods af sine anstrengelser for det modsatte – ikke døde på slagmarken ved Culloden. For Claire, der nu er tilbage i det tyvende århundrede, er det et chok, at Jamie overlevede slaget. Modsat Jamie selv, er hun ekstremt glad for at han lever.

Jeg er endelig blevet færdig, efter jeg begyndte i foråret. Jeg har holdt en meget lang pause og så besluttede jeg mig for i oktober, at nu skulle jeg være færdig med mursten.

Jeg kunne rigtig godt lide historien, og jeg kendte jo historien fra tv-serien. Jeg synes bogen er rigtig god, men jeg synes godt nok også den er lang steder, hvor den egentlig ikke burde være så langtrukken. Diana Galbaldon er meget beskrivende i sit sprog, så man ikke er i tvivl om, hvordan alting ser ud og hvordan alle personer er, og det kapper måske lidt over.

Men når jeg ser tilbage på forløbet i bogen, synes jeg også at jeg havde været igennem rigtig meget. Bogens forløb foregår jo egentlig over 20 år, men der er mest fokus på ganske få måneder.

I forhold til personkarakteristikken er forfatteren igen rigtig stærk. Hun formår, at fortælle Jamie og Claires historie på en rigtig god måde, og jeg føler virkelig jeg kender dem. Når man som jeg har set serien kan jeg heller ikke lade være med at se personerne som de ser ud i serien.

I den første bog forelskede jeg mig i det skotske miljø som præger bogen, men desværre er det begrænser, hvor meget af handlingen der foregår i Skotland, selvom der er mere Skotland i denne bog end i toeren.

Hvordan er sammenhængen i mellem bog og tv-serie?

Bogen er mere detaljemættet en tv-serien, men jeg synes tv-serien fungerer rigtig godt, og de ting den har lavet om virker troværdige. Da jeg har læst bogen over en så lang periode var jeg itvivl om noget skete i bogen eller i serien. I den mellemliggende tid har jeg set sæson 3, som bygger over denne bog.

Det der for alvor er anerledes i denne bog i forhold til de andre er, at man også følger Claire og Jamie når de er adskilt. Det er derfor ikke alt der foregår fra Claires perspektiv, og det er ret interessant. Vi ved altså noget som før Claire ved det.

Hvem vil jeg så anbefale bogen til?

Jo, jeg vil anbefale at du lige går i gang med de to forrige mursten i serien. Men for at læse serien skal du have lyst til at læse tykke bøger, tykke bøger som er meget detaljepræget. Derudover skal du kunne lide, at læse bøger omhandlende den store kærlighed med mange sexscener.

Vil jeg læse videre i serien? Ja, helt sikkert, men jeg tror først det bliver i det nye år.

 

 

Reklamer

Alt eller intet (Simona Ahrnstedt)

alt eller intet ahrnstedtJeg har tidligere læst bøger af Simona Ahrnstedt, hvor jeg har været ret begestret for hendes bøger Arvingen, Løftet og knap så begejstret for Vovestykket. Derfor ville jeg også gerne læse denne bog, selvom jeg egentlig ikke havde de største forventninger, men bogen endte med virkelig at imponere mig, da det ikke bare er en erotisk kærlighedshistorie.  Bemærk at bogen hedder det samme som Young Adult bogen Alt eller intet – derfor er bogens forfatter også nævnt i indlæggets titel.

Jeg vil anmelde bogen efter samme koncept som Hvis der skulle komme et menneske forbi, hvor jeg brugte Cawpile konceptet.

Karakterer: Lexia og Adam er de absolutte hovedpersoner, og jeg kunne virkelig godt lide dem. Specielt Lexia som jeg faktisk synes er en ret sej person som virkelig arbejder med at gøre opmærksom på fatshaming i samfundet. Desuden minder hendes personlighed lidt om min egen. Adam er jo en pisse lækker fyr, men også sympatisk og menneskelig på en gang.

Atmosfære: Historien foregår i Sverige, og jeg synes altid det er interessant når noget foregår så tæt på, og Danmark bliver nævnt af personer der ikke er dansker. Jeg synes det er rigtig smart at lade historien foregå i  et reklamemiljø når temaet er fatshaming for reklamebranchen har uhyggelig stor magt i forhold til hvordan vi ser på vores krop.

Skrivestil: Jeg synes Ahrnstedt er tro i mod genren uden at gøre det for sukkersødt.

Logik: Det er ved at være nogle uger siden, jeg læste bogen, og umiddelbart er der ikke noget som jeg kan huske der sprang i øjnene som totalt ulogisk.

Bedømmelse: Som alt andet i den genre er det ikke noget som vil blive mindet for eftertiden som stor litteratur, men jeg kunne lide hvad jeg læste. Jeg synes temaet om Fatshaming fungerede rigtig godt. Dog må jeg kritisere forsiden på den danske udgivelse, da jeg synes den modsiger bogens tema – for er hun ikke rimlig tynd – og er det så sådan man ser ud når man er tyg. Jeg synes ihvertfald forsiden modsiger bogens tema. Den var god og derfor får den også 5 stjerner.

Tilfældig citat: “At skabe håb om, at det på en eller anden måde kunne blive til mere mellem dem, at håbe på det selv.” S. 273, linje 19.

Tak til Flamingo Books for anmeldereksemplar.

 

Chanceløs – Game on

IMG_1761

Der er intet i verden, footballspilleren Gray har mindre lyst til end at køre rundt i sin agents datters tyggegummilyserøde bil. Men han har brug for et køretøj, og hun er på udveksling. En indædt sms, hvor hun truer ham med, hvad der sker, hvis han ødelægger hendes elskede bil, bliver starten på et overraskende venskab.Gray er en player og ikke til seriøse forhold, men pludselig er sms-samtalerne med Ivy dagens højdepunkt. Og Ivy kommer snart hjem fra udveksling …Ivy har to regler: Hun dater ikke sine venner, og hun dater ikke sin fars klienter. Men det kræver alt hendes selvdisciplin ikke at bryde begge regler, for Gray er fast besluttet på at forføre hende og bruger alle sine tricks for at få hende til at give ham og kærligheden en chance. Og hendes bedste ven er hurtigt ved at blive den mest uimodståelige fyr, hun nogensinde har mødt…

Jeg var ikke voldsom begejstret for 1’eren i serien Sendt til tælling, og derfor tog det også langttid før jeg begyndt på denne bog, og jeg må nok også tilstå at jeg heller ikke er voldsom vild med denne bog. Da jeg læste bogen slog tanken mig “Er jeg blevet for gammel til at læse denne form for bøger?” og måske er det forklaringen på, at jeg ikke noget tidspunkt blev grebet af denne historie. Jeg læser mange historiske romaner, og der må jeg sige, at denne bog er langt fra dette. Jeg begyndte med at lytte til denne bog og det kan jeg bestemt ikke anbefale, for bogen begynder med en SMS samtale og det bliver ret trættende når oplæseren siger alt der står og gør dialogen kedelig. Lyt selv og du vil give mig ret.

Nå, men indholdsmæssigt synes jeg ikke historien bidrager med noget nyt, og jeg kan hele tiden gætte mig frem til det næste – jeg synes simpelthen den bliver for meget American High School agtig med alt for mange klicheer. Gray playboyen som jo har et hjerte af guld og Ivy den nærmest jomfrulige men alligevel sexede rigmandsdatter. Hørt før – ja! Jeg synes dog bogen bliver bedre mod slutningen og derfor får den også 3 stjerner.

3stjerner

Den nye jarl

IMG_1704I “Den nye jarl” bliver en af Londons allerstørste skørtejægere, Devon Ravenel, lige pludselig sadlet med et stort ansvar og krævende forpligtelser. Uventet arver han en jarltitel med tilhørende gods fra en fjern slægtning. Hans besiddelser er plaget af gæld og den afdøde jarls tre søstre bor fortsat på godset sammen med Kathleen, Lady Trenear, jarlens smukke, unge enke…

Kathleen ved bedre end at stole på en koldblodig charlatan som Devon, men der er en gensidig tiltrækningskraft imellem dem, som er svær at kæmpe imod. Og da først Devon holder hende i sine arme, sværger han at gøre hvad som helst for at beholde den skarpsindige og vittige kvinde i sit liv.


Jeg har læst rigtig mange af Lisa Kleypas bøger – ja faktisk alle dem der er udkommet på dansk og det er faktisk blevet til 11 styks. Det må jo sige noget om hvor glad jeg er for disse bøger. Kort fortalt omhandler alle bøgerne den engelske adel i 1800-tallets forsøg på at finde kærligheden. Dertil er tilsat masser af erotik og 1800-tallets dyder for unge kvinder som ikke umiddelbart har store chancer for at blive gift, men alligevel finder både kærligheden og rigdom.

Den nye jarl er en ny serie; Ravenel, men miljøet er meget det samme selvom man er kommet lidt længere op i 1800-tallet og nu transportere sig rundt i tog. I begyndelsen af bogen var jeg bestemt ikke grebet, der skete ikke rigtig noget, men jeg forventede nok meget af hvad der skulle ske. Jeg skulle faktisk helt frem til omkring side 150 før jeg blev grebet af historien og faktisk fik lyst til at læse bogen, før det havde jeg ofte lyst til at opgive bogen. Men ligepludselig sker der noget og jeg blev faktisk rigtig glad for historien. Det er ikke fordi bogen er mærkant anerledes end alle Lisa Kleypas andre bøger jeg har læst, men den har elementer fra begge serier; Wallflower og Hathaway som jeg godt kan lide.

Bogen er væsentlig længere end de forrige bøger, og jeg må nok tilstå at historien er for tynd til at dække mere end 400 sider, for når jeg egentlig synes at de første 150 sider er ret så kedelig siger det lidt om det.

Jeg vil klart anbefale folk der godt kan lide hendes forrige bøger eller folk der godt kan lide Jane Austen tilsat en del erotik at stifte kendskab til denne serie.

Du kan læse mine andre anmeldelser af andre af Lisa Kleypas bøger nedenfor.

Sommernattens hemmeligheder

Vinterens løfter

Forårets gåder

Frist mig i den blå time

Gift ved daggry

Elskov om eftermiddagen

Jul på Stony Cross Manor

Absolute Lovers (nr. 2 i serien)

IMG_1694 (1)

Jeg var så vild med 1’eren Absolute beginners , da jeg læste den, jeg synes den havde et drive som jeg virkelig godt kunne lide, og det at den omhandlede et kærlighedsforhold som var strengt forbudt synes jeg var spændende, men jeg må sige at jeg blev slem skuffet.

I DENNE ANMELDELSE VIL DER KOMME VISE UDSAGN SOM MÅSKE VIL SPOILE HANDLINGSFORLØBET FOR NOGLE..

I ABSOLUTE LOVERS vender vi tilbage til professor Stephen Worthington og Julia Wilde. Julia Wilde er en meget frigjort pige, så efternavnet passer hende godt. Hun har oplært og løsnet lidt op for den reserverede Professor Stephen Worthington. De to har indledt et forhold baseret på sex, men Stephen har udviklet følelser for Julia og ønsker mere end den uforpligtende sex, som deres forhold består af. Stephen er dybt fascineret af Julia, og han vil gerne have mere ud af sit forhold til den betagende unge kvinde end bare sex. Julia virker dog knapt så engageret i deres forhold som ham, men kan det ske, at det kun er en facade, hun har oppe for at beskytte sig selv? Stephen beslutter sig for at vise Julia, at deres kemi, deres forhold, handler om meget mere end bare uforpligtende sex, og han vil gøre alt for at vinde Julias hjerte.    

Jeg havde forventet meget mere drama, jeg havde forventet, at deres forhold var blevet opdaget og det så ville få konsekvenser, men det blev derimod en omgang oversød sødsuppe tilsat alt for meget sex, for ja de knalder konstant og er årh så vilde med hinanden – og jeg forstår virkelig ikke hvorfor de er så vilde med hinanden. Stephen er hele tiden bange for at miste Julia og viser sig som den overfantastiske kæreste hele tiden, uden jeg egentlig synes han får noget igen – andet end MEGET sex. Ja der er virkelig mange sex scener i denne bog, og det bliver ret ensformigt (“Lav nu noget andet!”)

Bogen har dog momenter, hvor den fungere udmærket, f.eks. er det lidt sjovt, da Stephen har været ude at købe sexlegetøj. Og det er da også lidt fint den måde Julia opfører sig overfor Stephens eks, men ellers er det simpelthen for meget glansbillede uden noget kød på.

Men hvis man virkelig gerne vil læse om nogle der knalder konstant, og gerne vil have en sukkersød historie skal man læse den. Jeg har læst både forgængeren til bogen samt en selstændig roman; Uden forbehold, hvor begge er væsentlig bedre end denne bog.

I forbindelse med premieren til den sidste Fifty Shades of Grey film læste jeg en virkelig sjov anmeldelse af filmen, som faktisk meget godt beskriver, hvordan jeg har det med  Absolute Lovers.

fifty

Jeg vil dog ikke give denne bog 0 stjerner, nej den kommer op på…

2stjerner
  

Guldsmed i rav #Outlander 2

IMG_1691.JPG

Nå, så sker der noget igen på bloggen. Jeg har været ret stille i februar, hvilket skyldes at jeg har gået med tanker om at stoppe med at blogge om bøger. For hvorfor blogger jeg egentlig og synes jeg at jeg kan bidrage med noget andre ikke kan? Godt spørgsmål som jeg ikke rigtig har fundet svar på endnu. Endvidere har jeg oplevet i den seneste tid, at flere bogbloggere er blevet svinet til fra forfattere, forlag med mere og har jeg lyst til at være med i et fælleskab, hvor man bliver set ned på fordi man ikke anmelder for Politiken eller en anden stor avis, men bare elsker bøger og har en ide om at man gerne vil dele sin begejstring med andre. Ja, det er mit lille indspark, jeg vil dog understrege, at jeg ikke personligt har oplevet at blive svinet til/latterliggjort af forfattere, forlag osv. Men det sætter gang i tankerne om man har lyst til at være en del af dette fælleskab, for hvornår rammer det mig. Jeg er ligesom alle andre bogblogger bare en person der elsker bøger og som ikke tjener penge på det.

Nå men tilbage til min anmeldelse af Guldsmed i rav…

Nogle bøger kan det tage virkelig langttid om at komme igennem og det er egentlig ikke fordi de er dårlige, men de er bare virkelig lange. Sådan havde jeg det med denne bog. Jeg begyndte i efteråret, og havde læst lidt over 200 sider, men holdte så en pause for jeg havde lige brug for noget andet end Outlander. Jeg begyndte på bogen i januar og satte hele tiden små del mål for hvor langt jeg skulle nå før jeg begyndte på en anden bog. Denne gang valgte jeg at læse noget af bogen på Mofibo for lige at få siderne lidt mindre, og det viste sig faktisk at være godt for det var lidt lettere at have ipaden med end at have en over 900 siders mursten med.

Men hvad synes jeg egentlig om bogen? Ja, jeg var ikke så vild med den som den forrige. Jeg savnede højlandet og det drama som skete derovre. Jeg var ikke så vild med alt det der foregik i Paris, hvilket jeg heller ikke er i serien. Men jeg synes bogen er udmærkede alligevel, og der sker meget selvom det godt kan virke ret endeløs på 900 sider, hvor jeg på et tidspunkt tænkte nu mangler jeg kun 200 sider.

Jeg synes tidsrejseelementet er ret interessant, og ret interessant at muligheden for at ændre i historien er der. Serien tager udgangspunkt i tidsrejser, og jeg synes den gør det på en rigtig velfungerende måde.

Jeg har allerede de to næste bøger i serien stående på reolen, og jeg glæder mig til at læse dem. Jeg har set det meste af sæson 3 så jeg glæder mig også til at læse bogen, jeg kunne nemlig godt lide sæson 3 så…

 

Jul på Stony Cross Manor

IMG_20171213_184952.jpgDenne bog er sponsoret af Bog & Ide.

Så er vi kommet til allersidste del af Wallflower-serien.  Denne gang er det en rigtig julefortælling, hvor kærlighed og julestemning forenes.

Og så var der julen, hvor Lilian og Daisy Bowmans bror, den amerikanske velhaver Rafe Bowman, kom til London med henblik på at indgå ægteskab. De to søstre havde nemlig begge fundet ægtemænd og bosat sig i England, og  Rafe havde udset sig Lady Natalie – en kvinde fra en af det engelske aristokratis fornemme familier. Et ægteskab, der skulle styrke hans forretningsmæssige ambitioner. Men to ting spærrede vejen. Den ene var Lady Natalies kammerpige, Hannah, der ikke fandt, at Rafe var et passende og pålideligt parti for hendes frøken … og den anden var Rafes passion for en kvinde, som han ikke ønskede – og som han slet ikke kunne få. Til sidst kunne julefreden dog sænke sig over Stone Cross Manor, hvor Lilian Westcliff havde inviteret sin søster, sine to veninder Annabelle og Evie med mænd og børn til at fejre højtiden hos sig og Lord Marcus.

Jeg har nu læst alle Lisa Kleypas bøger som er udkommet på dansk – og jeg elsker dem alle. Jeg kan godt lide historierne og selvom de minder meget om hinanden, og de også er meget forudsigelige nyder jeg virkelig at læse bøgerne. I denne bog følger man Lillian og Daisys bror Rafes forelske i den forkerte. Han skal gerne forloves inden juleaften, men det er ikke lige den som hans far gerne ser ham gift med som han forelsker sig i.

Serien er ofte blevet kendt for en blanding af Jane Austen og Fifty Shades of Grey (dog uden SM). Jeg er egentlig meget enig i denne betragtning, da serien formår at bruge det bedste fra begge genrer.

I denne bog møder man flere af de personer som man også mødte i de andre bøger i Wallflower serien – og det er jo altid dejligt at møde gode bekendte igen – selvom jeg nok havde glemt lidt og blandet noget sammen med Hathaway-serien.

Jeg kunne rigtig godt lide bogen, og det er lidt vemodigt at vinke farvel til denne serie, jeg håber dog snart der udkommer noget mere af Lisa Kleypas på dansk.

Hvis du lige mangler en julebog med lidt ekstra julehygge her til jul kan den købes lige her.

4stjerner