Pas på hvad du ønsker dig (Clifton Krøniken nr. 4)

IMG_1695Harry Clifton og hans hustru Emma styrter til hospitalet, hvor deres søn Sebastian er blevet indlagt efter en alvorlig bilulykke. Imens finder et snedigt udtænkt magtspil sted i Barrington Shipping Company, hvor Don Pedro Martinez forsøger at forhindre, at Emma indtræder som formand og uden varsel tager den ukendte Cedric Hardcastle plads i Barringtons bestyrelse. Denne uforudsete omvæltning kommer til at ændre livet for alle i familierne Clifton og Barrington.

I sidste uge udkom fjerde del af Jeffrey Archers Clifton serie. Jeg havde glædet mig meget til at læse videre i serien, da bog tre endte på et utrolig spændende tidspunkt. Siden jeg læste bog 3; En velbevaret hemmelighed har jeg haft æren af at møde den noget speciele forfatter til bogen Sir Jeffrey Archer, og derved også få lidt baggrundsviden om bogen.

Jeg er ret begejstret for Jeffrey Archers skrivestil, hvor der hele tiden er et vist drive i historien, og hver gang at man tænker at nu kan man ånde lettet op sker der noget som sætter historien i gang igen. Dette er også tilfældet i denne verden, hvor man for alvor følger bestyrrelsesdramaet i familiens redderi; Barrington. Det kunne tid tider blive lidt tungt, men havde jeg lyst til at følge med i, hvad det næste træk blev i magtkampen.

Overordnet kunne jeg godt lide Pas på hvad du ønsker dig, men alligevel blev jeg skuffet i forhold til de første par bøger i serien, hvor den personlige historie var meget mere interessant end jeg synes historien om et redderi er. Dog har bogen historier om personerne som er interessante og sørgelig og det er der jeg virkelig synes historien har sin styrke. Desuden må jeg heller ikke glemme at fortælle, at hele historien omhandler hævn af personlige årsager – og det er vigtigt i forståelsen af hvorfor personerne gør som de gør.

Ligesom i de andre bøger i serien følger man historien fra forskellige vinkler og det fungere virkelig godt. Vi som læser ved derved mere end personerne i historien gør, da vi både kender “De onde” og “heltenes” tanker og planer. Med andre ord vi har mulighed for at vide, hvad der skal ske før det faktisk sker i bogen.

I denne bog er det blevet mere og mere tydeligt, at Jeffrey Archer er spændingsforfatter, hvor der hele tiden skal ske noget for at få historien til at flyde.

Overordnet var jeg vild med historien og den blev også hurtig læst. Jeg vil anbefale at folk lige læser de tre første bøger ellers giver denne bog ingen mening. Desuden skal du kunne lide historie og spænding for at kunne lide bogen – og ikke blive skræmt væk af Jeffrey Archer til Bogforum 2017.

Tak til Lindhardt & Ringhof for anmeldereksemplar. Ord og holdninger er som altid mine egne.

Jeg har desuden anmeldt de første tre bøger i serien. Du kan læse mine anmeldelser ved at trykke på titlerne nedenfor.

Hvor der er vilje

Faderens synder er desværre ikke anmeldt, men givet 5 stjerner på Goodreads.

En velbevaret hemmelighed

4stjerner

bty

Jeffrey Archer til Bloggerevent ved Bogforum 2017

 

Advertisement

Det burde du have vidst

Wow med wow på…

Fra bagsiden…

Grace Reinhart Sachs fører en drømmetilværelse på Manhattans Upper West Side. Hun elsker sinDet burde du have vidst_CMYK mand, som er børnelæge, og sammen har de sønnen Henry på 12. Grace selv er psykoterapeut og har netop skrevet selvhjælpsbogen “Det burde du have vidst”, hvori hun anklager kvinder for ikke at følge deres intuition og lægge tilstrækkelig stor vægt på deres førstehåndsindtryk af mænd.

Men kort før udgivelsen begynder der at ske foruroligende ting i Graces hidtil så trygge tilværelse. Hendes mand forsvinder, en mor på Henrys skole bliver myrdet, og Grace selv befinder sig pludselig i et mareridt, hun ikke kan vågne op af.

Det går op for hende, at hendes tilværelse er langt fra så enkel,som hun hidtil har troet …

Bedømmelse…

Da jeg begyndte at læse denne bog kunne jeg godt mærke at LIX tallet var noget højere end de foregående bøger jeg havde læst, og frygtet det måske ville være lidt af en ørkenvandring at komme igennem denne bog. Heldigvis tog jeg fejl for hurtigt fangede historien mig. Grace lever virkelig en drømme tilværelse i New Yorker kvarteret Upper East Side som jeg også kendte fra tv-serien Gossip Girl, og meget i hendes liv mindede også om Gossip Girl, men pludselig krakelere hele hendes liv, og man følger, hvordan alt det hun troede var sandt var en løgn, bliver voldsommere og voldsommere. Denne process beskriver Jean Hanff Korelitz på en rigtig spændende og medrivende måde, så de 465 sider hurtigt er læst. Graces udvikling igennem bog er fantastisk beskrevet uden på nogen måde at være klistreret. I begyndelsen af bogen hævder Grace, at man burde have vidst, hvordan ens ægtefælle ville udvikle sig, men hun må også indse, at hun har taget meget fejl. Bogen beskriver også på en fin måde, hvordan alle i Graces omgangskreds vidste, at der var noget galt med Jonathan (hendes mand) uden at sige noget. Beskrivelsen af hvordan Jonathan lykkedes med at forføre alle til at alle elskede ham, og alle nægtede at se hans fejl er også glimrende beskrevet.

På forsiden af bogen står der at den anbefales til alle der har læst “Kvinden der forsvandt” Den har jeg ikke fået læst endnu, men den står helt klart på min TBR-liste.

Jeg kan kun anbefale “Det burde du have vidst” på det stærkeste, for det er en virkelig fantastisk velskrevet bog, hvor jeg var helt ked af den var slut.

RRRRR

Tusind gange tak til Gads Forlag for dette anmeldereksemplar…