Belgravia

IMG_1492
Jeg havde egentlig besluttet mig for at holde en bloggerpause i juli måned, men da jeg læste Belgravia besluttede jeg mig for at lave et enkelt blogindlæg om denne fantastiske bog.

Da jeg i foråret hørte, at bogen var skrevet af forfatteren bag en af mine yndlings serier, nemlig Downton Abbey skulle jeg bare læse serien, og da jeg også elsker bøger omhandlende 1800-tallets overklasse var det et must-read.

I lørdags begyndte jeg så på bogen, og jeg var meget spændt på, hvordan den var. I begyndelsen skulle jeg lige vende mig til alle personerne og hvad de hed og deres indbyrdes forhold, men da jeg først havde stiftet bekendtskab med dem blev jeg grebet af historien. Det er en rigtig god og spændende historie som jeg hurtigt fik læst, fordi den fangede mig. Jeg kan rigtig godt lide at læse om denne periode og Julian Fellowes formår at ramme stemning på en rigtig fin måde. Bogens periode er en anden end den man følger i Downton Abbey og kullisen er også flyttet til London, men alligevel synes jeg historierne har en del til fælles (på den gode måde). Julian Fellowes formår ihvertfald, at skrive en historie som jeg bliver rørt af og som griber mig.

Hvorfor jeg egentlig godt kan lide denne form for litteratur skyldes nok den rolige atmosfære som historien foregår i. Det at problemstillingerne er helt anerledes end i dag, hvor mange ting som vi tager som en selvfølge bestemt ikke var det i 1800-tallet.

Slutningen havde jeg det lidt ambivalent med, på en måde synes jeg den skulle ende på den måde, men synes også den var lidt for meget.. Hvordan må I selv vurdere når I læser bogen.

Så ja jeg var vild med historien, den greb mig, men jeg har også en helt speciel forkærlighed for bøger i denne genre.

Tak til Politikens Forlag for anmeldereksempar

RRRRR

Handling..

Den 15. juni 1815 om aftenen samles den engelske overklasses fornemste repræsentanter i Bruxelles til, hvad der senere skal gå over i verdenshistorien som et af de mest berygtede baller – hertuginden af Richmonds bal. Det er aftenen før Slaget ved Waterloo, og mange af ballets flotte unge mænd vil den følgende dag optræde på slagmarken.

For Sophia Trenchard, den unge, smukke datter af storhertugen af Wellingtons krigsleverandør, kommer denne aften til at forandre alt. Men det er først 25 år senere, da den opadstræbende Trenchard-familie flytter til Belgravia, Londons nybyggede rigmandskvarter, at aftenens virkelige eftervirkninger bliver mærkbare. For i denne nye verden, hvor aristokratiet må omgås med nyrige opkomlinge, er der dem, der ville foretrække, at fortidens hemmeligheder forbliver skjulte …

P.S. Jeg regner med at vende tilbage til bloggen for alvor i begyndelsen af august, hvor jeg satser på at præsentere nye tiltag på bloggen. God sommer til jer alle.

5 tanker om “Belgravia

  1. Pingback: Belgravia | Bibliotekattens Bøger

  2. Pingback: På kanten af evigheden | Ruskjærs bøger

  3. Pingback: Victoria | Ruskjærs bøger

Skriv en kommentar