Italiensvej

Kender du det, at læse en bog som skaber en sådan hygge, at man sidder med et konstant lille smil og drømmer, man var en del af bogens handling.

Handling

“Italiensvej” handler om den Italienske Vittoria Contini, der en kølig martsdag i 1958 ankommer til et usselt hotel i København. Det eneste hun har med sig er en baby, en Madonna-statuette og en tyk pakke med kontanter. Vittoria er på flugt fra sin fortid og hendes frygt for at blive afsløret får hende konstant til at se sig over skulderen.

Hun bliver venner med sin komplette modsætning, natklubservitricen Conny, der hjælper hende til at få et arbejde som husbestyrerinde hos en lægefamilie på Amager. Men da Vittoria bliver forelsket, bliver hendes tryghed truet.

Bedømmelse..

Det er en rigtig hyggelig bog som emmer af slut 50’er stemning. Jeg har altid været lidt vild med historie, og elskede historiske perioder som 30’erne og 50’erne. Denne bog giver en perfekt 50’er stemning, hvor jeg helt kunne forestille mig, hvordan alt og alle så ud.

Handlingen er også rigtig spændende, og jeg læste spændt med på, hvad der ville ske med Vittoria og Conny, og hvordan kærligheden ville påvirke deres liv. Det er en rigtig hyggelig bog, hvor man ikke skal forvente de store dramaer, men alligevel en del forviklinger og overraskelser undervejs.

Efterfølgende har jeg set musicalfilmen “Sound of Music” og kunne ikke lade være med at drage en hvis form for parraller historierne imellem. Begge hovedpersoner kommer som frelsende engle og redder familierne, og finder glæden frem igen.

Så hvis du elsker “Sound of Music” eller har en forkærlighed for 50’erne eller 60’erne er jeg sikker på du vil kunne lide denne hyggelig bog.

4/5

italiensvej

Advertisement

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s