TBR – Anmeldereksemplarer

IMG_1774

I dagens indlæg giver jeg plads til alle de anmeldeksemplarer som forlag har været så søde at sende til mig. Jeg skal nok få dem læst, men pt har jeg bare meget at se til. Jeg håber at der vil være en reduktion i antallet i løbet af sommer, da der ikke udkommer så mange nye bøger.

På billedet glemte jeg Mus og Mænd, da jeg havde brugt bogen til et andet indlæg. Den bog har Lindhardt og Ringhof været så søde at sende, derudover har sendt . Tilbage til Rabbit Hall som jeg har prøvet, at komme igang med, men måtte opgive, da det ikke lige var den bog jeg skulle læse nu. Jeg har også forsøgt, at lytte til den, men oplæseren blev jeg virkelig træt af. Endelig har deres søsterforlag (ved ikke om det hedder det, men det ejes af L&R) sendt mig Vejen til dit hjerte som jeg glæder mig til at læse, men som jeg lige vil vente med, da jeg i en periode har været lidt træt af Young Adult.

Fra Politikens Forlag har jeg modtaget Syng, levende og døde, syng samt min Muse. To bøger som er noget anerledes end det jeg plejer at læse. Jeg har hørt meget godt om begge. Jeg har forsøgt flere gange at læse Syng. levende og døde, syng, men jeg har simpelthen ikke kunne koncentrere mig om historien. Min Muse har jeg endnu ikke forsøgt mig på, da jeg i øjeblikket er nød til at læse noget jeg virkelig elsker for at få læselysten frem igen.

Gads Forlag har sendt Hotel Tusindlys og De efterlod os alt. Jeg har endnu ikke fået læst nogle af bøgerne, men specielt Hotel Tusindlys vil jeg gerne læse her i sommer.

Flamingo som er en del af Gyldendal har sendt Alt eller intet som er skrevet af forfatteren til bl.a. Arvingen og Løftet. Jeg var vild med disse bøger, og glæder mig til også at læse Alt eller intet.

HarperCollins har sendt mig Vejen til London som jeg i øjeblikket læser, jeg mangler under 100 sider, men holder i øjeblikket en pause, da bogen virkelig har skuffet mig og jeg synes den enorm kedelig.

Endelig har People’s Press har sendt mig to bøger Min mor plejede at sige samt Den røde adressebog som begge virker hygge og gode sommerbøger.

Ja, det er en ordentlig stak, men jeg må også erkende, at jeg i øjeblikket ikke har den store energi til, at læse. Derudover er der bare mange andre bøger som jeg også har lyst til, at læse, og jeg tror de bedste anmeldelser kommer af lystlæsning frem for pligtlæsning.

 

Skriv en kommentar