Rejs på Budget – Alene

IMG_1406

Parlamentsbygningen i det fantatiske Budapest. På denne rejse, rejste jeg dog ikke alene, da jeg havde min mor med. 

I dag går jeg lidt væk fra litteraturens verden, og fortæller om noget jeg elsker næsten ligeså højt som bøger, nemlig at rejse. ADVARSEL: Der vil forekomme et meget langt indlæg. 

Jeg er vild med at rejse, og elsker at rejse alene. I dag vil jeg gå lidt væk fra bogverden og fortælle lidt om det at rejse på budget. Mange sidder måske og planlægger hvad de skal i sommerferien. Jeg vil i dette indlæg give lidt tips til at rejse uden at det koster en bondegård. Jeg deler link, men er ikke blevet sponsoreret eller på nogen anden måde betalt for at have en bestemt holdning.

  1. Bind dig ikke på et bestemt sted. Jeg bruger meget skyscanner til at undersøge hvad der er billigt når jeg gerne vil afsted. Desuden er søgefunktionen også god hvis man er fleksibel med tidspunktet.
  2. Indkvartering. Da jeg var yngre boede jeg altid på vandrehjem, men jeg blev træt af ikke at få søvn nok, og savnede privatliv om aften osv. Derfor er jeg begyndt at bo på enkeltværelser, og ja det er dyrere, men jeg bliver mere udhvilet og har det bare bedre. Jeg bor altid på de billigste hoteller, men tæt på offentlig transport. Selvfølgelig ved jeg aldrig helt hvordan hotellet er, men læs anmeldelser og se billeder på google Maps, hvor der ofte er gæster der har taget billeder og ofte er mere sande omkring hotellet. Jeg vil gerne bo rimelig centralt, for ja det er billigere at bo langt fra centrum, men har du lyst til at bruge din ferie i en bus/metro for at se det du gerne vil.
  3. Offentlig transport. Hvis du ved du skal meget med offentlig transport så køb en billet der gælder i flere dage. Du slipper for hele tiden at skulle finde en automat, og nogle steder har de det bare ikke godt med Visa kort. I London SKAL du købe et Oyster kort, da alt andet er for dyrt. Jeg købte et for flere år siden og bruger det hver gang jeg er derovre. Du tanker det op på stationer og virker lidt ligesom vores Rejsekort bare bedre. Nogen gange er det også smart lige at undersøge hvor langt der er til dit bestemmelsessted – kan du faktisk gå derhen i stedet for at tage en metro og så gå mindst lige så langt under jorden, men også hvor planlægge på forhånd hvad du gerne vil se så du ikke krydser f.eks. London og bruger alt din tid i undergrunden.
  4. Mad og drikke. Du behøver ikke lige spise midt inde i det dyreste og mest turistede område af destinationen. Vælg noget lidt mere afsides. Desuden er det rigtig godt at søge på google maps efter restauranter i området. Her kan du lettere undersøge hvad andre synes og hvad prisniveauet er. Mange steder har de på hoteller og vandrehjem valgt at man skal betale for morgenmad, og det kan blive meget dyrt. Jeg har gjort det, at jeg ofte har købt morgenmaden i f.eks. et supermarked eller forskellige spisesteder og sparet virkelig mange penge – for hey du kan virkelig få meget morgenmad i et supermarked for 150 kroner som det koster nogle steder.
  5. At rejse alene. Jeg har rejst rigtig mange gang alene. Jeg tror, jeg første gang var 21 år, hvor jeg rejste til Firenze, og så har det været mange gange til London. Derudover har jeg rejst alene til Berlin, Tyrkiet, Wien og Bratislava. Jeg har egentlig aldrig følt mig modig eller mærkelig fordi jeg har gjort det, men jeg kan godt blive træt af når folk bliver så chokeret når jeg gør det. For mig er det meget hyggelig, og selvfølgelig skal jeg bruge min sunde fornuft. Jeg opsøger ikke problemer – men hvem gør det. Og der er også steder som jeg ikke kunne drømme om at rejse alene som blond skandinavisk kvinde. Jeg er et meget selvstændig menneske og er god til selv at planlægge min tid, og jeg nyder når jeg tager afsted at jeg 100% selv kan bestemme over min tid. Det kan være lidt kedeligt at sidde på en restaurant mutters alene og vente på maden, men når jeg først har fået maden tænker jeg ikke over det. Da jeg rejse til Tyrkiet var det en charterrejse. Det kan ikke anbefales, tildels er det utrolig trist, at være alene på et familiehotel, men det kan også være meget dyrt, da man skal betale ekstra gebyr som oftest er mindst ligeså dyrt som tog du en anden person med. Derfor kræver det at man som solorejser har mod på at planlægge alt selv – ihvertfald hvis man som mig er meget nærig. Nedenfor vil jeg anbefale lidt link som jeg bruger når jeg skal ud at rejse.

    IMG_1629 (3).JPG

    Den største oplevelse på min forrige tur til London var helt klart Harry Potter Studio. Jeg var dybt Starstuck over at være et sted, hvor Harry Potter var optaget. 

Gode links til når du skal forberede din rejse.

Skyscanner.dk hvor man både kan finde de billigste flybilletter plus hoteller.

Momondo.com er meget ligesom skyscanner.dk, men mere populær i den brede befolkning. Jeg synes den er god at bruge til at tjekke de billigste hotelværelser.

Trivago kender de fleste sikkert fra utallige reklamer. Der kan man søge efter de billigste hoteller, men jeg har ofte oplevet at hotellerne lige er lidt billigere ved momondo. Trivago har så en bedre søgefunktion, hvor man kan sætte flere krav osv. Trivago er ikke god til Vandrehjem.

Udenrigsministeriets Rejsevejledning er god at bruge hvis man skal til lidt mere eksotiske steder end Tyskland.

Google Maps er guld værd både i planlægningen, men også på selve rejsen. Når du skal finde ud af hvor ligger det hotel som du gerne vil bo henne? Ligger det tæt på metroen og er der langt til alt du gerne vil se. Derudover er det godt at læse hvad folk har haft af oplevelser af hotellet. Nogen bidrager også med billeder som nok giver et lidt mere sandfærdigt billede af selve hotellet end de billeder som hotellet har fået taget af en professionel fotograf. På selve rejsen bruger jeg google maps både til at kunne finde rundt, til at finde ud af hvilken bus jeg skal med osv. Som tidligere nævnt bruger jeg den også til at finde ud af hvor der er gode billige restauranter.

Efterfølgende kan man bruge den til, at finde ud af, hvor man har været, da google indsamler dine oplysninger fra din gps hvis du har slået den til.

Booking.com har jeg de seneste år brugt når jeg skulle finde hotel, da jeg synes de har et godt udvalg til fornuftige penge. Jeg kan altid gå ind på momondo og tjekke at de nu også er billigst.

Tripadvisor bruger jeg ikke selv så meget, men den er god til inspiration af hvad man skal se, og bedømmelser af alt muligt.

Parisbilletter.dk er en del af et firma, hvor man også kan købe billetter til andet end Paris, de har også en side om London, som jeg virkelig har brugt meget når jeg skulle til London, hvor jeg bla. har købt Musicalbilletter. På hjemmesiden kan man købe billetter til attraktioner, men også til transport med mere. Jeg synes det er dejligt at have styr på det hjemmefra.

Derudover søg og find inspiration bl.a. Politiken har udgivet ret mange artikler om anbefalinger i storbyer osv.

Ellers brug biblioteket (siger bibliotekaren) og lån guidebøger. Jeg elsker Turen går til.. men ellers Lonely Plannet som også har en udmærket hjemmeside.

Derudover vil jeg anbefale, at man lige kigger på Lufthavnens hjemmeside så man lige har en ide om hvordan man kommer derfra – for ingen lufthavne ligger i centrum af byerne, og lufthavnstaxaer er bestemt ikke gratis. Kører der metro, tog, bus eller lignende fra lufthavnen, husk offentlig transport er oftest billigst.

I sommerferien går turen til Bruxelles og Paris, hvor jeg endnu engang rejser alene. Jeg glæder mig meget til at komme afsted. Begge byer er helt nye for mig, men jeg har virkelig i flere år gerne ville til Paris, men har været nervøs for det fordi jeg ikke kan et ord fransk (andet end Mercy). Men jeg tænkte alligevel det er en af verdens mest besøgte byer så alle der rejser dertil kan jo ikke fransk, vel? Jeg rejser til august og har tænkt at jeg i løbet af sommeren vil komme med sommerferie indlæg omhandle det at rejse.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s