
Bogen blev læst på min Pocketbook, hvilket også vil sige at den flotte forside er sort/hvid..
Det er en bog jeg har været meget skepsis over, jeg havde hørt fra flere kanter at den var god, men jeg troede ikke rigtig på det, men da Flamingo tilbød mig et anmeldereksemplar var det svært at sige nej, for jeg var nysgerrig og bogen lød jo egentlig god så jeg begyndte at læse bogen, som jeg undrede mig over kunne fylde over 400 sider. For var det ikke lige i overkanten til en bog i denne genre.
Så med en masse skepsis begyndte jeg at læse denne bog om overklassen i Stockholm.. Heldigvis blev jeg hurtigt fangede af historien, og de 400 sider blev hurtigt læst for jeg elskede historien. Nogen gange kan det være svært, at forklare hvorfor, og det er på en måde også tilfældet her, men jeg vil alligevel prøve.
- Personerne: Jeg elskede personerne! Hovedpersonerne Natalia og David er fantastiske personer, hvor kærligheden lyser ud af dem og er så tydelig i bogen, at jeg sad med et lille smil på læben. Det andet par som følger Åsa og Michel var jeg også ret vilde med, der var en form for drive over dem som var ret interessante. Derudover var andre personer som også var spændende, bl.a. Natalias lillebror Alexander som man kommer til at følge i næste bog som også virker ret interessant.
- Synsvinkler: Man følger historien fra forskellige syns vinkler, for mig virkede det rigtig godt, og man fik mulighed for at se sagen fra forskellige vinkler og havde større forståelse for hvorfor de gjorde som de gjorde.
- Skrivestil: Skrivestilen fungerede rigtig godt for mig, forfatteren havde en rigtig god måde at skrive på uden at de kappede over i de erotiske scener eller blev for meget i de romantiske scener, der var en fin balance som jeg synes mange forfatter kunne lære af.
- Andet: Jeg var alt i alt vild med historien, og selvom jeg nok kunne regne ud, hvad den ville ende med var jeg hele tiden spændt på, hvordan det ville føre frem til dette. Der var et fint tempo, hvor der hele tiden skete noget, men man havde alligevel mulighed for at kunne følge med.
Jeg vil ihvertfald anbefale bogen, hvis man er til kærlighedsbøger med erotik. Jeg glæder mig ihvertfald til at læse anden bog i serien som allerede er udkommet.
Tak til Flamingo Forlag for anmeldereksemplar, hvis man er interesseret i at læse om, hvad bogen handler om kan du følge dette link til forlagets hjemmeside.

Og nu den flotte forside i farver..
Pingback: TBR – Anmeldereksemplarer | Ruskjærs bøger