Det unge kærestepar Ebbe og Karen er sammen med nogle andre jurastuderende gået ind i modstandsarbejdet. Aktionerne bliver hurtigt dristigere og farligere – og en aften går det galt. Under en sabotage mod et værksted bliver to fra gruppen dræbt, og Ebbe flygter såret til Sverige. I Sverige optages Ebbe i Den Danske Brigade, en hemmelig eksilhær, der træner i de øde skove. Der går flere lange, barske og iskolde vintre inden Ebbe og Karen endelig genforenes i maj 1945.Alt er forandret, men alligevel forsøger Ebbe og Karen i “De døde og de levende” at opbygge en lille familie i efterkrigstidens København. Mens Karen gør karriere i Mødrehjælpen og som konservativ politiker, sygner Ebbe hen, ødelagt af mareridt og misbrug. Krigen trækker sine dybe spor og de døde modstandskammerater spøger. Det eneste Ebbe har at leve for er Karen og deres datter, befrielsesbarnet Ellen.
Jeg havde fået anbefalet bogen igennem et indlæg på Forlagsliv og synes bogen virkede rigtig spændende. Og den begyndte, da også rigtig spændende, og ideen bag bog lød også rigtig god, for hvad skete der egentlig med de frihedskæmper som var helte under Anden Verdenskrig og ved krigens slutningen, det synes jeg ville være spændende at læse om. Problemet med denne bog er bare at den er utrolig kedelig og jeg blev meget træt af bogens hovedperson; Ebbe, ligesom både bogens andre personer plus ham selv gør. Derudover følger man også Karen og Erik Scharff som var leder af deres gruppe. Og de er rigtig interessante de problemstillinger som de kommer ud for når de både skal leve med det de var udsat for under krigen, men også leve i et samfund som ikke har den samme dramatik som de oplevede under krigen. Jeg synes bare ikke denne problematik bliver beskrevet på en både så jeg bliver fanget af historien.
Det som gør at historien får 2 stjerner og ikke mindre er at den faktisk er ret spændende til at begynde med, det var spændende at vide lidt mere om den danske brigade og hvad de lavede i Sverige under krigen. Jeg har ofte hørt om Den Danske Brigade, men har egentlig aldrig vidst, hvad det var, og det synes jeg denne bog beskriver fint. Desuden stiller bogen også spørgsmål ved, hvilken betydning Frihedskæmperne egentlig havde i det lange løb – og det synes jeg er interessant.
Men alt i alt skuffede denne bog med en historie om en mærkede mand, hvor der ingen udvikling sket, og hvor jalousi og alkohol fyldte for meget. Sjældent har jeg ønsket at en hovedperson begik selvmord.
Ruskjærs bøger 