Harry Potter og Fønixordenen

IMG_1385.JPGSå er maj måned snart ved at være slut og det er tid til månedens anmeldelse af en Harry Potter bog, denne gang er det den meget tykke nr. 5; Harry Potter og Fønixordenen.

Beskrivelse..

Harry Potter er desperat efter at komme tilbage til Hogwarts og finde ud af, hvorfor Ron og Hermione har været så hemmelighedsfulde hele sommeren. Men det femte år på Hogwarts bliver hverken let eller behageligt for Harry. Ministeriet for Magi nægter at tro på Harrys og Dumbledores forsikringer om, at Voldemort er vendt tilbage. Ministeren sender en repræsentant til skolen, som skal sørge for at udbrede Ministeriets holdning og lukke munden på Harry – med alle midler. Og med katastrofale følger …

Bedømmelse..

Okay igen, igen tilstår jeg, jeg elsker Harry Potter universet og til trods for at denne bog er virkelig lang var den også rigtig god at genlæse. Jeg lyttede den til dels på lydbog som jeg har fundet ud af er rigtig godt med Harry Potter bøgerne (Jesper Christensen er bare en fantastisk oplæser). I denne bog møder man for første gang Luna Lovegood som bare en fantastisk person i hendes drømmende distrete facon at være på. I denne bog er Harry Potter for alvor blevet teenager, hvilket kommer til udtryk i hans konstante vrede mod alt og alle, hvilket godt kan være lidt trættende i lægden. I denne bog får mørket for alvor magten med ministeriets fornægtelse og indtræden af Nidkjær som gør livet på Hogwarts mere surt for alle på studiet. Igen ros til Jesper Christensen fantastiske stemme til at gøre Nidkjær mere irriterende end i filmen.

En af de ting som jeg virkelig elsker Harry Potter bøgerne for er J.K. Rowlings evne til at beskrive hvordan livet netop er for teenager i den alder som bogen omhandler. I denne bog er Harry Potter og co blevet 15 år og det er tydeligt at teenage problemerne er mere fremme i denne bog.

I næste måned gælder det Harry Potter og Halvblodsprinsen som  nok er min absolut favorit. I denne bog begynder der for alvor at ske noget i mellem Ron og Hermione, og Harry Potter for også øjenene op for en anden pige end Cho Chang og så  kommer Voldemorts genkomst for alvor til at betyde noget for alle.

 

En tanke om “Harry Potter og Fønixordenen

  1. Pingback: Fem fra reolen +600 | Ruskjærs bøger

Skriv en kommentar