Northanger Abbey

IMG_1337Jeg har en ide om, at jeg gerne vil læse flere klassikere, og Jane Austens bøger er højt på listen, så jeg foreslog i en bogklub jeg er med i, at vi skulle læse en Jane Austen bog, valget blev på denne bog som jeg egentlig ikke kendte særlig godt til inden.

Beskrivelse..

Catherine Morland er en naiv, men godhjertet 17-årig pige, der af sine forældres barnløse naboer bliver inviteret til Bath, hvor hun gør sin debut i middelklassens selskabsliv. Catherine finder hurtigt en veninde i Isabella Thorpe, som hun deler en ivrig fascination for gotiske romaner med. Hun fatter ligeledes hurtigt interesse for den intelligente og vittige Henry Tilney og udvikler senere et venskab med hans søster, Eleanor Tilney, der resulterer i en invitation til familiens hjem: Northanger Abbey. På det gamle abbedi sprudler Catherines livlige fantasi, der er påvirket af tidens gotiske romaner (datidens svar på nutidens krimier), men da hun af Henry konfronteres med sund fornuft, indser hun sandheder, som hun før har været blind overfor.

Bedømmelse..

Gab, hvor kedede denne bog mig meget. Jeg blev aldrig fanget af bogen, jeg kunne aldrig koncentrere mig om, hvad Catherine havde gang i, og jeg kunne ikke på noget tidspunkt lide hende – ja for at sige det på jysk så synes jeg hun var træls.. Det jeg husker historien mest for er de evindelige vandringer rundt i en sal, og kedelige sammenkomster som ikke interesseret mig et øjeblik. Jeg blev forviret over personerne osv.

Bogen er hurtigt blevet glemt. I maj måned skal jeg til Aarhus og se opsætningen af Fornuft og Følelse, så i den anledning skal jeg have læst bogen, jeg håber den fanger mig bare lidt mere en Northanger Abbey.

I forhold til at anmelde denne klassiker har jeg været meget nervøs, for jeg ved det er en bog som har mange år på bagen og mange elsker den, og når man så ikke elsker en klassiker som man bare skal læse – er man så en dårlig læser med dårlig smag. Jeg synes det i den anledning er vigtigt at sige at smag og behag er forskellig, og min smag var ikke til denne bog som jeg hverken synes var sjov, spændende eller noget midt i mellem. For mig er det meget svært når jeg ikke kan lide hovedpersonen, og handlingen heller ikke fanger, for hvad handlede den egentlig om? Det bedste er faktisk at bogen ikke er særlig lang.

RRRRR

3 tanker om “Northanger Abbey

  1. Naturligvis er man ikke en dårlig læser med dårlig smag, bare fordi man ikke kan lide en klassiker, der er 200 år gammel. Dens alder er ikke afgørende for dens underholdningsværdi. “Heart of Darkness” er en klassiker, men jeg kan simpelthen ikke fordrage den. Det er jo bare en smagssag.

    Like

  2. Haha, har lige læst din anmeldelse, og kunne ikke lade være med at trække på smilebåndet! Jeg har lige læst bogen og elsker den! Til gengæld kunne jeg ikke fordrage den højtelskede klassiker ‘Stormfulde højder’. Men hvor er det skønt, at smag er forskellig 🙂

    Like

Skriv en kommentar