Da jeg var 18 år og gik på VUC, stiftede jeg første gang bekendtskab med Lykke-Per. Jeg havde en underviser som var MEGET vild med Det Moderne Gennembrud. Ja, han brugte flere måneder på perioden, hvilket resulterede i at vi havde meget travlt resten af året. Men i forbindelse med det forløb var vi også inde på Aalborg Teater og se det timelange teaterstykke. Dengang kedede stykket og perioden mig bravt – og jeg skulle ihvertfald aldrig læse Lykke-Per, men i forbindelse med filmpremieren fik jeg blod på tanden på at forsøge at læse bogen.
Jeg begyndte på bogen få dagen inden jeg var i biografen for at se filmen, og jeg blev hurtigt grebet af historien, og glemte egentlig at bogen var skrevet på en gammeldags måde, for det er en rigtig interessant historie om Pers liv fra fødsel til død.
Lykke-Per udkom første gang i 1898 og blev redigeret flere gange, senest i 1934. I bogen fylder religion rigtig meget, og det er ret interessant at læse om datidens syn på jøder – når man nu har oplevet 2. Verdenskrigs forfølgelse af jøder. Et af de øjeblikke i bogen som rørte mig mest var da Jacobe oplever en form for forfølgelse af russiske jøder. Billedet kunne ligeså godt finde sted under 2. Verdenskrig. Derudover var det også interessant at læse om det had man i Danmark til jøder som ikke danske ligeværdige borgerer. Den holdning til jøder som bliver beskrevet i denne bog giver måske lidt mere forståelse for at det gik som det gik.
Nok om det, nu lidt om personerne. Jeg vil specielt fokusere på Per og Jacobe. Per er på mange måder det man i dag vil kalde narcissistisk. Han har meget høje tanker om sin egen formåen, men det er tydeligt igennem bogen at han ikke evner det hårde slid for at nå målene. Han går benhårdt efter at opnå noget, og når han så opnår det er det alligevel ikke så tilfredsstillende som han troede det vil være. Derfor ender han også der hvor det hele begyndte, og måske var det der han var mest lykkelig. Men Pers narcissistiske vejrmåde gør ham også til en virkelig irrierterende hovedperson som jeg havde svært ved at føle nogen form for sympati for.
Jacobe er en lidt mere sympatisk person som udvikler sig meget i løbet at romanens forløb. Hun begynder med, at være den stille sky overklasse kvinde med det sarte helbred og udvikler sig til at være en stærk kvinde som er i stand til at åbne sit eget børnehjem.
Der skulle gå 120 år siden udgivelsen af bogen før den blev filmatiseret. En filmatisering som der har været længe ventet på. Først vil jeg sige at det er en rigtig god bog, men der er meget som er lavet om i filmatisering og rigtig meget som man mangler og godt kunne have brugt at få at vide for at forstå historien. Jeg har fuld forståelse for at man er nødtil at ændre og fjerne meget for at filmen ikke bliver alt for lang. Filmen er næsten tre timer og det er selvfølgelig en del, men jeg følte mig godt underholdt og var helt ked af det da filmen var slut. Noget af det jeg savnede svar på i filmen var hvad der skete med Jacobes barn, det får jeg heldigvis svar på i bogen. Derudover kan det være svært at vurdere hvor langttid der går i filmen, men også det er nemmere at forstå ved læsning af bogen.
Bogen tager et godt stykke tid, at læse, men jeg vil alligevel anbefale folk at give sig i kast med at læse den for den er virkelig en smuk oplevelse. Jeg er ihvertfald glad og stolt over at jeg har givet mig i kast med bogen.
Ruskjærs bøger 