For lidt over et år siden stiftede jeg første gang bekendtskab med Kimberly Freemann med bogen Vejen til Wildflower Hill en bog som jeg var rigtig glad for at læse, og har hele tiden haft planer om også at læse Havets hvisken, så da Flamingo genudgav bogen skulle jeg bare læse den.
Det er en rigtig god bog, og hvis man kan lide at læse bøger, hvor man følger en person fra fortiden og en fra nutiden er den et must. Historien fra 1901 omhandler en kvinde som mister alt ved et skibsforlis, og er på flugt fra sin tyraniske svigerfamilie. Hun møder kærligheden og får lov til at gennemgå hendes sorg i det øde Australien. Sideløbende møder man en kvinde som har mistet sin elsker, men ikke må få lov til at gennemgå sin sorg pga. at han var gift. Hun flygter tilbage til Australien, hvor hun bestemt ikke er velkommen.
De kvinders historie kan minde om hinanden, men jeg savner en lidt mere tydelig parrallel til de to kvinders liv. De er ikke i familie eller noget, og jeg synes også meget er usagt i historien. En stor del af historien foregår i et meget roligt tempo, men hen i mod slutningen er det ligesom der skal ske en masse på meget kort tid. Jeg vil egentlig gerne vide lidt mere om, hvad der sker med Isabella og hvad der sker med Libby, men jeg synes bare jeg får tilløb til en masse som ikke sker.
Historien om Isabella i 1901 er klart den mest interessante, der er mere kød i denne historie, og ligesom i Vejen til Wildflower Hill fungere historien om fortiden bedre en historien om nutiden. Libbys historie blev til tider lidt for meget fyldstof som jeg egentlig godt kunne undvære.
Når det er sagt er det en rigtig god historie som jeg klart vil anbefale. Det er en hyggelig bog, at sidde at læse her i efterårs blæsten.
Tak til Flamingo for anmeldereksemplar. Her kan du også læse mere om, hvad bogen handler om.
Her er bogens forside i farver – hvor er den fin..
Ruskjærs bøger 