Sjældent har jeg læst en bog som jeg virkelig ikke kunne ligge fra mig..
Beskrivelse..
I en lille kystby i Australien begynder en ny flok børn i skole, ligesom det sker hvert år, men det står hurtigt klart, at drama vil der være nok af i denne klasse. På den første dag bliver en af pigerne mobbet ved at en dreng tager kvalertag på hende. Janes lille dreng bliver beskyldt for at have gjort det. Han påstår han ikke har gjort det. Denne beskyldning mod Janes dreng tager til i løbet af året, bl.a. igennem en underskriftsindsamling for at få drengen fjernet. Jane begynder at tvivle på hendes egen søn, for kun hun kender til hans fars identitet og mørke side.
Jane bliver hurtigt veninder med Celeste og Madeline, som begge har rigelige af problemer, selvom man ikke umiddelbart skulle tro det. Celestes mand er udad til en respekteret og yderst charmerende mand som ikke virker til at kunne gøre en flue fortræd, men bag de lukkede døre er historien en hel anden, og glansbilledet krakelere.. Madeline er mor til tre, den ældste har hun fra et tidligere ægteskab, hun oplever nu, at hendes datter virker mere interesseret i hendes eksmand og hans nye kones liv. Madeline må kæmpe for at være mor. I hele bogen bliver der lagt op til den formøse quizaften, hvor der sker et mord..
Bedømmelse..
Inden jeg læste bogen, havde jeg egentlig ikke så mange ideer om hvad bogen handlede om, jeg havde ikke læst Moriartys forrige bog “Min mands hemmelighed” så jeg kendte ikke rigtig til den, men havde for langttid siden forelsket mig i forsiden på Saxo, og skrev så til Politikens Forlag om jeg kunne få lov, at anmelde den, jeg hørte ikke noget fra dem, og havde lidt glemt det igen, til der en dag lå en dejlig pakke i min postkasse.
Som jeg skrev indledningsvis er det yderst sjældent, at jeg bliver så opslugt af en bog, at jeg ikke kan ligge den fra, det skete med denne bog, når jeg lagde mig til at sove sagde jeg altid til mig selv – jeg skulle bare læse et kapitel max 10 sider – ja det blev så til omkring 30 sider. Mange gange sad jeg og næsten ikke turde at læse videre, samtidig med at jeg bare ikke kunne læse det hurtigt nok. For der skete hele tiden noget dybt forudrolende som fangede min interesse.. På et tidspunkt begyndte jeg nærmest at råbe “Sjit, sjit” for det skete bare ikke. Selvom bogen er fiktiv og personerne var fiktiv oplevede jeg at blive dybt berørt af deres skæbner. Specielt af Janes og Celestes oplevelser berørte mig meget dybt.
For mig er det en af de bøger som virkelig beviser for mig, at skønlitteratur er værd at læse, for en fiktiv historie kan være skræmmende virkelig.
Som uddannet folkeskolelærer synes jeg det var utrolig spændende, at læse på bagsiden om begrebet “Helikopterforældre” et begreb som jeg aldrig havde hørt om før, men synes var meget rammende for mange forældre i den virkelige verden og specielt i bogen.. Som helikopterforældre er man beskyttende som holder øje med deres børn og blander sig i deres liv, også som voksne. Forældrene overbeskytter deres børn og mobningen er ikke bare børn og børn imellem, men voksne der mobber hinanden. Det der i bogen begyndte i det små nåede overdimensioneret højder, hvor forældrene bestemte dagsrytmen i skolen, desværre ikke et ukendt fænomen.
Bogen rummer virkelig mange temaer, som jeg er sikker på rigtig mange ville drage nytte af at læse. Bogen er velskrevet, spændende og overraskende..
Tak til Politikens Forlag for anmeldereksemplaret
5/5
Synes det så fint ud med bogen på min skyggefulde altan – lidt dysterhed til denne lyserøde bog
Når man læser bogen er det virkelig svært at vente til Quizaftenen – men jeg gjorde det
Ruskjærs bøger 