Jeg har været i Paris, hvilket også er ret tydelige via billedet – og til dem der ikke lige ved det så er det Eiffeltårnet i baggrunden. En seværdighed som havde en helt dragende effekt på mig, og det var virkelig en smuk seværdighed. Nå, men inden jeg dragede mod Paris fik jeg anbefalet Der er ingen ende på Paris af Ernest Hemingway. Jeg havde ikke det store bekendtskab til Hemingway før – selvfølgelig vidste jeg hvem han var, men jeg havde aldrig læst noget af ham.
Forfatter: Ernest Hemingway
Sideantal: 280 sider
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Original titel: A moveable feast, oprindelig udgivet 1964, denne udgave 2016
Handling: Samtidig med at bogen er et portræt af Hemingways liv, så er den også et portræt af mellemkrigstidens Paris i alt sin sprudlende overdådighed. Desuden er bogen befolket af store kunstnere som Ezra Pound, James Joyce, Gertrud Stein og F. Scott Fitzgerald.
Personer: Da det er en form for biografi og hovedpersonen er en jeg person må man antage at det Hemingways egne erindringer selvom jeg til tider kunne have min tvivl om det hele var sandt. Den af bipersoner som jeg lagde mest mærke til i min læsning var F. Scott Fitzgerald som er forfatteren til Den store Gatsby. Det var et ret interessant portræt af ham.
Skrivestil: Hemingway skriver i Jeg-person og det er ret interessant at læse en bog der er skrevet på denne måde. Jeg skulle vende mig meget til Hemingway skrivestil, og jeg fandt ud af, at bogen bedst egner sig til, at man virkelig kan koncentrere sig – og det er jeg nok ikke så god til.
Bedømmelse: Bogen var lidt en kamp, at komme igennem i starten. Jeg synes Hemingway gentager sig selv konstant på en ret trættende måde. Nogen gange havde jeg det faktisk som om jeg havde læst det jeg læste før. De afsnit der omhandler Fitzgerald er helt klart de mest interessante. Derudover nyder jeg Hemingways tanker over hvorfor det gik galt med hans daværende kone og hans glæde ved at hun har fundet en bedre mand. Det er en bog, hvor jeg opdagede, at de afsnit, hvor jeg sad på hotellet og slappede fuldstændig af, var de afsnit jeg nød mest, hvor dem som jeg læste på vej til noget ikke var den samme positive oplevelse.
Når alt det er sagt, synes jeg det er svært at anmelde klassikere, for der er ingen tvivl om, at de har noget ekstra godt – når de nu har kunne overleve i så mange år, men det er bare ikke altid at de derfor siger en noget. Og med Der er ingen ende på Paris er jeg nok lidt midtimellem. Dog var bogen ikke dårligere end jeg er blevet lidt nysgerrig på at læse lidt mere af Hemingway.
Derudover var det ret sjovt, at læse om stederne som Hemingway var når man nu selv var i byen. F.eks. om Louvre og den vandring som stadigvæk er mod Mona Lisa.
Andet: Hvis man gerne vil læse noget mere om en bogs tilblivelse vil jeg helt klart anbefale denne bog, der er virkelig en interessant historie om denne bog.
Ruskjærs bøger 