Kaj Munk var en person som jeg ikke kendte meget til. Jeg kendte til ham, da jeg for år tilbage boede i Silkeborg og enkelte gange kørte forbi mindestenen for det sted for han blev dræbt i 1944. Derudover kender de fleste sikkert sangen Den blå anemone som er skrevet af Kaj Munk. Derudover vidste jeg, at han før han blev modstander af nazismen sympatisede med nazismen.
I denne bog fik jeg meget mere viden om denne specielle mand, som i eftertidskrigen blev et symbol på den danske modstand mod nazismen, men at personen selv var så glødende tilhænger af flere af de tanker som nazismen og fascismen bygger på overraskede mig. Det kan jo undre i dag, at man kan være så stor modstander af demokrati som Kaj Munk faktisk gav udtryk for – og han fik lov til det. Bogen giver et udmærket indblik i hvordan man tænkte dengang kontra nu. Dengang vidste man ikke hvor forfærdelig Hitler og nazismen var. Man anså ikke nødvendigvis Hitlers ideologi som forkert, nej man satte faktisk spørgsmål ved demokratiet, hvilket vil være fuldstændig utænkelig for normale mennesker. Jeg synes det var rigtig spændende at læse om de holdninger som fyldte dengang. Kaj Munk omvendte sig heldigvis, om det var for sent kan stadigvæk diskuteres, men et er sikkert han blev et symbol på den modstand som Danmark ytreret og som gjorde, at Danmark i dag kan betegnes som en allieret nation.
Hvis du interessere dig for Mellemkrigstiden, og ideologiernes kamp i 30’erne vil jeg helt klart anbefale denne bog. Du får et fint indblik i mennesket Kaj Munk, men helt sikkert også i perioden.
Tak til Lindhardt og Ringhof for anmeldereksemplar.
Ruskjærs bøger 