Denne smukke bog i blødt fløjl rummer masser af erotik og kærlighed…
Titel: Hvad du ønsker
Forfatter: Sylvia Day
Årstal: 2013 i e-bogs format 2014 for bogudgave
Sidetal: 75 (små sider med stor skrift)
Forlag: Politikens Forlag
Fra bagsiden:
Nicolas trækker Stephs navn i firmaets nisseleg, og nu gælder det bare om at finde den perfekte gave til den kvinde, han har fantaseret om i månedsvis. En aften finder han ved et tilfælde en sammenkrøllet ønskeseddel på gulvet, og Nicholas er ikke længere i tvivl om, at han får en glædelig jul.
Ønskesedlen tilhører nemlig Steph, og det eneste, hun ønsker sig, er ham – på alle tænkelige måder.
Bedømmelse: Da begyndte at læse bogen kunne jeg ikke lade være med at tænke på Harlequins Passion bøger. Sylvia Day har også skrevet bøger for Harlequin så det er nok ikke så mærkeligt. Sylvia Day er mest kendt for sine erotiske romaner i serien “Crossfire” Jeg har aldrig læst bøger af hende før. Jeg synes det er en fin historie, og ja der er rigtig meget sex i denne bog, og jeg følte ikke lige jeg kom i julestemning over denne bog. Alligevel kunne jeg godt lide bogen som var meget hurtigt læst. I modsætning til Fifty Shades of Grey var der ikke S/M sex. Hvilket bestemt ikke gjorde noget. Jeg synes også Sylvia Day skriver bedre. Handlingen er hurtig netop fordi den er så kort, men i modsætning til Brændetyven følte jeg at der var en reel historie at fortælle, og ikke en let måde at tjene penge på.
Udover selve handlingen vil jeg fremhæve den utrolig smukke forside. Bogen er indbundet i fløjl og trykt med guldtryk, hvilket bare gør den endnu mere smuk.
RRRRR