Forkert nummer

forkert nummer billed.jpgForkert nummer var en rigtig sød og varm Young Adult som jeg bare nød, at læse. Den mindede mig meget om filmen ”You’ve got mail” med Tom Hanks og Meg Ryan – denne bog var bare en ungdomsudgave af filmen.

Men hvorfor kunne jeg så godt lide at læse denne bog? Den var en meget klassisk Young adult på den helt rigtige måde. Jeg fornemmede High School livet på den måde som man som europæer tror det er. Bogen tager fat i flere gode emner, bl.a. ordblindhed og venskaber og selvfølgelig kærlighed. Jeg synes det fungerer rigtig godt den måde som ordblindhed beskrives i bogen. Der er mange ting som man egentlig ikke tænker på kan være et problem når man ikke er ordblind.

Layla og Taylor som hovedpersoner synes jeg fungerer rigtig godt. De er modsætninger til hinanden, men alligevel fungerer de godt sammen, og da de ligger hadet på hylden bliver de også gode sammen. Layla er den tilsyneladende populære pige som er cheerleader, men er udfordret med hendes læsevanskeligheder. Derudover har hun en ret selvglad kæreste, som man igennem bogen kommer til at hade mere og mere. Taylor er også populær, er Amerikansk Fodboldspiller, og har en lovende fremtid forude. Han virker meget omsorgsfuld, og selvom han i begyndelsen hader Layla, og hurtigt finder ud af, at det er hende som han skriver med, virker han oprigtig sød.

Jeg kunne godt lide bogen, den var næsten for kort. Jeg vil anbefale bogen til folk der elsker Young Adult og gerne vil læse en bog hurtigt.

 

Tak til Palatium Books for anmeldereksemplar.

Advertisement