Elskerinden

Det er godt nok ved at være et stykke tid siden jeg læste denne bog – ja det er faktisk helt tilbage til Readathon i oktober, men derfor skal I ikke snydes for en anmeldelse af bogen. Bogen er en forsættelse til Løgn og lykke. I denne bog følger man den mellemste bror, Therons jagt på kærligheden.

Hotelmagnaten Theron Anetakis har et problem – og hun er netop trådt ind ad døren! Hans plan er at gifte sig med en respektabel græsk kvinde, for at kunne sikre sin fremtid og sit forretningsimperium yderligere.

Men lille Isabella Caplan er blevet voksen og har en vilje at stål og sine helt egne planer. Hun har ikke tænkt sig at lade sin formynder arrangere et ægteskab med en mand, hun ikke selv har valgt! For hun har været forelsket i Theron, så længe hun kan huske, nu er det tid at gøre noget ved det … 

Denne bog følger samme stemning som den forrige bog, og hvis man er vild med Harlequins bøger vil denne bog også være et must. Den følger alle de simple regler som bare er stillet op for samtlige Harlequins bøger, og som jeg har beskrevet i min anmeldelse af den tidligere bog. Dog har denne bog et lille twist som jeg ikke havde regnet med – ja jeg havde faktisk væddet med mig selv om det modsatte udfald på en situation. Hvad det er må du læse dig til.

Men som i mange andre Harlepuins bøger og andre kærlighedsbøger forstår jeg simpelthen ikke hvad hovedpersonerne er tiltrukket af. Den kvindelig hovedrolle Isabella har været forelsket i Theron altid, men han virker ret usympatisk og kold så hvad der gør ham så fantastisk forstår jeg ikke (okay han er nok lækker, det skal de være i Harlequins univers) Hvordan Theron ligepludselig bliver forelsket i Isabella har jeg også svært ved at forstå, som jeg forstår det har han altid opfattet hende som en søster – indtil hun kommer lækker og sexet ind på hans kontor.

Men det er en let bog, at læse, og hvis man godt kan lide en historie som kun fokusere på kærlighedshistorien mellem to mennesker er den rigtig god. Jeg mangler bare lidt mere, men hvad kan man forvente af dybde på 170 sider.

Tak til HarperCollins som har sponsoreret bogen.

Advertisement

Hvad er god læsning?

For snart 10 år siden, da jeg begyndte på VUC fik jeg en dansklærer som var meget kritisk overfor hvad man skulle læse. Han havde meget bestemte meninger om hvad der var god litteratur og hvad der var dårligt litteratur. På daværende tidspunkt læste jeg Jane Aamund som ifølge ham var dårlig litteratur. Jeg synes det er helt i orden, at man som faglærer har helt klare meninger om hvad der er god læsning i forhold til undervisning. Som uddannet dansklærer har jeg da også holdninger til hvad god litteratur er i forbindelse med undervisning. Min holdning er dog, at man som person i sin fritid skal læse hvad man har lyst til. Hvis jeg har lyst til at læse fordi jeg godt kan lide, at læse Harlequins bøger så gør jeg det, uden at tænke det var nok bedre for mig, at læse Lev Tolstojs Krig og fred. Hvis dette gør at jeg ikke har lyst til at læse er det jo et fedt.

For ca. 1/2 år begyndte jeg at læse igen. Jeg har altid været glad for at læse, men inspirationen og lysten manglede. Det blev ofte til genlæsning af bøger som jeg elskede, men der var ikke rigtig noget nyt. Jeg havde fra en med studerende hørt meget om Harlequin bøger, som er kærlighedsromaner som udkommer én gang om måneden med mange forskellige titler. Jeg var meget skeptisk over det i starten, men måtte overgive mig. Det var for mig en fin genre at begynde min læsning på igen. Jeg læser ofte lige en bog når jeg holder en pause fra det lidt tungere læsning. Harlequins bøgerne gav mig lysten til, at læse igen og det var det vigtigste for mig. Hvad god læsning er, er et godt spørgsmål, men god læsning for mig er læsning der rører noget i mig, og så er det fuldstændig ligegyldigt om det er chick-lit, krimier eller samfunds kritiske romaner.