En tur i biografen – Still Alice

Da jeg for lidt over en måned læste Still Alice var jeg dybt imponeret over den gode bog, og glædede mig til at se Juliane Moore i filmen. Filmen havde premiere i sidste uge, men det var først i dag jeg fik tid.

Lad mig allerede nu sige, at jeg elskede filmen, og selvom de havde lavet noget om synes jeg filmen var fantastisk og samspillet mellem Juliane Moore og Alec Baldwin var super. Jeg synes filmen gennem sit filmning og sit valg af musik var fantastisk til at beskrive Alices sindstilstand.

Jeg har altid været vil med film, hvor Juliane Moore medvirkede. Hun har en karisma som jeg bare elsker, og denne film spillede hun bare fantastisk. Den udvikling hun gennemgår er virkelig gribende, hvor hun går fra at være professor i lingvistik med en stor viden til ikke at kunne huske det, og sige til sin mand, jeg har hørt jeg var klog. Den scene, hvor de har den scene fik jeg en klump i halsen, den er bare fantastisk.

Jeg var ikke voldsom vild med Kristen Stewart i rollen, selvom hun nok spillede den rebelske yngste datter udmærket blev jeg træt af hendes rysten med kroppen i gennem hele filmen, og så er det svært at glemme hende som Bella i Twilight.

Handlingen er i forhold til bogen flyttet til New York, jeg kan sagtens forstå hvorfor, for New York er en fantastisk kulisse, men savner lidt film der ikke foregår i New York eller Los Angeles.

Men alt i alt var jeg glad for at jeg begav mig mod Aalborg Biograf.

Advertisement