Outlander – Den rejsende

dav

Forfatter: Diana Gabaldon
Originaltitel: Outlander – Voyager
Dansk udgivelse: 22. september 2017
Sidetal: 1009

_________________________________________

I “Den rejsende” viser det sig, at Jamie Fraser – på trods af sine anstrengelser for det modsatte – ikke døde på slagmarken ved Culloden. For Claire, der nu er tilbage i det tyvende århundrede, er det et chok, at Jamie overlevede slaget. Modsat Jamie selv, er hun ekstremt glad for at han lever.

Jeg er endelig blevet færdig, efter jeg begyndte i foråret. Jeg har holdt en meget lang pause og så besluttede jeg mig for i oktober, at nu skulle jeg være færdig med mursten.

Jeg kunne rigtig godt lide historien, og jeg kendte jo historien fra tv-serien. Jeg synes bogen er rigtig god, men jeg synes godt nok også den er lang steder, hvor den egentlig ikke burde være så langtrukken. Diana Galbaldon er meget beskrivende i sit sprog, så man ikke er i tvivl om, hvordan alting ser ud og hvordan alle personer er, og det kapper måske lidt over.

Men når jeg ser tilbage på forløbet i bogen, synes jeg også at jeg havde været igennem rigtig meget. Bogens forløb foregår jo egentlig over 20 år, men der er mest fokus på ganske få måneder.

I forhold til personkarakteristikken er forfatteren igen rigtig stærk. Hun formår, at fortælle Jamie og Claires historie på en rigtig god måde, og jeg føler virkelig jeg kender dem. Når man som jeg har set serien kan jeg heller ikke lade være med at se personerne som de ser ud i serien.

I den første bog forelskede jeg mig i det skotske miljø som præger bogen, men desværre er det begrænser, hvor meget af handlingen der foregår i Skotland, selvom der er mere Skotland i denne bog end i toeren.

Hvordan er sammenhængen i mellem bog og tv-serie?

Bogen er mere detaljemættet en tv-serien, men jeg synes tv-serien fungerer rigtig godt, og de ting den har lavet om virker troværdige. Da jeg har læst bogen over en så lang periode var jeg itvivl om noget skete i bogen eller i serien. I den mellemliggende tid har jeg set sæson 3, som bygger over denne bog.

Det der for alvor er anerledes i denne bog i forhold til de andre er, at man også følger Claire og Jamie når de er adskilt. Det er derfor ikke alt der foregår fra Claires perspektiv, og det er ret interessant. Vi ved altså noget som før Claire ved det.

Hvem vil jeg så anbefale bogen til?

Jo, jeg vil anbefale at du lige går i gang med de to forrige mursten i serien. Men for at læse serien skal du have lyst til at læse tykke bøger, tykke bøger som er meget detaljepræget. Derudover skal du kunne lide, at læse bøger omhandlende den store kærlighed med mange sexscener.

Vil jeg læse videre i serien? Ja, helt sikkert, men jeg tror først det bliver i det nye år.

 

 

Advertisement

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s