Kampen om sommersværdet (Magnus Chase og de nordiske guder)

sdr

Fra bagsiden

Magnus Chase har ikke haft det let. Siden sin mors mystiske død har han levet i skjul på gaden. Men da en ildjætte truer hele byens befolkning, må sandheden frem: Magnus er søn af en nordisk gud. Vikingernes myter er sande, og Asgårds guder gør klar til krig.

For at forhindre Ragnarok må Magnus finde et våben, som har været forsvundet i tusindvis af år. Men det er ikke engang det værste. For først må han dø. Og når den lille detalje er klaret, får han brug for alle sine talenter, en håndfuld gode venner og måske lidt held for at finde sn fars sværd og redde verden fra undergang.

Jeg er ikke den store fantasy nørd, og jeg er generelt ret skeptisk over for genren, da jeg normalt er mere til mere realistiske romaner, hvor der ikke sker noget magisk. Der hvor jeg godt kan lide fantasy er når historien virker så troværdig, at jeg faktisk vil tro på, at selvfølgelig eksistere der sådan et parallelt samfund som vi bliver præsenteret for i romanen. Det oplevede jeg med denne bog – jeg troede på hvad der skete, selvom det selvfølgelig også er ret langtude meget af det der foregår i den nordiske mytologi. Udover at selve historien er ret spændende med en del action lærer man også en del om Nordisk mytologi, og ligesom jeg argumenterede for i min anmeldelse af Ravnenes Hvisken er det en del af vores kulturarv – også selvom lokationen i denne bog er flyttet til Boston.

Jeg har aldrig tidligere læst noget af Rick Riordan, men jeg synes han har en rigtig sjov måde at skrive på, hvor man virkelig tror på at det er en 16-årig knægt som har de tanker og oplevelser som Rick Riordan beskriver.

Jeg har altid synes Nordisk Mytologi er spændende, og har en masse gode historier, men jeg havde egentlig aldrig tænkt på før jeg læste Ravnenes Hvisken at de ville fungere så godt i fantasy-genren som de gør.

Bogen er en del af en serie på tre, og jeg har i hvert fald fået smag på at læse resten af serien.

Reklamer

Anbefalinger fra ereolen

ereolen

Sådan ser forsiden ud pt

Når jeg ser på min statistik over hvilke indlæg som har været mest populære i 2018 kan jeg se at mit indlæg om anbefalinger fra ereolen er det mest populære. Derfor vil jeg i dag anbefale lidt bøger, og fortælle om det noget bedre ereolen.

Først og fremmest er ereolen et samlet bibliotekstilbud, hvor de fleste biblioteker er med i ordningen. For at bruge ereolen skal du tilmelde dig som låner på dit lokale bibliotek, dvs. det bibliotek som er i din kommune. Din kommune bestemmer hvor mange lån du har på en måned, og lånene bliver automatisk afleveret igen når låneperioden er slut. Altså ingen bøder.

Noget af det nye som er kommet siden mit sidste indlæg er, at nogen materialer er der begrænsninger på hvor mange der kan lånes ud. Derfor kan man nogen gange risikere at der er langtid før man får den bog man virkelig gerne vil læse – og det faktisk kan være hurtigere at reservere den på biblioteket. Men denne løsning gør også at udvalget er blevet meget bedre, og mange større forlag igen er med i tilbudet.

Jeg vil anbefale fem lyd- og ebøger som er at forfinde på ereolen.

Den, der lever stille af Leonora Christina Skov er i øjeblikket enormt populær, den er dog ikke at finde på ereolen, men fem af hendes tidligere romaner er at finde som ebog, og to som lydbøger.

Hvis man skal gerne vil læse en god klassiker er alle Jane Austens bøger tilgængelig både på ebog og lydbog – så der er noget at vælge imellem.

Jeg er netop blevet færdig med Kampen om Sommersværdet i serien Magnus Chase og guderne fra Asgård af Rick Riordan, og hvis man er lidt vild med forskellige mytologier vil jeg klart anbefale at læse ham. Mange af hans bøger er på ereolen både som ebog og som lydbog.

En af de bedste læseoplevelser jeg har haft i år er Bogtyven af Markus Zusak og jeg ikke lade være med at anbefale for den er virkelig rørende og genial på så mange måder. Den er også en del af ereolen.

Jeg er ret glad for Outlander serien både i bogform, men også som tv-serie. Jeg er speciel vild med første sæson/første bog. Jeg er nået halvvejs i tredje bog, og bøgerne er meget tykke så det kan være lettere at sidde med en tablet og læse. Dog er der reserveringer på alle Outlander bøgerne så det kan tage noget tid før du faktisk kan læse dem.

Det var lidt anbefalinger fra mig, men der er kommet rigtig mange gode bøger som jeg synes det er værd at læse. Og ja jeg er bibliotekar, men meningerne er helt og holdent mine egne.

ere.jpg

Jeg er begyndt med en Jane Austen biografi som jeg har fundet på ereolen. Og ja man kan gøre skriften større. 

Min mor plejede at sige

sdr

Erika har det hele. Hun er en succesfuld ejendomsmægler i New York og har to smukke døtre. Men hendes liv tager en uventet drejning, da datteren Kristen dør i en togulykke, og hun bliver ramt af dyb skyldfølelse. Erikas overlevende datter, Annie, takler sorgen på sin egen måde: Hun er overbevist om, at der er sket en forveksling, og at Kristen stadig er i live. Erikas skyldfølelse og Annies benægtelse får mor og datter til at glide fra hinanden, isoleret i hver sin elendighed.

En dag modtager Erika en anonym e-mail med et citat fra en af de scrapbøger, hun har givet til sine døtre, fyldt med visdomsord fra hendes egen mor og bedstemor. E-mailen bliver den første i en række, der leder Erikas opmærksomhed mod Mackinac Island, hvor hun tilbragte en ulykkelig barndom. Det får Erika til at indse, at hun må samle mod til at rejse hjem til sin barndomsø og komme overens med sin egen komplicerede fortid – ellers risikerer hun at miste begge sine døtre for altid.

Min mor plejede at sig var en rigtig god oplevelse, og det gjorde at jeg fik lyst til, at læse flere af forfatterens bøger. Jeg synes hun skriver godt og medrivende, med en spændende historie på hjertet, hvor det er tydeligt at der sker en udvikling. Grundideen med at man følger en mor og en datter i den svære sorgperiode efter at have mistet en datter/søster fungerer rigtig godt og faktisk også meget realistisk, for hvor mange som har mistet en pårørende pludselig har ikke stillet sig spørgsmålet: ”Hvis jeg nu havde gjort eller ikke gjort så var det nok gået anerledes. Både Erika og Annie prøver at tilgive sig selv, fordi de mener, de bærer skylden for Kristens død. Derudover må Erika slås med ting fra sin barndom, hvor hun skal forsøge at forstå hvad der egentlig skete, da hendes egen mor døde.

Jeg kunne rigtig godt lide, at læse bogen. Jeg vil betegne bogen lidt som en feel-good bog ala Jojo Moyes m.fl. Jeg har i hvertfald fået mod på at læse mere af forfatteren.

Tak til People’s Press for anmeldereksemplar.

Mid Year Book Freak Out tag

IMG_1775

Nogle af de gode bøger jeg har læst i 2018

Jeg havde set dette tag ovre på Læsehest med fantasy og synes egentlig det kunne være sjovt at deltage.

1. Bedste bog du har læst indtil videre i 2018

2018 har heldigvis været fyldt med rigtig gode læseoplevelser, så det er faktisk svært bare at vælge én bog. Mit valg falder dog på Leonora Christina Skovs Den, der lever stille som bare er en af de bøger jeg har læst i mit liv som jeg bare ikke kan glemme.

 
2. Bedste fortsættelse du har læst indtil videre i 2018
Jeg læser ikke mange serier, så det er faktisk svært at sige. Og dem jeg har læst har desværre været lidt af en skuffelse, men Jeffrey Archers Pas på hvad du ønsker dig synes jeg var udmærket, selvom den ikke var ligeså god som de forrige.
3. Ny udgivelse du gerne vil læse, men ikke har fået læst endnu
Der er mange, men en af dem jeg glæder mig til at læse, er Skyggen fra Nord (Grænsen til Trafallas 2) af Julie M. Day. Bind et var en af mine bedste læseoplevelser sidste år, og jeg har derfor store forventninger til andet bind.
 
4. Mest ventede udgivelse for anden halvdel af året
Jeg har egentlig ikke rigtig noget overblik over hvad der udkommer i efteråret, men jeg må tilstå at jeg glæder mig til udgivelsen af den illustreret udgave af Harry Potter og Flammernes Pokal som er en af mine yndlings bøger.
5. Største skuffelse
De største skuffelser ligger stadigvæk og venter med at blive læst, men den bog jeg har kæmpet mig igennem som skuffede mig mest var De døde og de levende for hvor skuffede den mig meget. Ud fra beskrivelsen lød det bare som en bog lige for mig, men jeg sad med en fornemmelse af at have spildt min tid og et stort had til hovedpersonen.
6. Største overraskelse
En af os lyver overraskede mig virkelig for jeg troede ikke, at jeg kunne blive så grebet af en ungdomsbog som jeg blev af denne, og jeg var dybt imponeret over hele opbygningen, den var bare så velfungerende.
7. Ny yndlingsforfatter (Debutforfatter eller ny for dig)
Jeg tror ikke lige jeg har mødt en ny yndlingsforfatter, men jeg blev ret vild med Lori Nelson Spielmans skrivestil i Min mor plejede at sige, og jeg har virkelig lyst til at læse hendes to andre bøger som også er udkommet på dansk.
 
8. Nyeste boglige crush
Pas, jeg ved det ikke. Jeg har det nok sådan, at i øjeblikket hvor jeg læser en bog kan jeg lide eller ikke lide personerne – bagefter glemmer jeg dem lidt.
9. Nyeste yndlingskarakter
Jeg kunne godt lide Anne i Ravnenes Hvisken, men ellers August i Wonder – og mange flere.
10. Bog der fik dig til at græde
 Jeg græder ikke når jeg læser (sorry), men De bortførte piger er udentvivl den barskeste bog jeg har læst, og hvis jeg skulle græde ville de nok blive til den.
11. Bog der gjorde dig glad
Wonder betød så meget, det var en god bog at starte året ud på. Specielt fordi jeg i slutningen af 2017 blev ramt af at læse mange virkelig dårlige bøger, og Wonder var rørende på så mange måder – og den gjorde mig glad og meget andet.
 
12. Bedste filmatisering du har set i år
Jeg kan godt se, at Wonder får meget plads, men da det er den eneste filmatisering jeg har set i år, er det også den bedste, men om jeg havde set 1000 ville den stadig være fantastisk, jeg var vild med både film og bog.
13. Bedste anmeldelse du har skrevet i år. 
Jeg har skrevet mange anmeldelser i år, og synes egentlig det er svært, at sige hvilken anmeldelse der er den bedste. Men når jeg ser på statistik er det noget overraskende fotobogen Aarhus by Aarhus som er klart den mest populære skrevet i år.
Jeg vil ikke tagge nogen, men opfordre folk til at deltage, det faktisk ret sjovt.
Jeg glæder mig til, at læse andre gode bøger i resten af 2018 – og jeg har rigtig mange ulæste bøger i bogreolen.

Vejen til dit hjerte