TBR – Tynde bøger

IMG_1772

Forleden dag lavede jeg et indlæg omhandlende tykke bøger som jeg gerne ville læse, så i dag har jeg skrevet et indlæg om tynde bøger som jeg gerne vil læse. Bøger som det er lidt hurtigere, at komme igennem. Jeg har for et par år siden lavet et indlæg om tynde bøger, hvor du kan finde yderlig inspiration. Tynde bøger kan ofte være rare at have med sig, da de fylder minimalt, og det kan virke meget mere overskueligt at læse en tynd bog, når det er sagt vil jeg gerne tilstå, at jeg er ualmindelig dårlig til at få læst tynde bøger – for ja dem kan jeg jo hurtigt få læst..

Den første bog er skrevet af Tove Jansson (hende med mumitroldene). Jeg kender ikke så meget til bogen Rejse med let baggage, men vil gerne stifte bekendtskab med Tove Janssons forfatterskab, for jeg har heller ikke læst Mumitroldene, jeg er bare vild med kopperne og tegneserien.

Den gamle mand og havet er en bog som egentlig har været flere år på min TBR-liste, men jeg må erkende, at jeg har mange fordomme om, at den må være ufattelig kedelig, og så kan 117 sider føles som langt.

Mus og mænd af John Steinbeck vil være en genlæsning, men Lindhardt og Ringhof har været så søde at sende et anmeldereksemplar af bogen, og så skal jeg genlæse bogen. Men det nu heller ikke et problem for det er en fuldstændig fantastisk historie.

Jeg vil rigtig gerne læse mere John Steinbeck, og jeg er da også ved at læse Øst fra paradis, men er gået lidt død selvom jeg synes bogen er udmærket, den er bare meget lang og jeg har fået fat i et gammelt lugtende eksemplar som ikke ligefrem fremmer læselysten. Et mægtig gilde er en af John Steinbecks mindre romaner og nummer 1 i en serie af to.

Den sidste bog jeg gerne vil læse er Fars af Synnøve Søe som jeg fik kendskab til, da hun døede i januar. Jeg havde netop læst Leonora Christina Skovs Den, der lever stille og efter hvad jeg kunne læse mig frem til havde de mange af de samme temaer.

 

Reklamer

2 thoughts on “TBR – Tynde bøger

  1. Jeg synes tynde bøger næsten kan være ligeså svære at komme igang med som tykke, haha. Men det er nok mest fordi jeg læser i transport, og så virker en tynd bog næsten lidt fjollet at have med på farten!

    Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s