En lille kort måned er gået, men jeg har dog fået læst noget. Det har været meget blandet genremæssigt, men for det meste god læsning.
Hvad har jeg læst?
Outlander – Guldsmed i rav af Diana Gabaldon*
Uden forbehold af S.J. Hooks*,**
Absolute Lovers af S.J. Hooks
Fortæl mig tre ting af Julie Buxbaum***
Bogtyven af Markus Zusak
Stolthed og Fordom af Jane Austen
*DELVIST LÆST I fEBRUAR 2018
**LÆST SOM LYDBOG
***ANMELDEREKSEMPLAR
Hvordan har det gået med årets Reading Challenge?
Jeg har valgt at udvide min challende, da jeg nåede rigtig mange i januar og egentlig godt kunne lide det med at have udfordringer i forhold til min læsning. Jeg har fået læst en bog på mere end 700 sider (Guldsmed i rav), Filmatisering (Bogtyven), Erotisk (Absolute Lovers), Jane Austen (Stolthed og Fordom). så ja det går meget godt, men vil da gerne af med nogle af dem som jeg anser for mere træls som f.eks. Krimi/spænding, men jeg har 10 måneder endnu til at finde en krimi jeg gider at læse.
Hvilken bog var bedst?
De var stort set gode alle sammen, men Bogtyven var suveræn den bedste, den rørte mig på en helt speciel måde, og jeg tror ikke jeg lige glemmer den oplevelse, desuden vækkede den min historieinteresse igen – og det var meget fedt.
Hvilken bog var dårligst?
Det var uden tvivl Absolute Lovers, hvor jeg var vild med et’eren i serien skuffede denne bog mig virkelig, jeg kunne på ingen måde se bogens eksistens grundlag for handlingen var så tynd at det var skræmmende.
Hvilken bog havde min favorit hovedperson?
Jeg har i denne måned genlæst Stolthed og Fordom som nok har nogle af litteraturhistoriens stærkeste hovedpersoner, hovedpersoner som har inspireret mange andre forfattere og været inspiration til man film, men jeg på sige at Liesel fra Bogtyven står som noget helt særligt.
Hvilke nye forfattere har jeg læst?
Julie Buxbaum og Markus Zusak
Hvad ser jeg frem til at læse i næste måned?
I marts udkommer fjerde bog i Jeffrey Archers Clifton-krønike, og den glæder jeg mig meget til at læse. Derudover forventer jeg at genlæse Harry Potter og Fangen fra Azkaban i illustreret udgave. Derudover håber jeg på at kunne læse lidt flere klassikere, for jeg synes det var fantatisk at læse Stolthed og Fordom.