Guldsmed i rav #Outlander 2

IMG_1691.JPG

Nå, så sker der noget igen på bloggen. Jeg har været ret stille i februar, hvilket skyldes at jeg har gået med tanker om at stoppe med at blogge om bøger. For hvorfor blogger jeg egentlig og synes jeg at jeg kan bidrage med noget andre ikke kan? Godt spørgsmål som jeg ikke rigtig har fundet svar på endnu. Endvidere har jeg oplevet i den seneste tid, at flere bogbloggere er blevet svinet til fra forfattere, forlag med mere og har jeg lyst til at være med i et fælleskab, hvor man bliver set ned på fordi man ikke anmelder for Politiken eller en anden stor avis, men bare elsker bøger og har en ide om at man gerne vil dele sin begejstring med andre. Ja, det er mit lille indspark, jeg vil dog understrege, at jeg ikke personligt har oplevet at blive svinet til/latterliggjort af forfattere, forlag osv. Men det sætter gang i tankerne om man har lyst til at være en del af dette fælleskab, for hvornår rammer det mig. Jeg er ligesom alle andre bogblogger bare en person der elsker bøger og som ikke tjener penge på det.

Nå men tilbage til min anmeldelse af Guldsmed i rav…

Nogle bøger kan det tage virkelig langttid om at komme igennem og det er egentlig ikke fordi de er dårlige, men de er bare virkelig lange. Sådan havde jeg det med denne bog. Jeg begyndte i efteråret, og havde læst lidt over 200 sider, men holdte så en pause for jeg havde lige brug for noget andet end Outlander. Jeg begyndte på bogen i januar og satte hele tiden små del mål for hvor langt jeg skulle nå før jeg begyndte på en anden bog. Denne gang valgte jeg at læse noget af bogen på Mofibo for lige at få siderne lidt mindre, og det viste sig faktisk at være godt for det var lidt lettere at have ipaden med end at have en over 900 siders mursten med.

Men hvad synes jeg egentlig om bogen? Ja, jeg var ikke så vild med den som den forrige. Jeg savnede højlandet og det drama som skete derovre. Jeg var ikke så vild med alt det der foregik i Paris, hvilket jeg heller ikke er i serien. Men jeg synes bogen er udmærkede alligevel, og der sker meget selvom det godt kan virke ret endeløs på 900 sider, hvor jeg på et tidspunkt tænkte nu mangler jeg kun 200 sider.

Jeg synes tidsrejseelementet er ret interessant, og ret interessant at muligheden for at ændre i historien er der. Serien tager udgangspunkt i tidsrejser, og jeg synes den gør det på en rigtig velfungerende måde.

Jeg har allerede de to næste bøger i serien stående på reolen, og jeg glæder mig til at læse dem. Jeg har set det meste af sæson 3 så jeg glæder mig også til at læse bogen, jeg kunne nemlig godt lide sæson 3 så…

 

Reklamer

Fortidens Skygger

IMG_1684.JPG

Inara Erickson er single og bor og arbejder i Seattle, hvor hun netop har sikret sig en stor stilling. Hendes tilværelse forandrer sig imidlertid brat, da hendes elskede tante Dahlia dør og efterlader hende sin ejendom, Rothesay, på en lille ø, hvor Inara tilbragte alle sin barndoms somre.

Da Inara gennemgår huset, falder hun over et usædvanligt smukt silkebroderet ærme fra en kimono. Hun sætter sig for at undersøge historien bag det fortryllende broderi og afdækker dermed en grusom historie, som viser sig at være flettet sammen med hendes eget liv. Ærmet er broderet af Mei Lien, som for et århundrede siden blev tvunget bort fra sit hjem og sendt ud på en rejse, der beseglede hendes og hendes slægts skæbne, og som ikke alene ryster Inara i sin grundvold men også tvinger hende til at træffe et umuligt valg.

Hvor ville jeg bare ønske, at jeg var rigtig vild med denne bog, men den ender alligevel med en lidt flad fornemmelse.

Selve historien som forgår omkring 1900-tallet og omhandler Mei Lien er rigtig god og spændende, og jeg ville ønske bogen kun omhandlede hende, for den anden historie synes jeg desværre ikke var interessant, og bare virker som fyldstof som nu skal være i den klassiske opstilling af bøger ala denne genre. Jeg ville så gerne have vidst mere om Mei Lien, om hvordan hendes liv var i alle de år man ikke hører om, og hvad der egentlig sker med hende. Men desværre bliver der brugt en masse sider på, at vi skal høre om Inaras kærlighedsliv, og hendes opbygning af et hotel osv.

Bogen er skrevet i et troværdig sprog til genren og hvis man kan lide Lucinda Rileys skrivestil vil denne bog også falde i god jord, jeg synes bare ikke at denne bog helt hænger sammen og sammenhængen mellem de to historier virker for kunstig. Jesper Wung-Sung har lige vundet De Gyldne Laurbær for En anden gren, som omhandler kineser i Danmark, og jeg tænker der måske er lidt lighedspunkter om hvor nedsættende man så kineser – ihvertfald kunne denne Fortidens Skygger være god læsning, hvis man interesser sig for den undertrykkelse som fandt sted for 100 år siden.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Gads Forlag.

3stjerner

Den, der lever stille

IMG_1687 (2).JPG

Har du nogensinde læst en bog, hvor du ikke har ord for hvor fantastisk en oplevelse det har har været. Sådan har jeg det med denne bog, men jeg vil alligevel forsøge at skrive lidt ord om denne fantastiske bog, men først en lille beskrivelse af bogen fra Politikens hjemmeside..

Da Leonoras mor dør, beslutter hun at skrive den faktiske historie om sig selv og sit liv. Om den ensomme Christina, der vokser op i et rødt parcelhus i Helsinge med en plan: Hvis bare hun opfører sig almindeligt, får topkarakterer og ikke gør sin mor ked af det eller sin far vred, kan det være, at de kan elske hende. Og om den unge litteraturstuderende, der på trods flytter til København for at genskabe sig selv som forfatteren Leonora og til sine forældres rædsel forelsker sig i en kvindelig præst. ”Når du ligger i rendestenen, skal du nok komme hjem”, siger hendes far, men så tager Leonoras raseri og livslyst endelig over.

Jeg kendte godt Leonora Christina Skov før jeg læste denne bog, men havde aldrig læst noget af hende. Jeg havde hørt lidt om hendes forhold til sin mor og også at hun var lesbisk, men ellers var mit kendskab minimalt, men jeg vidste bare at denne bog skulle jeg læse. En af grundene til, at jeg ville læse denne bog var, at hendes mor desværre mindede meget om min egen mormor som jeg den dag i dag stadigvæk har svært ved at forstå hvorfor hun var som hun var.

Da jeg læste bogen var jeg ikke på noget tidspunkt itvivl om, at det var en trist barndom som Leonora Christina havde, og jeg blev så vred på hendes vejne over hendes forældre reaktion på at hun er lesbisk – og forundret. Jeg har flere homoseksuelle i min omgangskreds og det har aldrig været et chok eller noget jeg har tænkt som unaturligt for dem – nej det modsatte havde sikkert været mere chokerende, men det vidner måske også om, at hendes forældre slet ikke kendte hende.

Sprogligt er bogen på et rigtig godt niveau, og læsningen foregår på en ret flydende måde, der var kun et sted i bogen hvor jeg ikke fattede noget som helst, men det var fire linjer, hvor en kæreste taler om noget meget fagspecifik, og det betyder ikke så meget for selve oplevelsen. Leonora Christina Skov er en dansk forfatter og jeg nød for en gangs skyld at læse noget af en dansk forfatter, for jeg kunne virkelig mærke det skønne i når noget ikke går tabt i en dårlig oversættelse.

Som du nok allerede kan gætte vil jeg ligesom mange andre anbefale bogen til alle – ja jeg har allerede lånt bogen til min mor som aldrig læser bøger. Den har noget som jeg tror rigtig mange vil have godt af at læse. Derudover er det en af de mest pæne bøger at se på. Selve bogen er skøn at se på, og smudsomslaget er også flot.

Derfor tak til Politikens Forlag for anmeldereksemplar.

PS. Jeg fik sat nogle ord på, hvor fantastisk en oplevelse denne bog var.

5stjerner

Måneden i bøger – Januar 2018

IMG_1689Januar blev en måned, hvor læselysten for alvor kom tilbage efter jeg de sidste par måneder af 2017 var ret træt af at læse. Jeg fik læst 9 rigtig gode bøger eller det vil sige nogle af dem fik jeg læst færdig i januar. Desuden er jeg igang med at få læst Outlander – Guldsmed i rav færdig som jeg påbegyndte i 2017.

Hvad har jeg læst?

Wonder (5 stjerner)*

The hate U give (2 stjerner)*

Olsen Banden for evigt (4 stjerner)**

Bodil Udsen – en biografi (4 stjerner)**

Hun bad selv om det (4 stjerner)

En af os lyver (5 stjerner)***

At se lyset (3 stjerner)

Den, der lever stille (5 stjerner)***

Fortidens skygger (4 stjerner)***

*delvist læst i januar 2018
**Læst som lydbog
***Anmeldereksemplar

 

Hvordan har det gået med årets Reading Challenge?

Det har gået rigtig godt. Jeg har allerede opfyldt 5 ud af de 12 udfordringer. Dem jeg har opfyldt er følgende:

En bog af en dansk forfatter (Den, der lever stille af Leonora Christina Skov)

En bog skrevet af en forfatter fra et land jeg ikke har været i (Hun bad selv om det af Louise O’Neill fra Irland)

En bogudgivelse på dansk i 2018? (En af os lyver af Karen M. McManus)

En mandlig forfatter ( At se lyset af Jay Asher)

En biografi (Bodil Udsen – en biografi)

Hvilken bog var bedst?

Jeg synes der er flere bøger som kandidere til at være den bedste, men jeg vælger den, som jeg tror vil være i mine tanker længst og som jeg ikke lige glemmer og det er Den, der lever stille.  

Hvilken bog var dårligst?

The hate U give er helt klart den, der skuffede mig mest, men da jeg kun har læst lidt over 100 sider i bogen i denne måned bliver det At se lyset som virkelig var kedelig og yderst skuffende. Handlingen foregik omkring juletid og det kan måske være forklaringen på at jeg ikke rigtig blev revet med af stemningen i januar, men ellers synes jeg historien generelt var tynd. 

Hvilken bog havde min favorit hovedperson?

August i Wonder var en fantastisk hovedperson og jeg kom virkelig til at elske ham i Wonder – både bogen og filmudgaven. 

Hvilke nye forfattere har jeg læst?

Wow, alle bøgerne jeg læste var af nye forfattere som jeg ikke havde læst noget af før. Jeg blev specielt hook på Leonora Christina Skov og vil helt sikkert læse flere af hendes bøger. 

Hvad ser jeg frem til at læse i næste måned?

Jeg håber sådan, at jeg bliver færdig med Outlander – Guldsmed i rav, men ellers har jeg ikke rigtig planlagt noget. Jeg vil gerne videre i min Reading Challenge 2018, men det er de syv mere vanskelig der er tilbage. Jeg tænker meget på at læse en krimi/spænding i denne måned.