Hun bad selv om det

IMG_1681.JPG

Emma O’Donovan bor i en lille by, hun er 18 år gammel, smuk, populær og selvsikker. Men en aften tager hun til en fest, som ændrer alt.

Dagen efter vågner hun foran sin hoveddør. Hun kan ikke huske, hvad der er sket. Hun ved ikke, hvordan hun er endt der. Hun ved ikke, hvorfor hun har ondt. Men det gør alle andre.

Der er taget billeder af, hvad der skete til festen – af hvad de gjorde ved Emmas krop. Alle har set dem, og de siger, at det er hendes egens skyld.

Denne her bog var ret interessant at læse for hvor var den en barsk omgang. Da jeg læste bogen var der meget fokus på sagen om alle de unge der havde delt børneporno på nettet, og pludselig blev denne bog endnu mere relevant end jeg havde forventet, for de sociale medier har stor betydning og mange ved ikke hvilke konsekvenser som ens aggeren har på nettet.

Men tilbage til denne bog, for med bogens titel rammer man hovedpointen i bogen. Folk har så travlt med at dømme hinanden, og har alle ikke hørt nogle eller en selv sige, hvis en pige har virket flirtende eller upassende at hun selv bad om det. I denne bog er der måske også en form for skadefro over at den populære pige ender med at blive gruppevoldtaget og derved bliver udstødt af alle hendes venner. Bogen er rigtig interessant og læse, men også virkelig hård. Hovedpersonen falder virkelig dybt, men jeg tror bogen giver et rigtig godt billede på hvad der sker, specielt slutningen er meget realistisk – selvom den ikke burde.

Jeg læste bogen på en dag, og jeg er sikker på de fleste vil synes det er en god, men barsk historie.

4stjerner

Reklamer

En af os lyver

IMG_1682

Ja, bloggen er stille og det er bestemt ikke fordi jeg ikke læser noget, for det gør jeg virkelig. Jeg har virkelig fået læst mange gode bøger siden 1. januar, men lysten til at skrive og anmelde bøger har ikke været der – jeg ville meget heller bruge tiden på at læse bøger. En af de fantastiske bøger som jeg har fået læst i januar er En af os lyver – for holdop hvor var jeg vild med den bog.

En helt almindelig mandag eftermiddag mødes fem studerende på Bayview High til eftersidning:

Brownyn, stræberen, som er på vej mod Yale og altid følger reglerne.
Addy, skønheden, som har lagt sit liv i hænderne på sin kæreste.
Nate, forbryderen, som er skolens lokale pusher.
Cooper, stjernen, som er alle pigers drøm og skolens baseball-stjerne.
Og Simon, outsideren, som er manden bag skolens berygtede gossip-app.

… men Simon kommer ikke ud af lokalet i live den mandag. Og tirsdag havde han planlagt at poste noget saftig sladder på sin app om de fire andre. Er én af de fire skyldige i Simons mord? Eller er morderen en helt anden?

Det er en bog, hvor jeg egentlig ikke helt kan forklare, hvad der var så fantastisk ved bogen uden at komme til at spoile for meget af handlingen, og det vil jeg ikke, for noget at det bedste ved bogen er ikke helt at vide, hvad der sker. Bogen er en Young Adult på en meget klassisk måde, men det fungere bare rigtig godt, mange af de temaer som fylder en helt bog normalt er alle en del af denne bog, og jeg var derfor underholdt på en helt fantastisk måde fra start til slut.

I begyndelsen havde jeg ikke lige observeret, at man skiftede synsvinkel og blev lidt forvirret for personerne virkede ret mærkelige og så var der lige en vigtig detalje om Cooper jeg næsten havde overset, men var usikker på om jeg egentlig havde opdaget – men det havde jeg. Desuden begynder historien med det samme så husk at være klar fra side 1.

Jeg elskede bogen fra start til slut, og var opslugt på en måde som jeg sjælden har oplevet. Bogen var spændende, sød og dramatisk og jeg var overraskede over så vild jeg blev med bogen som gjorde at jeg havde lyst til at læse uafbrudt. Normalt læser jeg ikke 150 sider på en dag, men det gjorde jeg med denne bog.

Tak til Forlaget Carlsen for anmeldereksemplar

5stjerner

The hate u give

IMG_1679

Jeg beklager det mørke billede, men det er nærmest umuligt at finde lyse timer i denne mørke tid

16-årige, Starr, er eneste vidne til, at hendes ubevæbnede ven, Khalil, bliver skudt og dræbt af en hvid politimand. Indtil nu har Starr balanceret mellem det sorte lokalmiljø, hvor hun bor, og den finere privatskole i forstaden, som hun går på. Men da nedskydningen af Khalil bliver forsidestof over hele landet, er hun nødt til at beslutte, om og hvordan hun vil råbe op, særligt da nogle af hendes venner på skolen antyder, at Khalil selv var ude om det.

Dengang The hate u give udkom glædet jeg mig virkelig til, at læse bogen, og jeg havde hørt så meget godt om bogen, og den havde bare en rigtig vigtig historie, at fortælle, men alligevel sad jeg med en fornemmelse af at være dybt skuffet – og jeg aldrig på noget tidspunkt blev grebet af bogen. Jeg prøvede også at lægge bogen fra mig i nogle måneder, og troede egentlig aldrig jeg ville blive færdig selvom jeg kun manglede ca 150 sider. Så hvorfor sagde denne bog mig ikke rigtig noget? Denne bog som faktisk er blevet kåret til den bedste Young Adult samt den bedste af en debutant. I dette indlæg vil jeg give mit bud på hvor denne bog ikke fangede mig.

Denne bog tager sit udgangspunkt i da Starrs ven Khalil bliver dræbt af en politibetjent for øjnene af hende. Handlingen foregår i et sort ghettoområde i USA. Det er ikke lige et miljø jeg kender til og synes på mange måder det var så fjernt fra Danmark, hvor man nok generalt har meget stor tiltro til ordensmagten. Det var mit første problem, jeg kunne overhovedet ikke forholde mig til miljøet. Mit næste problem var sproget. Det er meget tydeligt, at forfatteren er rapper og bruger rigtig meget slang – og jeg fattede ingenting af hvad der blev sagt, også går meget af meningen over mit hoved. Til sidst synes jeg historien går i tomgang alt for ofte uden der rigtig sker noget, og så bliver det alligevel løst – selvom der virkelig sker noget til sidst.

Men jeg vil alligevel vælge og give bogen to stjerner og det til dels fordi grundpromissen er rigtig interessant. Pigen der lever i to verdener og forsøger at forene dem eller leve i de to verdener, og så at afslutningen faktisk er rigtig velfungerende.

Jeg håber folk vil finde mere interesse i bogen end jeg gjorde.

2stjerner

Wonder – Bogen og filmen

IMG_1680

I sidste uge var jeg i biografen for at se filmatiseringen af Wonder. Så dagens indlæg kommer til at handle både om mine oplevelser med bogen og med filmen. Bogen er et gammelt anmeldereksemplar fra Alvilda som nu endelig er blevet læst.

Jeg har haft Wonder stående på min reol i omkring to år uden egentlig at have sønderlig lyst til at læse bogen. Jeg havde hørt, at den skulle være vidunderlig, men jeg havde nok frygtet, at bogen kun ville handle om hovedpersonens sygdom – men det gjorde den heldigvis ikke.

Jeg havde set trailer fra filmen, og fik bestilt billet til forpremiere på filmen, og ville egentlig gerne læse bogen, men jeg var lidt spændt på om jeg nu kunne nå det, da jeg reelt set kun havde fire dage til at læse bogen, og jeg bestemt ikke har haft den store lyst til at læse på det seneste, men bogen overraskede mig hurtigt, og jeg kunne mærke, at her var noget som var godt, og som jeg havde lyst til at læse. Bogen blev da også hurtig læst, og jeg var klar til at komme i biografen for at se om filmen bare var i nærheden af at være ligeså god som bogen.

Men tilbage til bogen. Det er virkelig en smuk og rørende historie om venskaber, mobning og livet når man er begyndende teenager. Hovedpersonen August har en medfødt sygdom som gør at hans ansigt ser deform plus han er lille af vækst, men han er en hjertlig person. Han begynder i skole (i bogen 5. klasse, i filmen er han kun 10 år altså 3.-4. klasse) her oplever han hvordan børn virkelig kan være onde overfor ham, specielt drengen Jullian. Men August oplever også en masser positivt ved at gå i skole, og dette er bare med til at gøre læseoplevelsen ekstra god.

Alle børn har sikkert oplevet, at have mobning inden på huden på et eller andet tidspunkt enten som offer eller mobber, og man kender alle lige den person som minder om Jullian eller den person som er anerledes ligesom August. Her i bogen fortælles den gode historie om når mobberen får som fortjent og det er skønt at høre at de kan komme ned på nakken.

Bogen er skrevet i et sjovt sprog og jeg elskede den. Jeg oplevede dog nogle gange, hvor jeg synes oversættelsen var virkelig dårlig, og hvor jeg tænkte det kan simpelthen ikke passe. Det faktum at August skulle gå i 5. klasse kan jeg simpelthen ikke få til at passe det virker ikke rigtig at han skulle starte i Mellemtrinet i 5. klasse. Nu kender jeg ikke til det amerikanske skolesystem, men tænker at hans og hans venners vejrmåde mere passer til nogle trin længer nede. Desuden er der mange stavefejl i bogen, hvor jeg må gætte mig lidt frem til hvad der står. Det er tydeligt, at denne bog er beregnet til børn der ikke har lært engelsk endnu og derfor er mange ting også blevet oversat uden at det er nødvendig, f.eks. tekster fra Sound of Music.

Men når det er sagt var jeg fuldstændig forelsket i bogen, og synes den er meget helstøbt. Jeg håber forfatteren kommer med mere. Desuden vil jeg sige, at hvis man er Star Wars fan vil man få endnu mere ud af bogen, fordi man så vil kunne forstå referencerne, hvilket jeg ikke gjorde, da jeg aldrig har set filmene.

5stjerner

Antal stjerner for bogen

Nå, men jeg kom også i biografen til forpremiere på filmen, jeg var meget spændt på, hvordan den ville være. Navnlig fordi jeg synes castet af forældre var lidt mærkeligt – selvom jeg godt ved at de kunne sælge billetter. Julia Roberts som moren fordi hun er beskrevet som brasiliansk og det er hun altså ikke. Owen Wilson som faren – og jeg kan virkelig ikke lide ham, men her i filmen fungere han egentlig meget godt som den lidt barnlige far.

Jeg kunne rigtig godt lide filmatiseringen, og synes den var utrolig tro mod bogen. Den formåede at formidle den varme som man oplever i bogen plus den faktisk tilføjer lidt ekstra, f.eks. er der en formidabel scene mellem Skoleinspektøren, Jullian og hans forældre. Desuden får storesøsterens historie meget mere plads i filmen – og den er faktisk også ret interessant. Selvfølgelig laver filmen noget om, men jeg synes ikke det gør så meget. Jeg vil ihvertfald klart anbefale folk også at se filmen.

 

 

De voksnes rækker

bty

I denne nye roman, der foregår i 1964, kan du møde de to veninder igen. De er begge godt gift, men det betyder bestemt ikke, at tilværelsen er uden problemer: den ene er ufrivilligt barnløs, den anden lige så ufrivilligt gravid – en situation, der ikke ligefrem bringer harmoni i forholdet mellem de to kvinder, der i forvejen slås med hver sin vrisne ægtemand samt henholdsvis en opsætsig teenagedatter og en solid omgang husmor-kedsomhed. Hverken Vittoria eller Conny finder det nemt at acceptere, at ungdomsdrømmene er slut, og at de nu skal være voksne – resten af livet. 

For et par år siden læste jeg Italiensvej af Anna Grue, og blev grebet af den 50’er hygge som bogen emmede af. Så da Anna Grue i efteråret 2017 udkom med en 2’er i serien ville jeg selvfølgelig gerne læse bogen.

I denne bog er der gået seks år siden Vittoria og Ejner er blevet gift og børnene er nu blevet væsentlig ældre. Den store pige Helle skal konfirmeres og er blevet en rigtig teenager som elsker The Beatles og hader sin far.

Jeg elsker 60’erne, jeg har altid synes det var et spændende årti, hvor forbrugsfesten var i gang, og en ukuelig optimisme på at det nok skulle gå florrede i samfundet. Ungdommen fik pludselig en stemme og der blev sat spørgsmålstegn ved det bestående. Det synes jeg virkelig denne bog formår at beskrive på en måde så jeg virkelig følte mig til stede i 1964 – og det var lige meget om det var til Helles konfirmation, hvor der blevet røget og drak eller om det var til The Beatles koncert i KB-hallerne eller det var Vittorias tur til 60’ernes Rom. Ja, jeg havde lyst til at få en grammofonafspiller og lytte til Beatles, men i virkeligheden blev det kun til The Beatles på Spotify. Og ja, jeg fik også en uværgelig lyst til en tur til Rom og italiensk mad.

Som det måske fremgår er denne historie smækfuld med sanseindtryk og det er virkelig historiens styrke, at jeg følte, at jeg var til stede i bogen. Helle er en fantastisk karakter som heldigvis fylder meget, og selvom ungdomsoprøret ikke er begyndt fornemmer man en fremtidig oprør, og så er hun bare en spændende person med mange sider – for på den ene siden er hun den dygtige og pligtopfyldende pige, men oprørsk når hun ikke bliver taget alvorlig af hendes kedelig gamle far. Vittoria er måske lidt kedelig, men jeg kunne ikke lade være med at elske hende, hun er en utrolig omsorgsfuld og tilgivende person. Hendes veninde Conny er hendes diametrale modsætning, men heldigvis udvikler hun sig meget igennem bogen, og er et tydeligt bevis på dagtidens manglende viden om graviditet og rygning og druk.

Alt i alt var jeg rigtig glad for at læse bogen, den er utrolig hyggelig, men den er også meget stille og rolig, så hvis man forventer action skal man ikke læse denne bog for så falder man i søvn. Den foregår i et stille og roligt tempo, og jeg tænker folk som selv har oplevet 60’erne vil kunne nikke genklang til meget i bogen, for jeg synes den er meget tro mod 60’ernes ånd og hvordan vil opfatter 60’erne i 2017-18.

Denne bog er et anmeldereksemplar fra Politikens Forlag, men holdningerne er som altid 100% mine egne.

4stjerner

Året der gik – 2017 i bøger

bty

2017 blev et mærkeligt år. Det første halve år var jeg i job og det sidste halve år har jeg været jobsøgende, og mit allerhøjeste ønske for 2018 er at komme i job – men det har det egentlig været siden jeg i 2011 blev færdiguddannet Folkeskolelærer, men jeg håber i år bliver året, hvor et bibliotek vælger at fastansætte mig.

Men nok om mit højeste ønske som selvfølgelig fylder utrolig meget i mit liv. 2017 var også året, hvor jeg endelig fik kørekort, dette fyldte rigtig meget og var en meget stor kamp for mig at opnå, men den 12. december lykkedes det endelig.

Ja, det var lidt at det der prægede mit personlige liv i 2017. Resten af indlæget vil handle om mit 2017 i bøger.

Jeg læste 57 bøger, og jeg ville nok have læst lidt flere bøger, hvis jeg ikke i begyndelsen af november blev ramt af manglende lyst til at læse, jeg kunne simpelthen ikke samle mig om at læse bøger og havde kunne ikke finde bøger som jeg gad at læse. Jeg havde mere lyst til at se serier og jeg stressede meget over manglende job og bekymringer om, jeg nogensinde vil bestå køreprøven. Så efter 1. november blev det til væsentlig færre bøger. Ja, egentlig skete det i slutningen af oktober, da der var Readathon. Ret surt at en dag som skulle hylde læsning af bøger blev dagen, hvor jeg mistede lysten til bøger.

Men jeg har haft rigtig mange gode læseoplevelser, flere er blevet sponsoreret af diverse forlag så tak til bl.a. Lindhardt og Ringhoff, Politikens Forlag og Turbine. På billedet er nogle af de bøger som har betydet allermest for mig i 2017. Det ender med os, greb mig på en helt speciel måde og jeg blev bare vild med Colleen Hoovers skrivestil. Outlander blev en serie som jeg forelskede mig i i 2017, hvor jeg pløjede de første to sæsoner igennem på få dage, og slugte første bog i serien på en uges tid. Næste bog går det lidt mere langsomt med, men jeg vil fortsætte med at læse denne serie. Lyset vi mistede er en af de få bøger som jeg nogensinde er blevet virkelig rørt over, og står som en af årets absolutte boglige højdepunkter. Victoria er en bog som også er blevet til en serie, og jeg elsker historien om Dronning Victoria og hendes kærlighed til Prins Albert og hvordan hun navigere i at være en ung dronning i et kæmpe rige. Jeg glæder mig til, at DR engang viser sæson 2. En velbevaret hemmelighed er tredje del i en af mine yndlingsserier, og i til Bogforum i november fik jeg mulighed for at møde forfatteren Jeffrey Archer og selvom han var en mærkelig diva forfatter elsker jeg stadigvæk hans bøger og glæder mig til næste bog i serien – for sikke en cliffhanger.  De voksnes rækker er endnu ikke anmeldt, men blev den sidste bog jeg fik læst i 2017. Hvad jeg synes om den må I læse senere.

Men udover bøger på billedet er det blevet til mange gode læseoplevelser, hvor jeg har stiftet bekendskab med mange nye forfattere og haft gensyn med gamle kendinger.

I 2018 har jeg lavet en lille Reading Challenge, hvor jeg vil prøve at udfordre mine læsevaner lidt. I er selvfølge velkommen til at følge mig i min udfordring, men I er også velkommen til selv at deltage. I kan se udfordringen her og jeg vil dele billeder osv under hashtagget #ruskjaerread2018

Jeg håber jeg i 2018 vil være mere aktiv på min blog og oftere komme med indlæg, men nogle gange er energien og lysten simpelthen ikke til det.

Godt Nytår..

PS. Af de omtalte bøger er følgende anmeldereksemplarer: Lyset vi mistede, Victoria, En velbevaret hemmelighed samt De voksnes rækker. Holdningerne er som altid mine egne.